FAPS-Nyt 70/2020 Se her - kursus for praktiserende speciallæger i efteråret 2020 

Administrationskursus efterår den 29.-30. oktober og 26.-27. november 2020
Er du praktiserende speciallæge og har været i praksis i maksimalt 3 år, anbefales Administrationskurset til dig.

Du får viden om:
•    Dit speciales ydelser og effektiv klinikdrift,
•    Væsentlige juridisk arbejdsgiverforhold og arbejdsgiverrådgivning,
•    Overenskomsten og overenskomstens speciel del,
•    Hvordan du mestrer tilværelsen som virksomhedsejer,
•    Klinikejerens ledelsesudfordringer herunder personaleledelse og
•    Hvordan du bruger FAPS.
Du møder sagkyndige inden for kursets temaer og Speciallægeorganisationerne.

To tidligere kursister har udtalt:
"Fint med god tid til interaktion mellem undervisere og kursister. God åbenhed til at blive i de emner kursisterne fandt relevante, og ikke blot skele til, at alt skulle nås. Man fornemmede virkelig, at kursuslederne ønskede, at vi blev godt klædt på. Tak!"
"Meget fint kursus, gode undervisere og sparring med andre nystartede i pauserne.”

Vi håber, du vil benytte dig af dette gratis kursus. Vil du vide mere om kurset, klik her, hvor du også tilmelder dig.

FAS’ Efteruddannelsesfond yder refusion.