Efteruddannelsespolitik

Overlægeforeningens efteruddannelsespolitik har fokus på, hvordan vilkårene for overlægers efteruddannelse kan understøttes og forbedres.

Overlæger er den vigtigste krumtap i sundhedsvæsenet og skal derfor bidrage til en hensigtsmæssig og effektiv udvikling såvel fagligt som organisatorisk og driftsmæssigt af sundhedsvæsenet, på hospitalerne og på afdelingsniveau. Overlægerne skal bringe ny viden, forskning og færdigheder i anvendelse overfor patienter og styrke sundhedsvæsenets kapacitet til at prioritere indsatsen, udvikle nye behandlinger og organisere gode patientforløb.

Efteruddannelse af overlæger er derfor nødvendig for sundhedsvæsenet og skal være både en ret og pligt for alle overlæger. Efteruddannelse sikrer, at overlæger kan være garanter for faglige ekspertise, høj kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen. For den enkelte overlæge er det samtidig vigtigt som speciallæge at vedligeholde sit kompetenceniveau og dermed sin værdi for det danske sundhedsvæsen.

Efteruddannelse skal være obligatorisk og en fælles opgave

Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at sikre den relevante efteruddannelse og kompetenceudvikling af de ansatte overlæger. Tid med løn til efteruddannelse er en aftalt ret ifølge overenskomsten:

Overlæger er sikret mindst 10 dage årligt til efteruddannelse i overenskomsten: 

”Af hensyn til den enkelte overlæges faglige udvikling og kvaliteten i patientbehandlingen m.v. sikres overlæger deltagelse i efteruddannelse i mindst 10 dage årligt. Af hensyn til koordineringen af de driftsmæssige forhold m.v. sker deltagelse i efteruddannelse efter indstilling fra den ledende overlæge/områdets lægechef.”

 

Efteruddannelse er også den enkelte overlæges ansvar i samarbejde med den ledende overlæge, med udgangspunkt i afdelingens behov og den enkelte overlæges ønsker. Den nødvendige og efterspurgte efteruddannelse er dermed en fælles forpligtelse – et fælles ansvar for mål og ambition for den enkelte overlæge og organisationen.

Overlægeforeningen anbefaler, at alle overlæger får en efteruddannelsesplan, der skal drøftes og justeres ved den årlige MUS/LUS-samtale. Der er meget forskellige individuelle behov for den enkelte overlæge i forhold til opgaver og funktion sammenholdt med afdelingens behov. Der er samtidig behov for en løbende evaluering af progressionen af både den enkelte overlæges og en afdelings efteruddannelsesniveau.

Efteruddannelsesplanen skal fastlægge mål og succeskriterier samt konkrete aktiviteter, som løbende dokumenteres, så overlægen og den ledende overlæge ved den årlige MUS/LUS-samtale kan evaluere, om der sker en passende udvikling og vedligeholdelse af kompetencer for den enkelte og organisationen.

Dokumentation af efteruddannelsesplaner og -aktiviteter er samtidig en positiv faktor for orga­ni­sa­tionen i forhold til patienter og samarbejdspartnere, ligesom det er en rekrutterings­faktor.

Livslang læring i en udviklingsspiral

Efteruddannelse er en livslang læringsproces, der skal sikre, at lægen besidder den indsigt og de kundskaber, færdigheder, holdninger og erfaringer, der er nødvendige for at kunne mestre daglige arbejdssituationer og faglige udfordringer.

Efteruddannelse er både Continuing Medical Education (CME) og Continuing Professional Development (CPD). CME omfatter livslang kontinuerlig læring inden for det medicinske fagområde, mens CPD drejer sig om tilegnelse, udvikling og vedligeholdelse af bredere professionelle kompetencer (ledelse, økonomi, samarbejde, kommunikation, etik, pædagogik mv.)

Den kontinuerlige lægefaglige udvikling (CME) bør drives ved analyse af klinisk praksis, feedback/coaching på klinisk praksis, handlingsplan for CPD, målrettede kompetenceudviklingsaktiviteter – ny analyse osv. Dette kan ske på flere niveauer – individuelt, i teams, i afdelingerne, på hospitalet, i regionale netværk eller i de videnskabelige selskaber eller andre nationale netværk. For overlæger lærer af hinanden både i den kliniske praksis og gennem dialog.

