FAPS-Nyt 2/2020 Stor interesse for fælles FAPS/PLO konference

Konference - en speciallæge tæt på dig

Behovet for en styrkelse af det nære sundhedsvæsen blev sat på dagsordenen, da FAPS sammen med PLO tirsdag den 14. januar 2020 holdt en konference for 120 særligt indbudte aktører med titlen ”En speciallæge tæt på dig – fremtidens nære sundhedsvæsen.”

I FAPS og i PLO er vi enige om, at der er brug for både flere alment praktiserende læger og flere praktiserende speciallæger, hvis det nære sundhedsvæsen skal styrkes, så vi kan reducere tilstrømningen til sygehusene.

Vi er også enige om, at vi savner en langsigtet plan for hele det nære sundhedsvæsen. En plan der tager lige så grundigt fat, som man gjorde for 12 år siden, da man besluttede en ny struktur for vores sygehuse.

Behovet for at styrke det nære sundhedsvæsen, satte FAPS og PLO i fællesskab på dagsordenen, da vi tirsdag den 14. januar afholdt en konference i København med overskriften ” ”En speciallæge tæt på dig – fremtidens nære sundhedsvæsen.”

Der var et flot fremmøde på 120 deltagere, og for en meget stor del var der tale om dem, som vi plejer at kalde ”beslutningstagere” – altså personer, der har indflydelse på de beslutninger, der træffes om sundhedsvæsenets udvikling, herunder om speciallægepraksis.
På mødet hørte vi vurderinger og bud på løsninger fra bl.a. Danske Regioners administrerende direktør, fra Lægeforeningens formand, fra en af landets førende sundhedsøkonomer og fra næstformanden for vores forhandlingsmodpart RLTN.
Fra Israel fik vi besøg af udviklingschefen i landets største sygekasse, der fortalte om de mange positive resultater af Israels markante satsning på at styrke primærsektoren.

Der er nogen, der taler for, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes ved flere udgående funktioner fra sygehusene. Andre går ind for nærhospitaler.
Men vi oplevede på konferencen, at der fra mange sider er en stigende forståelse for, at der er behov at udvikle ikke kun almen praksis, men også speciallægepraksis – så vil vi i fællesskab kunne løfte en betydeligt større opgave end i dag. Og dermed reducere tilstrømningen til sygehusene.

Kirsten Ilkjær
Formand for FAPS