Domus Medica Biblioteket

Er du medlem af Lægeforeningen eller har du en relation til Lægeforeningen, kan du komme og læse i de gamle bøger i Domus Medicas bibliotek. Det er IKKE muligt at låne bibliotekets bøger med hjem, men du er velkommen til at sidde og læse i biblioteket. 

Sådan søger du en bog i biblioteket

Brug bibliotekssøgningen til at finde de bøger, du søger.

Når du har søgt de ønskede bøger frem, skal du kontakte Lægeforeningens biblioteksansvarlige, Bitten Dahlstrøm. Hun vil finde et tidspunkt til dig, hvor biblioteket er ledigt, tage imod dig, når du kommer, og hjælpe dig med at fremfinde de ønskede bøger.

Vær opmærksom på, at du ikke må betræde bibliotekets svalegang, når du er på besøg i Domus Medica.

Bibliotekets historie

Domus Medicas bibliotek har en helt speciel atmosfære med kamin, reoler, stiger, lysekrone, svalegang, rækværk og ikke mindst det hemmelige rum på svalegangen. Svalegangen må ikke betrædes af bibliotekets gæster. Ønsker du at låne en bog, der står på bibliotekets øverste hylder, skal du kontakte Bitten Dahlstrøm.

Det Medicinske Selskab i København ejer Domus Medicas Biblioteket sammen med Lægeforeningen. Det Medicinske Selskab i København har stået for indretningen og vedligeholdelse af de smukke lokaler sammen med Lægeforeningen og har fortrinsret til brug af Biblioteket og Blå Stue.