Kursus

Pas på dig selv - og kommuniker klart på arbejdspladsen

Det kan være svært at ’holde begge ben på jorden’, når det går stærkt med at modtage og behandle patienter - eller
når du føler dig presset til at påtage dig vagter og opgaver, som du ikke er klædt på til. Måske vender du det indad og bliver i tvivl om dig selv, hvis du oplever uretfærdighed på jobbet? Eller også bliver du lidt for hurtigt vred, hvis en kollega eller chef træder dig for nær?

Ingen af reaktionsmønstrene er konstruktive for dig selv eller for din arbejdsplads. På dette kursus kan du få individuel sparring på, hvordan din egen kommunikation fungerer. Samtidig kan du træne din evne til at sige fra og til - og gøre det med respekt.

Undervisningsform
Dagen indeholder små inspirerende oplæg kombineret med cases, hvor du enten afprøver en selvvalgt konflikt/svær situation - eller observerer andre afprøve deres. På baggrund af disse eksempler inspirerer vi hinanden til at gribe situationen bedst muligt an. Det hele foregår i et ’kontrolleret eksperimentarium’, hvor to erfarne konsulenter faciliterer arbejdet.

Målgruppe
Kurset henvender sig til yngre og erfarne læger på alle arbejdspladser.

Om underviserne/ konsulenterne
Elisabeth Ungar er Erhvervspsykolog (cand.psych.aut.) og specialiseret i trivsel og personlig udvikling i arbejdslivet.
Bodil Gavnholt er Chefkonsulent (cand.scient.pol.) i Lægeforeningen og arbejder blandt andet med karrierecoaching
og mentoring.