Spørgsmål og svar om COVID-19 og din arbejdsplads

Yngre Læger og Overlægeforeningen har samlet de oftest stillede spørgsmål, svar og retningslinjer om COVID-19 og din arbejdsplads.

Sidst opdateret den 07.01.2022.

Spørgsmål:

VACCINATION

Hvad gælder for dig i relation til at blive vaccineret?

Hvad gælder for dig, hvis du har været smittet med COVID-19 eller er blevet vaccineret? 


GRAVID ELLER I ØGET RISIKO - HVORDAN SKAL DU FORHOLDE DIG? 

Hvem er i særlig risiko for smitte, og for at blive alvorligt syg med COVID-19? 

Hvad gælder for dig på din arbejdsplads, hvos du er gravid eller i øget risiko i øvrigt?  


ARBEJDE OG ARBEJDSVILKÅR 

Skal du gå på arbejde som normalt?

Du kan blive pålagt at vise coronapas af din arbejdsgiver

Ændrer corona-pandemien på regler for arbejdsmiljø og brug af værnemidler? 

Hvordan vil Styrelsen for Patientsikkerhed forholde sig til tilsyn og fejl under coronakrisen? 

Hvad gør du, hvis du har brug for krisehjælp eller støtte? 

Kan arbejdsgiveren afbryde din barsel eller forældreorlov?

Hvilke regler gælder for arbejdstid og vagtplanlægning i forbindelse med COVID-19? 

Hvad gør du, hvis dit barn er sendt hjem fra skole, institution eller dagtilbud pga. COVID-19 eller mistanke om smitte?

Dagpenge ved pasning af børn under 14 år pga. COVID-19

Hvornår må dit barn komme i skole, institution eller dagtilbud? 

Må du blive hjemme på grund af problemer med offentlig transport?

Har du fortsat ret til 11 timers hvile og et ugentligt fridøgn i denne tid? 

Hvordan er du som medlem af Lægeforeningen forsikringsdækket i realtion til Coronavirus og COVID-19? 

Er du ansat som speciallæge i almen praksis, kan praksisejeren så bede dig arbejde mindre, holde ferie mv. pga. mindre arbejde som følge af COVID-19 udbruddet?

Kan din arbejdsgiver pålægge dig at blive testet for COVID-19? 

Hvordan skal du aflønnes, hvis du bliver timelønsansat i forbindelse med håndtering af COVID-19? 


SYGDOM

Hvad skal du gøre, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19?

Skal du blive hjemme, hvis du har sygdomssymptomer? 

Hvad skal du gøre, hvis du er smittet med coronavirus? 

Hvad skal du gøre, hvis du i dit arbejde har haft nær kontakt med en patient med bekræftet corona? 

Må ledelsen spørge dig, om du er smittet med coronavirus? 

Kan du blive hjemme fra arbejde, hvis du frygter at blive smittet?

Kan ledelsen kræve, at du skal i karantæne på grund af risiko for coronavirus?

Kan følger af corona (sygdom eller vaccinationsskader) anerkendes som en arbejdsskade? 


UDDANNELSE  - FRAVÆR, KURSER OG KOMPETENCER

Hvad er status i situationer med aflyste obligatoriske kurser, opnåelse af autorisation, ændrede tjenesteder og hjemsendelser? 


FERIE OG REJSER

Kan du som følge af COVID-19 udskyde ferie til efterfølgende ferieafholdelsesperioder? 

Må du rejse ud af Danmark? 

Kan din arbejdsgiver nægte dig at rejse til et land/område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til? 

Du tilhører en særlig risikogruppe. Din arbejdsgiver har sendt dig hjem, da det ikke er muligt at flytte dig til en anden opgave eller funktion, hvor der ikke er oplagt smitterisiko. Kan du blive pålagt at holde ferie eller afspadsering efter aftalen om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse? 

Hvad gør du, hvis du grundet COVID-19 bliver syg/kommer i karantæne på et tidspunkt, hvor du har planlagt ferie? 

Må du rejse til ”et farligt område” i din ferie?

Kan du blive pålagt at aflyse en planlagt ferie? 

Kan du blive pålagt at afbryde en allerede påbegyndt ferie?

Kan du kræve at få ændret din planlagte ferie, hvis du ikke ønsker at holde den pga. corona?

Har du krav på erstatningsferie, hvis der indføres indrejseforbud i det land, hvor du skal holde ferie? 

Hvad gør du, hvis du er på ferie i udlandet, og de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus?

Hvad gør du, hvis du er på konference eller på anden måde udsendt af hospitalet til udlandet, og de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus?