Kontinuerlig professionel udvikling (CPD) bør ligeledes ske med perspektiv på det team og den organisation, overlægen arbejder i, såvel som på de mål som den enkelte overlæge i sin karriere arbejder hen imod. Dette gælder den faglige efteruddannelse, men lige så meget de professionelle kompetencer som kommunikation, samarbejde og teamwork, det tværfaglige lederskab

Perspektiv på det individuelle, driftsmæssige, organisatoriske og politiske niveau

Efteruddan­nelse er vigtig på alle niveauer, for at overlægen kan leve op til de forventninger, der ligger i de 7 lægeroller. Det vil vi fordi:

  • Efteruddannelse handler om kultur, hvor læring sker på rigtig mange måder,
  • Det er helt centralt at få læring ind i det daglige arbejde. 
  • Efteruddannelsesmuligheder skaber og understøtter et godt arbejdsmiljø.
  • Fremtidens overlæge er teamworkeren, der tør gå i dialog og få feedback.  
  • Viden og anvendelse af viden er essentielt i løsning af opgaven ift patienterne.

Det er Overlægeforeningens anbefaling, at overlægers videre- og efteruddannelse skal være en livslang og systematisk professionel udvikling, indenfor alle 7 lægeroller. Og den skal samtidig have perspektiv på det individuelle, organisatoriske, driftsmæssige og politiske niveau.

 

De 7 lægeroller - overlægers efteruddannelse

 

Det individuelle niveau

Overlægeforeningen anbefaler:

  • Livslang læring for over­læger skal foregå systematisk og løbende
    • I det daglige arbejde og igennem fleksible og individualiserede kompetenceudviklingsaktiviteter (fx: litteratur, e-læ­ring, kurser, kongresser, formaliserede uddannelsesforløb, fokuserede ophold lokalt, regionalt, nationalt og internationalt mm). For overlægerne vil kongres- og kursusdeltagelse i udlandet også ofte være påkrævet.

 

  • Dialogbaseret feedback er basis for den individuelle efteruddannelsesplan
    • Alle overlæger skal have en efteruddannelsesplan, der bør udarbejdes i forbindelse med MUS/LUS.
    • Den individuelle efteruddannelsesplan bør tilpasses afdelingens samlede strategi for udvikling af fagligheden, men også med fokus på teamwork og patientinvolvering.
    • Planen revideres løbende med henblik på udvikling og dokumentation.

 

  • Et reelt kompetenceløft for den enkelte
    • Ny viden bringes i anvendelse på kor­tere eller længere sigt.
       
  • Karriereudvikling- og planlægning er en obligatorisk del af efteruddannelsen.
     
  • Alle skal kunne dokumentere deres efteruddannelse 
    • Udviklingssamtalen (MUS/LUS) er et godt fælles forum mellem overlægen og den ledende overlæge til at få opdateret den årlige individuelle handleplan i forhold til efteruddannelse, få tildeling af ressourcer og følge op på kompetenceudviklingen og dens overførsel og anvendelse i organisationen.

Det driftsmæssige niveau

Overlægeforeningen anbefaler:

  • Overlægerne skal levere den lægefaglige kerneydelse i driften
    • Som ledelsesfigurer i sundhedsvæ­se­net spiller de en afgørende rolle for en velfungerende patientbehandling og hospitalsdrift. Efteruddannelsen skal derfor omfatte og styrke varetagelsen af alle 7 lægeroller.
       
  • Overlægerne skal rustes til det strategiske, planlæggende og ledelsesmæssige arbejde, der relaterer sig til driften/den kliniske praksis
     
  • Overlægerne skal indgå i ledelse på alle niveauer
    • Overlæger bør inddrages i og få indflydelse på ledelsen af den daglige drift, så ressourcer og kompetencer udnyttes bedst muligt. Afdelings- og hospitalsledelser skal vurdere og prioritere efteruddannelsesbehov og kvalifikationskrav på dette felt som del af den individuelle efteruddannelsesplan.

