Kursus

Nielsine Nielsen boglancering og foredrag i samarbejde med FADL's Forlag

Kom til en spændende boglancering og foredrag med forfatterne bag biografien om Nielsine Nielsen i Domus Medica, onsdag 27. november kl. 17 -18.30.

Nielsine Nielsen (1850-1916) var landets første kvindelige læge, en af de to første kvindelige studenter og forkvinde for Kvindevalgretsforeningen. Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen går i deres biografi bag om historien om lægepioneren Nielsine Nielsen og skildrer hendes fortælling med fokus på kvinderettigheder, ligestilling og feminisme. Biografien er et indblik i en tid og et liv, som har været med til at forme det Danmark, vi kender i dag. Thomas Bo Thomsen, chefredaktør på biografien, vil interviewe forfatterne ca. 30 min, derefter er tid mere åben snak og til spørgsmål.
Der vil være mulighed for at købe bogen Nielsine Nielsen til særpris denne aften.

Læs mere om biografien på forlagets hjemmeside her

Foredraget er gratis for medlemmer af Lægeforeningen. Ledsager (ikke-medlem) kan tilmeldes for kr. 75,-. Tilmeldingsfrist 25. november 2019.
Betaling for evt. ledsager skal ske til mobilepay 41798 senest 25. november 2019.
Tilmelding med betaling er bindende.
Tilmelding skal ske via linket nedenfor.