Kursus
Tillidsrepræsentantkursus: Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og stress
Yngre Læger tilbyder:
Tillidsrepræsentantuddannelsen - Overbygning
Formål
Deltagerne får viden om:
• Hvad der skaber trivsel og stress
• Hvordan belastninger forebygges i det psykiske arbejdsmiljø på individ, gruppe, ledelses- og organisationsniveau
• TR’ og arbejdsmiljørepræsentantens rolle i forhold til trivsel og forebyggelse af stress på individ, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau.
Mål
At deltagerne:
• Kan håndtere henvendelser om psykisk arbejdsmiljø fra kolleger
• Kan facilitere og give input til dialog om det psykiske arbejdsmiljø fx i en afdeling eller i en Yngre læge-gruppe
• Kan tage en dialog med ledelsen om det psykiske arbejdsmiljø
• Får viden om organisatoriske tiltag, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Målgruppe
Yngre Lægers arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Som tillidsrepræsentant skal du have gennemført modul 1 og modul 2 (alternativ modul for TR i staten eller TR i almen praksis) og fungere som TR eller TR-suppleant på tidspunktet for kursusafholdelsen. Som arbejdsmiljørepræsentant kan du deltage uden, at have gennemført modul 1 og modul 2.
Form
Kurset er et to dags internatkursus bygget op omkring viden og værktøjer.
Der vil være oplæg fra underviserne, drøftelser i plenum, gruppearbejde og mindre øvelser. Deltagernes egne erfaringer inddrages i kursusforløbet.
Undervisere
Lægelig underviser Ida Erika Wieborg og bestyrelsesmedlem og Mette Krøigaard, erhvervspsykolog fra Yngre Lægers sekretariat.
Kursusafgift
Yngre Læger dækker alle dine udgifter i forbindelse med kurset, dvs. transport inden for Danmarks grænser, fortæring og tabt arbejdsfortjeneste.