FAPS-Nyt 102/2020 Husk at anvende videokonsultation, når det er muligt 

- MinLæge-app'en kan anvendes af speciallægeklinikker med eller uden ydernummer

Ifølge Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer skal der i sundhedsvæsenet være fokus på de overordnede hensyn om minimering af smitterisiko, og der anbefales en generel udbredt anvendelse af telefon- og videokonsultation, hvor det skønnes muligt.
Hvis du endnu ikke har taget en videoløsning i brug, er det derfor tid til at gøre det. MinLæge app'en er let at anvende og den benyttes både af almen praksis og speciallægepraksis.
Det er nu muligt for alle praktiserende speciallæger - både med og uden ydernummer - at holde videokonsultation ved brug af klinikkens virtuelle venteværelse og MinLæge app'en til patienterne. Det gælder både konsultationer med børn og voksne.

Hvad skal du gøre?
Hvis du endnu ikke har taget videoløsningen i Min Læge app’en i brug, finder du en grundig og letforståelig vejledning til at komme i gang med videokonsultation på dette link. Vejledningen er opdateret i forhold til videokonsultation omkring børn.
For at foretage videokonsultation skal du have en computer med kamera og mikrofon. Derudover skal du bruge Google Chrome som browser.

Hvis du har brug for hjælp, skal du kontakte din egen IT-leverandør.

Hvad skal patienterne gøre?
Patienterne skal downloade Min Læge app’en eller opdatere den til den seneste version.
Patienterne kan finde en vejledning til videokonsultation med speciallæge på dette link. Denne er også opdateret i forhold til videokonsultation med børn.

Hvis patienterne har brug for hjælp til brug af Min Læge-app’en, skal de kontakte Sundhed.dk på telefonnummer 4422 2080.

Det er naturligvis vigtigt hver gang at foretage en konkret vurdering af, om en konsultation via video er den rette løsning for den enkelte patient og i den givne situation, herunder med fokus på behovet for en fysisk undersøgelse af patienten.

Bedste hilsner
Ann-Louise Reventlow-Mourier
Formand for FAPS