Kursus

Mit atypiske arbejdsliv

OBS! Arrangementet er fuldtegnet med venteliste

Drømmer du også om at afvige den slagne karriere-vej og gøre tingene på din helt egen måde?

Vil du gerne vide, hvad der skal til og hvordan du griber processen an?

På Lægeforeningens workshop, møder du tre forskellige medlemmer, som har skabt deres helt egen vej:

  • Overlægen, som tog sin speciallægeuddannelse efter en lang karriere i medicinalindustrien.
  • Den praktiserende læge, som skiftede klinikken ud med gaden og friheden.
  • Den yngre læge med rejselyst og iværksætterdrømme.

Bliv inspireret af deres fortællinger, og vær parat til at arbejde med dine egne overvejelser denne aften.

Du skal ikke regne med at få færdigpakkede løsninger, men i stedet sparring på spørgsmål som:

  • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke (længere) vil være traditionel kliniker i det offentlige sundhedsvæsen?
  • Hvad er fordelene og ulemperne?
  • Hvilke jobs kan jeg få?
  • Og hvad skal der til for at få dem?
  • Hvad gør medlemmer, som har både speciale og slutstilling, men ønsker at sadle om?

Facilitator: Chefkonsulent i Lægeforeningen Bodil Gavnholt