Kursus

Patientsamtalen

Formål
Yngre læger har meget travlt. Tidspresset er stort. Sundhedsvæsenet stiller hele tiden nye krav til effektivitet og patienterne ønsker stadigt større involvering.

På kurset stiller vi skarpt på patientsamtalen. Undersøgelser viser nemlig, at forbedret og målrettet kommunikation fører til en mere effektiv konsultation. Du bliver introduceret til værktøjer, som du kan bruge i din patientkommunikation.

Temaer

  • Udfordringer i patientkontakter
  • Patientcentreret kommunikation? – Hvad mener vi med det?
  • Rammer og vilkår for den gode patientsamtale
  • Introduktion af et værktøj til samtalens struktur

Kurset kan være et fyraftensmøde, et ”gå-hjem-møde”, et oplæg på en morgenkonference eller som et programpunkt på et seminar/debatmøde - det tilpasser vi.

Målgruppe
Alle der ønsker større fokus på patientkommunikation.

Form
Oplæg og øvelser. Undervisningen foregår med høj grad af deltageraktivitet.

Sted
Kurset finder sted på din afdeling, i dit regionale sekretariat eller et andet velegnet sted.

Varighed
Kurset varer 1-3 timer.

Kontakt
Når I har samlet en gruppe på minimum 10 medlemmer eller har spørgsmål, kan I kontakte Thomas Kjær Jensen thk.yl@dadl.dk eller Mette Krøigaard mek.yl@dadl.dk