Kan du nægte at tage på rejse for dit arbejdssted på grund af coronavirus?


Svar

VACCINATION

Hvad gælder for dig i relation til at blive vaccineret?
Alle i Danmark, der er fyldt 12 år kan få en vaccination. Vaccinationen af yngre læger følger vaccinationsprogrammet som fastlagt af Sundhedsstyrelsen, herunder de prioriterede målgrupper.  Læs nærmere om, hvordan du kan blive vaccineret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 

Revaccination – 3. stik
Sundhedsstyrelsen har iværksat 2. fase af vaccinationsprogrammet, som indebærer tilbud om revaccination (3. stik) til personer, som har fået deres 2. stik for mere end 61 måneder siden. Alle borgere vil blive tilbudt et 3. stik, men revaccinationsprogrammet omfatter primært personer mellem 65 -84 år, personer i øget risiko samt personale i sundheds- og ældresektoren, og disse vil derfor blive inviteret fra uge 42. Læs mere om Sundhedsstyrelsens plan for revaccination her.   

Særligt om vaccination i forhold til gravide og ammende
Gravide i 2. og 3. trimester samt ammende anbefales at blive vaccineret af sundhedsmyndighederne. Læs mere om vaccination for gravide og ammende her.   

Hvad gælder for dig, hvis du har været smittet med COVID-19 eller er blevet vaccineret?
Sundhedsstyrelsen har den 19. april 2021 udgivet anbefalinger til vaccinerede personer, som indebærer en række lempelser af de gældende smitteforebyggende retningslinjer for færdigvaccinerede personer. Man anses for færdigvaccineret 14 dage efter sidste vaccination, uanset hvilken vaccine man har modtaget. 

Som færdigvaccineret skal man fortsat følge myndighedernes anbefalinger om at gå i selvisolation og test, hvis man får symptomer på COVID-19.

Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger til vaccinerede personer her
 
Læs mere om, hvordan du skal forholde dig på din arbejdsplads, hvis du er gravid eller i øget risiko i afsnittet herunder: ”Gravid eller i øget risiko – hvordan skal du forholde dig ?”.


GRAVID ELLER I ØGET RISIKO - HVORDAN SKAL DU FORHOLDE DIG? 

Hvem er i særlig risiko for smitte, og for at blive alvorligt syg med COVID-19? 
For personer med nogle sygdomme og tilstande er der en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, det vil sige sygdom med behov for indlæggelse og evt. intensivbehandling, hvis man bliver syg med ny coronavirus/COVID-19.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du en oversigt over personer i øget risiko. Oversigten bygger på Sundhedsstyrelsens rapport over det faglige grundlag for personer i øget risiko. I rapporten kan du læse nærmere om den eksisterende viden om COVID-19, ligesom du i rapporten finder en opdateret liste over, hvilke tilstande eller sygdomme, der kan betragtes at medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb. Endelig finder du i rapporten også anbefalinger for personer med sygdomme eller tilstande, der medfører en øget risiko.

Hvad gælder for dig på din arbejdsplads, hvor du er gravid eller i øget risiko i øvrigt? 

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at gravide og andre personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde. Dette gælder uanset vaccinationsstatus. 
 
Er du gravid betyder dette altså, at du som udgangspunkt kan arbejde som sædvanligt frem til det tidspunkt, hvor du kan gå på graviditetsorlov. 

Din arbejdsgiver har ansvaret for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø og har ansvaret for at vurdere, om de konkrete forhold på arbejdspladsen tilsiger behov for særlige forholdsregler for gravide.

Arbejdspladsen bør derfor altid gå i dialog med personen i øget risiko om, hvordan et sikkert arbejdsmiljø opretholdes ift. smitteforebyggelse. 

Ved erkendte smitteudbrud bør der foretages en konkret vurdering af, om personen skal omplaceres, indtil udbruddet er håndteret. Der kan i øvrigt være særlige forhold på arbejdspladsen eller hos den enkelte medarbejder, der medfører behov for særlige forholdsregler - fx omplacering eller andre yderligere tiltag. Det kan fx være, hvis der er høj risiko for smitte på arbejdspladsen.
 
Inddrag eventuelt din lokale TR/AMIR i en dialog med din arbejdsgiver om dette. Husk også at konsultere med egen praktiserende læge i hvilket omfang dine arbejdsvilkår konkret vurderes forenelige med dit helbred.


