Eget firma, konsulent eller ansættelse som lønmodtager - ikke et frit valg

Lønmodtager eller selvstændig?
Som medlem kan du være i tvivl, om du skal sælge din lægelige arbejdskraft som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende. Ofte er det køberen af din arbejdskraft, der opfordrer til, at du opretter et firma frem for, at du bliver ansat.

Du kan imidlertid ikke selv frit vælge, om du vil tage ansættelse som lønmodtager i et normalt ansættelsesforhold eller indgå aftale som en selvstændig erhvervsdrivende. Typisk indgås en sådan aftale mellem på den ene side dit firma med CVR nr. og på den anden side en speciallægepraksis eller et privathospital.

Fordele
En af fordelene ved at være selvstændig erhvervsdrivende er muligheden for at fratrække virksomhedens driftsudgifter i skatten. Denne mulighed findes ikke i tilsvarende omfang for lønmodtagere. En anden fordel er, at du får mulighed for at udskyde betalingen af skat, da selvstændige erhvervsdrivende betaler B-skat.

Ulemper
Ulempen ved at være selvstændig erhvervsdrivende er, at du ikke har ret til løn under ferie eller feriepenge efter ferieloven. Du vil heller ikke have krav på dækning af tab hos Lønmodtagernes Garantifond (LG), som følge af en samarbejdspartners konkurs. Selvstændige erhvervsdrivende får desuden heller ikke løn under sygdom i modsætning til en lønmodtager.

Som lønmodtager vil du kort efter ansættelsens start få et opsigelsesvarsel fra arbejdsgiver, der typisk er længere end det varsel, virksomheder gensidigt har. Kontraktforholdet som lønmodtager giver dig således en række beskyttelser, som du ikke får som selvstændigt erhvervsdrivende. Omvendt kan du som selvstændig måske få en større indtjening.

Du kan dog ikke frit vælge, hvilken form et samarbejde skal have. Det er karakteren af ansættelsesforholdet som afgør, om du kan være en selvstændig erhvervsdrivende konsulent eller almindelig lønmodtager.

Hvornår er man selvstændig erhvervsdrivende?
En selvstændig erhvervsdrivende er karakteriseret ved, at vedkommende arbejder for egen regning og risiko. Den selvstændige stiller f.eks. selv lokaler, medarbejdere, materialer og udstyr til rådighed for sine ansatte. Den selvstændige arbejdsgiver har desuden økonomiske udgifter ved driften af sin virksomhed, også i perioder med manglende indtjening. Herudover har den selvstændige erhvervsdrivende instruktionsbeføjelse overfor sine ansatte, og selvstændige arbejdsgivere er herre over egen arbejdstid. Den selvstændige erhvervsdrivende modtager ikke selv instruktioner om arbejdets udførelse fra opdragsgiver.

Hvornår er man lønmodtager?
Lønmodtagere modtager derimod i større eller mindre grad instruktioner om arbejdets udførelse fra arbejdsgiver, og arbejdsgiver har mulighed for at bestemme tilrettelæggelse/planlægning af medarbejdernes arbejde. Lønmodtageren har ikke faste månedlige udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse til bl.a. leje af/betaling for lokaler, apparatur og materialer mv. Lønmodtageren har heller ingen faste udgifter til hjælpepersonale, som også er ansat af arbejdsgiveren.

En stor del af de læger, som ikke er medejere af klinikker og privathospitaler, er at betragte som ansatte lønmodtagere. De skal derfor betale A-skat i forbindelse med udbetaling af løn. Dette gælder også selv om aflønning af dig - som fra firmaets side - sker på baggrund af din egen generede omsætning. Månedslønnen kan i disse tilfælde være varierende.

Du er velkommen til, at kontakte en konsulent i FAS (35 44 84 08) for nærmere at drøfte spørgsmålet.

Vær opmærksom på skatteberegning
Har en person, som reelt er lønmodtager, valgt at være konsulent med eget firma og dermed selvstændig erhvervsdrivende, kan det medføre problemer med SKAT. Skattemyndighederne har i disse tilfælde mulighed for at gå tre år tilbage og revurdere selvangivelser, hvor der uberettiget er fratrukket udgifter, som ikke er mulige at fratrække som lønmodtager.

Et andet problem er, hvis den såkaldt selvstændige konsulent/assisterende speciallæge ikke udreder sin B-skat, idet det så er den reelle arbejdsgiver (klinikejeren/hospitalet), som skal udrede den selvstændige konsulent/assisterende speciallæges skat. Arbejdsgiver har dog regres imod konsulenten på baggrund af sit tab.

Endvidere har arbejdsgivere ansvar for skader, som deres ansatte måtte forvolde andre. Arbejdsgivere gør derfor klogt i at have passende forsikringer, som dækker dette ansvar. Personer, som reelt er selvstændige erhvervsdrivende, hæfter for egne skader.

Ved tvivlsspørgsmål vedrørende ansættelsesform tilrådes det, at der tages kontakt til FAS.