FAPS-Nyt 18/2021 Nyt vedr. Vaccine – Du vil modtage besked om indkaldelse i din e-boks

Hermed videregives oplysninger, som FAPS har modtaget fra Sundhedsstyrelsen og SSI. Det skal understreges, at FAPS ikke har nogen indflydelse på myndighedernes tilrettelæggelse af vaccinationsindsatsen. Eventuelle spørgsmål rettes til SSI på TLF. 32 68 32 68.

  • Du og dine medarbejdere vil få besked i e-boks, når I kan bestille tid til vaccination
  •  Hvis man har meldt sine data rigtigt ind til SSI, kan man regne med at modtage besked i e-boks fra på fredag og en uge frem.
  •  Tilbuddet vil være en Astra Zeneca vaccine, og man vil ikke få et andet tilbud senere. Det vil være Astra Zenecas vaccine, som man er booket til, uanset hvor lang eller kort tid man venter med at booke en tid til vaccination.
  •  Hvis man er over 65 år, vil man blive tilbudt en anden vaccine, men det vil først ske senere.
  •  Personer, der har begået fejl i forbindelse med indberetningen, vil modtage besked herom, men der er ikke en tidshorisont på dette. Det skyldes, at de fejlbehæftede skemaer skal håndteres manuelt.

Hvis du ikke har fået besked i e-boks i perioden fra på fredag og en uge frem, anbefaler vi, at du kontakter SSI.

Med venlig hilsen
Sekretariatet