FAPS-Nyt 22/2020 Ny aftale om telefoniske konsultationer 

Kære medlemmer

Vi har nu indgået en midlertidig aftale med RLTN om, at en telefonisk konsultation, som erstatter et fysisk fremmøde, afregnes og honoreres som en senere konsultation. Se aftalen her

Telefonisk konsultation kan gennemføres, hvis speciallægen vurderer, at gennemførelse af konsultationen pr. telefon giver faglig mening, og patienten er i et forløb hos speciallægen. Telefonsamtaler med et indhold og omfang som sædvanlige telefonkonsultationer, honoreres fortsat med ydelse 0201 telefonkonsultation. Aftalen omfatter ikke gennemførelse af 1. konsultation pr. telefon.

Der anvendes ydelseskoden for senere konsultation samt ydelsesnummer 1016, når telefoniske konsultationer erstatter en fremmøde konsultation. Ydelsesnummer 1016 vil fungere som en registreringskode, hvilket har til formål at skabe overblik over anvendelsen af telefoniske konsultationer, der erstatter fremmøde- konsultationer.

Aftalen gælder fra i morgen d. 13. marts 2020. Vi giver systemhusene besked om registreringskoden.

Venlig hilsen
Sekretariatet