Kursus

Barselscafe - Odense

Formålet med barselscafeen er at skabe et rum for læger på barsel, hvor der er mulighed for at tale om andet end bleer, babymos og barnevogne. Hovedvægten vil ligge på muligheden for sparring med hinanden, bl.a. på baggrund af forskellige oplæg målrettet karrieren fremover.

Dit arbejdsliv - dit liv! 

På denne barselscafé får du lejlighed til at arbejde med din personlige motivation i dit arbejdsliv - og således komme nærmere, hvad du egentligt brænder for. På workshoppen arbejder vi bl.a. med spørgsmål som: Hvad giver dig energi? Hvordan hænger dine nye livsomstændigheder sammen med dine forestillinger om dit arbejde? Du vil opleve selvindsigt gennem refleksion over din aktuelle situation og dit arbejdsliv - og evt. få helt nye vinkler på din karriere.

Der veksles mellem oplæg og øvelser med rig mulighed for at gå på opdagelse i egne erfaringer, personlige værdier og tanker for fremtiden.

Workshoppen ledes af Erhvervspsykolog Elisabeth Ungar (Cand.Psych.Aut), som har specialiseret sig i personlig trivsel og drivkraft i arbejdslivet gennem individuelle samtaler og workshops.

Personlig trivsel og balance

På denne barselscafé arbejder vi med din trivsel i dit liv og arbejdsliv. Vi arbejder med spørgsmålene: Hvordan hænger dit privatliv sammen med dit arbejdsliv? Får du prioriteret dig selv - ud over din familie? Og hvordan får du mere balance og trivsel ind i din hverdag? Vi vil kigge nærmere på, hvad der skaber trivsel og hvordan, du bedst muligt finder balance i en travl hverdag.

Der veksles mellem oplæg og øvelser med rig mulighed for at gå på opdagelse i egne ønsker, personlige prioriteringer og tanker for fremtiden.

Workshoppen ledes af Erhvervspsykolog Elisabeth Ungar (Cand.Psych.Aut), som har specialiseret sig i personlig trivsel og drivkraft i arbejdslivet gennem individuelle samtaler og workshops.

København: Dit arbejdsliv - dit liv! 
Mandag den 13. januar 2020 kl.10.00 til kl. 13.00 
Domus Medica, Kristianiagade 12, 2100 København Ø

Odense: Dit arbejdsliv - dit liv! 
Onsdag den 19. marts 2020 kl. 10.00 - 13.00
Odin Havnepark, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 17F, Odense C

Aarhus: Personlig trivsel og balance - BEMÆRK TIDSPUNKT
Tirsdag den 24. marts 2020, kl.10.15 til kl. 13.15
Lægeforeningen Midt, Fredens Plads 3, Århus C

København: Personlig trivsel og balance
Torsdag den 23. april 2020, kl.10.00 til kl.13.00
Domus Medica, Kristianiagade 12, 2100 København Ø

Barselscafeen koster 100 kr. og betales via Mobilepay med nummeret 61654 - senest samme dag som barselscafeen. I tekstfeltet skrives deltagernavn og dato. Der vil blive serveret en sandwich, kaffe, te vand og frugt.

Tilmelding administreres efter først til mølle princippet. Der er plads til 25 voksne, og naturligvis babyer.

Har du spørgsmål i forbindelse med din barsel, så kontakt Yngre Lægers medlemsservice 3544 8500 eller yl@dadl.dk