FAPS-Nyt 14/2019 Ændringer i standard 11 om hygiejne 

Kære praktiserende speciallæge

Der er ændringer i standard 11 om hygiejne, som har betydning for akkrediteringen for de klinikker, som steriliserer instrumenter.
Statens SerumInstitut har 3. maj udgivet en ny NIR om Genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr og 14. maj opdateret NIR for Tandklinikker. På baggrund af det, har IKAS i samråd med SSI vurderet, at NIR for Tandklinikker ikke skal lægges til grund for vurderingen af indikator 6 om kontrol af sterilisationsprocessen.
Det betyder, at kravet om regelmæssig brug af multivariable kemiske indikatorer i autoklaver bortfalder i akkrediteringen. Da brug af kemiske indikatorer fortsat anbefales af SSI i flere NIR, er det op til klinikkerne selv at vurdere, om I finder brugen relevant.  

Klinikker som steriliserer udstyr, skal stadig leve op til de tre andre punkter i indikatoren:
•    Brug af autoklavetape eller lign.
•    Kontrol af tryk, tid og temperatur efter hver kørsel (sterilisationsudstyret bør have en indbygget eller ekstern datalogning, som registrerer disse værdier)
•    Regelmæssig brug af sporeprøver (=minimum hver 3. måned)

IKAS sørger for, at de klinikker, som allerede har haft survey siden april 2019, bliver vurderet efter ovenstående - dvs. at hvis klinikken ved survey ikke anvendte kemiske indikatorer, vil det ikke blive vurderet som en mangel.

I indikator 2 henvises til skema for holdbarhed af steriliseret udstyr. Da NIR'en er opdateret, finder I nu skemaet HER 

Har du spørgsmål, kan det anbefales at læse IKAS' "Gode råd om akkreditering og hygiejne i speciallægepraksis"

Venlig hilsen
eKVIS