Kursus

Akut kardiologi

Hjertesygdom er den primære dødsårsag i Danmark, og det er derfor også en af de tilstande, som du oftest møder ved modtagelse og behandling af især akutte patienter.

På dette kursus vil vi give dig indblik i de typiske akutte kardiologiske tilstande, såsom akut koronart syndrom, rytmeforstyrrelser, lungeemboli, akut hjerteinsufficiens, kardiogent shock og hjertestop. Vi kommer også kort ind på mere sjældne kardiologiske tilstande.

Kurset fokuserer på den akutte kliniske håndtering og behandling. Efter kurset vil du være godt rustet til at modtage den akutte kardiologiske patient, og du vil umiddelbart kunne iværksætte relevant behandling. Derudover vil du også kunne vurdere, hvornår patienten skal overflyttes til en mere specialiseret hjerteafdeling.

Målgruppe
Kurset henvender sig først og fremmest til yngre læger som er i KBU, ansatte i almen praksis og/eller læger i fælles akutmodtagelser, og introlæger med begrænset kardiologisk erfaring. Kurset er selvfølgelig også for dig, som har brug for en opdatering på det akutte kardiologiske område fx i forbindelse med et ophold på en akutafdeling eller en kardiologisk/intern medicinsk afdeling.

Form
På kurset anvendes dels tavleundervisning og cases, og vi forventer dine aktive deltagelse.

Lær mere
Som forberedelse til kurset kan du på Ugeskrift for Læger / Lær Mere finde relevante videnskabelige artikler og se en videopræsentation af kurset.