Det organisatoriske niveau

Overlægeforeningen anbefaler:

  • Overlægerne skal sikre udvikling
    • Skal være med til at drive udviklingen og være det bindeled, som bringer ny viden i brug i den daglige klinik, i organisationen og i samfundet som helhed. 
       
  • Overlægerne skal sikre opdateret standard
    • Og være med til at sikre, at standarden opretholdes, fx nationale- og internationale kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis.
       
  • Over­lægerne skal indgå i og lede kvalitetsarbejde
    • I forhold til arbejdet med patientforløb og oplæring af personale
    • Og indgå i inter-professionel læring
       
  • Overlægerne skal indgå aktivt i lægelig grund- og videreuddannelse,
    • Arbejdsgiver skal sikre de nødvendige rammer og kompetencer hertil
    • Overlæger skal indgå i organisatoriske aktiviteter i teams og på tværs i organisationen, fx med patientforløb, kvalitetsarbejde, organisering afdelinger imellem og arbejdsgrupper, der løser opgaver på tværs som fx EPJ, sektorovergange, hygiejne, medicin, me­di­co-teknisk udstyr og arbejdsmiljø


Overlægeforeningen anbefaler, at alle afdelinger skal have en strategi for efteruddannelse af speciallægegruppen med transfer og forankring af viden, med henblik på at understøtte den bedste behandling af aktuelle og fremtidige patienter.

Overlægeforeningen anbefaler, at efter- og videreuddannelsesbehov og -aktivi­teter ind­går på lige fod med kliniske driftsopgaver som en naturlig del af overvejelserne ved foran­drings­processer og i det daglige arbejde.  Arbejdsgiver skal derfor sikre nødvendig tid, ressourcer og kompetencer.

Det politiske niveau

Overlægeforeningen anbefaler:

  • Overlægen forventes at deltage i forandringsprocesser
    • Det politiske system efterspørger overlægernes deltagelse i debatten og implementering af nye mål.
       
  • Sundhedsfaglig rådgivning fra overlægerne efterspørges ofte som en del af processen.
    • Overlæger skal involvere sig med deres faglige indsigt individuelt (som eksperter) og i grupper (afdeling/geografisk/ speciale)
    • Beslutninger, der tages af de politiske systemer, skal kun­ne understøttes af lægefaglig rådgivning, når dette er påkrævet eller efterspørges.

Overlæge­fore­ningen anbefaler, at efteruddannelse også relaterer sig til udvikling af og indsigt i beslutnings- og forandringsprocesser hos den enkelte overlæge med henblik på at kunne deltage i politiske processer.

Det politiske system og ar­bejds­giverne skal samtidig leve op til ansvaret for, at overlægerne gennem livslang, systematisk efteruddannelse kan levere og bidrage med at indfri den fælles vision om sikkerhed og høj kvalitet i en nutidig patient­behand­ling.

Overlægeforeningens rolle

Overlægeforeningen vil bringe efteruddannelse på dagsordenen i alle relevante sammenhænge:

  • Antallet af dage overlæger bruger på uddannelse skal løbende monitoreres fx i Overlægeforeningens arbejdsmiljøundersøgelser.
  • Infrastrukturen for efteruddannelsen skal udbygges ved at samarbejde med ledende overlæger, repræsentanterne i de regionale videreuddannelsesråd og i relevante politiske sammenhænge.
  • I fortsat dialog med arbejdsgiverne skal en model for systematisk efteruddannelse fremmes, herunder at der stilles både den nødvendige tid og økonomi til rådighed for efteruddannelse. 
  • Overlægeforeningen vil følge udviklingen på efteruddannelsesområdet internationalt, herunder inter­nationale krav og internationale uddannelser.
    • Overlægeforeningen deltager i internationale fora vedrørende uddannelse (UEMS).
    • Overlægeforeningen vil arbejde for, at efteruddannelse internationalt sker med udgangspunkt i den kliniske praksis, der er langt bedre end specialisteksamener, til at sikre patienten ’en god læge med opdateret viden’ nu og fremover.