Kursus

Karriereplanlægningskursus

Kursus i planlægning af din karriere som yngre læge - herunder bl.a. specialevalg

Yngre Læger inviterer til

”Karriereplanlægning”

Torsdag den 7. marts 2019, kl. 17.00 – 20.30

Lægernes Hus, Rømersvej 10, 9000 Aalborg

Dette kursus er for dig, som er interesseret i at høre mere om – og selv arbejde med – det at vælge karriere som yngre læge, herunder bl.a. specialevalg.

Du kan bl.a. høre om:

  • Strategier for valg af karrierevej
  • Specialevalg
  • Karriereplanlægning for at opnå karrierevalg
  • Læringsstrategier

Du vil under kurset gennemgå forskellige øvelser i mindre grupper, hvor du gerne skulle blive mere afklaret omkring

  • hvad du vil (hvad er vigtigt i dit arbejdsliv?)
  • hvad du kan (hvad er dine styrker, og hvad ønsker du at udvikle?), og
  • hvad du skal (hvordan kommer du videre herfra?)

Bemærk! Kurset handler ikke om, hvordan man specifikt kommer ind i et bestemt speciale, eller hvordan man laver en god jobansøgning. Vi henviser her til vores Jobansøgningskursus.

Du vil blive undervist af yngre læger, som ved en masse om medicinsk uddannelse, og som har modtaget undervisning i formidling og karriereplanlægning.

Der vil blive serveret sandwich, frugt, vand, kaffe og te undervejs.

Kurset er gratis for medlemmer af Yngre Læger.

 

Bindende tilmelding:

Via "Min side" eller www.laeger.dk senest den 1. marts 2019 efter først til mølle-princippet på grund af begrænset antal pladser (16 stk.).

 

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Yngre Læger

Anne Ramlov og Anne Balle Larsen