FAPS-Nyt 16/2021 Ny fælles vision for speciallægepraksis fra Danske Regioner og FAPS 

Kære kolleger

Det er os en stor glæde at kunne fortælle jer, at Danske Regioner og FAPS i dag har lanceret en fælles vision for speciallægepraksis, som kan have store perspektiver for vores sektor.

Læs her:
Fælles pressemeddelelse
Fælles Vision for speciallægepraksis

Den fælles vision er kommet i stand på baggrund af en række møder mellem Danske Regioners formand Stephanie Lose og RLTN’s formand Anders Kühnau på den ene side og os som FAPS’ formandskab på den anden side. Møderne har været præget af åbne og konstruktive drøftelser med udgangspunkt i FAPS’ eget Visions- og Politikpapir.

Den fælles vision er et vigtigt skridt hen imod en mere integreret speciallægepraksis i et samlet sundhedsvæsen. Vi håber at kunne understøtte visionen i de kommende overenskomstforhandlinger.

For at visionen kan blive til virkelighed kræver det, at vi speciallæger i praksis arbejder positivt med de forandringer, det vil medføre. Det tror vi på, at vi står os bedst ved. Så vi fremover er en endnu mere betydningsfuld aktør i det primære sundhedsvæsen. Med et endnu tættere samarbejde med både almen praksis og vores hospitalskolleger.
 

Bedste hilsner
Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand
Per Flesner, næstformand