Debat: Lægen bør bestemme, om patienten skal genoplives

Rok ikke ved, at det er en lægefaglig beslutning, om man skal forsøge genoplivning ved hjertestop.

Debatindlæg af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, bragt i Politiken den 25. januar 2017

TV 2 BRAGTE for nylig et indslag om en 71-årig mand, i hvis journal der står, at man ikke skal indlede genoplivning ved hjertestop.

Patienten, som ifølge TV 2 er svært hjerte-og nyresyg, oplevede det som en dødsdom, da han læste i sin journal.

Siden har debatten raset, og nogle politikere har talt for, at det ikke længere skal være en lægelig vurdering, der afgør, om der skal forsøges genoplivning ved hjertestop hos patienter, som i forvejen er meget syge. I stedet skal patienten kunne bestemme sig for, at forsøget skal gøres uanset lægens vurdering.

DET ER VIGTIGT at understrege, at udgangspunktet for lægers virke er at redde liv. Som udgangspunkt vil lægen naturligvis forsøge genoplivning ved hjertestop.

Læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle arbejder med det formål at helbrede, lindre og pleje.

Det er meningen med det hele.

Det oplever jeg også, at patienterne som helhed har tillid til. Men desværre er det også sådan, at patientens sygdom i nogle tilfælde gør, at det ikke er forsvarligt at forsøge at genoplive mennesker, som er svært syge eller døende. Patienten kan for eksempel være så medtaget, at det ikke er muligt at bringe vedkommende tilbage til livet. Resultatet kan også være, at den sidste tid tilbringes med alvorlig hjerneskade. Det aspekt har fyldt meget lidt i debatten.

Det er ikke svært at forstå, at det er meget hårdt at læse i sin journal, at man ikke vil blive genoplivet, hvis man får hjertestop.

Jeg er ikke klar over, om patienten i TV 2' s indslag har talt med sin læge om mulighederne for genoplivning, før han læste i journalen.

Man skal ikke have den type oplysninger alene og tilfældigt. Lovgivningen slår fast, at lægen skal inddrage patienten i sine overvejelser. Hvis lægen vurderer, at man ikke skal genoplive, hvis patienten rammes af hjertestop, skal lægen informere patienten om det på en grundig og hensynsfuld måde.

I det hele taget er dialog og tæt kommunikation mellem patient og læge afgørende for at få en fælles plan for patientens sidste tid.

JEG VIL KRAFTIGT advare mod at rokke ved, at det er en lægefaglig beslutning, om man skal forsøge genoplivning ved hjertestop. At se bort fra den viden om alvorlig sygdom, som læger har, giver ikke mening.

Det er ikke at varetage patientens tarv, og det strider mod lægeløftet at presse læger til at udføre behandlinger, som vi fagligt ikke kan stå inde for, og som kan gøre mere skade end gavn.

Derfor er vi nødt til at sige fra.