FAPS-Nyt 51/2021 Kursusdag for praksispersonale

Speciallægernes Kursusudvalg inviterer igen i år til en inspirerende kursusdag for praksispersonale.

Kurset henvender sig til personale i speciallægepraksis, og årets tema vil være samarbejdsglæde og forandringer.

På dagen vil dit personale møde oplægsholderne Martin Erichsen og Helen Eriksen, der begge har stor erfaring i arbejdet med trivsel på arbejdspladser.

Kurset er en god mulighed for at give dit personale en god dag sammen med ligesindede kolleger og med et indhold, der kan give inspiration til hverdagen i klinikken.

Samarbejdet i speciallægepraksis: Dit praksispersonale får konkrete værktøjer og værdifuld indsigt i samarbejdets kunst lige til at bruge i klinikken.

Når samarbejdet i klinikken ikke fungerer optimalt, mister klinikken meget på engagement, kommunikation, effektivitet og beslutningskraft. Typisk arbejder vi ud fra, at det er kollegaerne, der er de mest værdifulde ressourcer. Alligevel glemmer vi ofte, at det også er en kompleks størrelse. Hver dag bringer vi vores egen bagage med på arbejdet, som ikke har relevans for det vi skal i gang med. Det har stor indflydelse på arbejdet, og hvordan vi bidrager til det samlede resultat.

Mange klinikker arbejder løbende på at optimere deres systemer, processer, strukturer og teknologi. Men har klinikkerne den har samme tilgang til at optimere samarbejdet?

Forandringer spørger ikke om lov, de kommer bare: Uden løftede pegefingre får dit praksispersonale klare anvisninger og en referenceramme til, hvad de bedst kan gøre for at evne forandringsparathed.

Forandringer er et vilkår, senest har corona-situationen stillet krav om forandring. Det første møde med forandringer kan ofte, helt naturligt, sætte et alarmberedskab i gang. Vi oplever ofte denne reaktion som negativ, selv om den er ganske normal. Foredraget tegner et logisk og menneskeligt billede af, hvorfor vi mennesker reagerer, som vi typisk gør, når vi bliver udsat for forandringer.

Kursets undervisere er:
Martin Erichsen har arbejdet med trivsel og resultater i teams siden 2001. Han har medvirket både i DR1 og TV2 og været motivationsekspert på P4. Han er anbefalet som underviser af over 300 virksomheder. Martin Erichsen formidler værktøjer og viden som kan implementeres med det samme. For ham handler workshoppen om at levere en klar rød tråd med stærke eksempler, være nærværende og skabe en energifyldt atmosfære.  

Helen Eriksen er en af Danmarks mest brugte foredragsholdere, når det kommer til trivsel på arbejdspladsen. Der er højt til loftet, når Helen Eriksen holder foredrag med en fascinerende fortælleevne. Noget der virkelig flytter holdninger, rykker perspektiver, giver nye visioner og vilje til forandring. Helen Eriksen motiverer, engagerer og giver mange gode grin og værktøjer til fremtidig brug for praksispersonalet i speciallægepraksis.

Målgruppe:
Praksispersonale i speciallægepraksis. Pladser tildeles efter først til mølleprincippet.

Tid og sted:
Fredag den 15. oktober 2021 hos Center for Ledelse ved Østerport St. i København
Klik her for tilmelding og yderligere info.
Bemærk: Praksispersonale skal tilmelde sig personligt. Lægen kan ikke tilmelde sit personale.

Pris: 2.200 kr.
Finder du kurset relevant for klinikken, bedes du videresende invitationen til klinikkens personale.