FAPS-Nyt 104/2020 COVID-19 – nu kan hospitalerne få brug for din assistance 

Kære kolleger

Situationen på mange hospitaler nærmer sig det kritiske, og de kan få brug for hjælp udefra for at klare behandlingspresset fra ekstraordinært mange COVID 19 smittede patienter. Og måske COVID 19 smittede kolleger.

Derfor har FAPS genfremsendt de lister til regionerne, som vi lavede i foråret, hvor 500 af jer stillede jer til rådighed for at ville hjælpe. Dengang blev der ikke brug for det – men det kan der blive nu.

De ansættelsesmæssige vilkår vil følge den aftale, som i foråret blev indgået mellem FAS og RLTN til brug for situationer som denne. 

Det er naturligvis helt frivilligt for den enkelte, om man vil sige ja, hvis man bliver kontaktet af regionen. Også selv om man har skrevet sig på listen. Og vi har udtrykkeligt gjort regionerne opmærksomme på, at vi ikke har været ude og spørge jer, om I stadig står til rådighed.

Men som formandskab for FAPS mener vi ikke, at vi kan sidde det overhørig, når vi hører om, hvordan situationen på hospitalerne udvikler sig i øjeblikket. Og med den store opbakning, der var fra jer i foråret, tænker vi, at mange stadig vil have et ønske om at hjælpe.

I har for et par timer siden modtaget en julehilsen fra os. Den var skrevet før vi havde kendskab til den eskalerende situation på hospitalerne. Derfor modtager I denne ekstra, og mere alvorlige, hilsen fra os.

Bedste hilsner
Ann-Louise Reventlow-Mourier og Per Flesner
Formandskab for FAPS