ARBEJDE OG ARBEJDSVILKÅR

Skal du gå på arbejde som normalt? 
Alle yngre læger varetager kritisk, samfundsvigtigt arbejde og skal møde på arbejde som vanligt. 

Undtaget herfra er naturligvis de af jer, som har ferie, er på barsel, på orlov, mellem ansættelser mv., herunder forskere og ph.d.'ere og andre, der er hjemsendt af deres arbejdsgiver eller er syge/i karantæne på grund af risiko for, at I er smittede med coronavirus.
Regeringen har meldt ud, at kommunerne etablerer nødpasning til pasningskrævende børn, hvor man fx som enlig forælder skal varetage kritisk, samfundsvigtigt arbejde.

Hvis du er i tvivl om noget, så spørg først din ledelse. Du kan også spørge din TR, og du kan ringe til Yngre Læger.

Du kan blive pålagt at vise coronapas på din arbejdsplads
Arbejdsgivere har fået mulighed for at bede sine ansatte om, at de kan fremvise gyldigt coronapas, når de møder på arbejdspladsen. Arbejdsgiver skal skriftligt informere de berørte ansatte om, at de skal vise coronapas. Det vil typisk være gennem fælles retningslinjer. Fremvisning af coronapas kan ske i papirformat, elektronisk eller gennem sundhedsmyndighedernes app "Coronapas". Manglende visning af coronapas kan medføre sanktioner. Dette gælder både private og offentlige arbejdsgivere.

Danske Regioner har oplyst, at de vil arbejde med en tillidsbaseret model, hvor udgangspunktet vil være at skabe parallelitet mellem de regler, der gælder for pårørende og besøgende og de krav, som medarbejderne vil møde.

Test og selvtest
Loven giver også arbejdsgiver mulighed for at bede ansatte om at blive testet for covid-19 hurtigst muligt. Arbejdsgiver kan bede om at få resultatet af testen og tidspunktet for testning, hvis den ansatte er testet positiv.

Når din arbejdsgiver beder dig om at blive testet, skal det være sagligt under hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19, herunder arbejdsmiljøhensyn, eller væsentlige driftsmæssige hensyn.

Selvtest på arbejdspladsen kan du blive bedt om hvis de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne.

Test skal ske i arbejdstiden
Test for covid-19, som arbejdsgiver har bedt om, skal så vidt muligt ske inden for sædvanlig arbejdstid.

Hvis det ikke er muligt at få taget testen inden for den sædvanlige arbejdstid, skal du kompenseres økonomisk for den tid, du bruger på at blive testet. Derudover skal du have dækket eventuelle udgifter du har ifm. at blive testet.

Ansættelsesretlige konsekvenser
Hvis du ikke efterkommer arbejdsgivers anmodning om at vise coronapas, vil du kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner.

Det er dog et krav, at du skriftligt forudgående er blevet oplyst om, at din arbejdsgiver vil tage sådanne sanktioner i brug, hvis pålægget ikke efterkommes.

Ændrer corona-pandemien på regler for arbejdsmiljø og brug af værnemidler? 
Det er fortsat arbejdsgiver, der har ansvaret for, at du kan gå sikkert på arbejde. Læs mere her.

Hvordan vil Styrelsen for Patientsikkerhed forholde sig til tilsyn og fejl under coronakrisen? 
Direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt, at man vil tage højde for den helt ekstraordinære situation, som coronakrisen medfører. 

Anne-Marie Vangsted, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed, 20. marts 2020:
 ”I den kommende tid vil mange sundhedspersoner desværre komme til at stå i situationer, der er meget langt fra dem, de kender i dag. Det kan for eksempel blive nødvendigt at tilpasse kvaliteten af behandlingen til den forhåndenværende kapacitet, eller der kan blive behov for at arbejde i meget lange perioder uden pauser og under meget stort pres. Det vil indebære risiko for fejl. Men det er i denne situation meget vigtigt at understrege, at vi som tilsynsmyndighed er fuldstændig klar over den helt ekstraordinære situation, vi alle befinder os i. Der er brug for alle gode kræfter, og frygten for at begå fejl må ikke afholde sundhedspersoner fra at bidrage, også selv om man bidrager på et felt, der ikke lige svarer til ens spidskompetencer. Selv om autorisationsloven og sundhedsloven stadig gælder, vil vi naturligvis tage fuldt højde for den helt ekstraordinære situation i eventuelle efterfølgende vurderinger”. 

På Lægeforeningens hjemmeside kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du bliver involveret i en klage- eller tilsynssag pga. coronakrisen.

Hvad gør du, hvis du har brug for krisehjælp eller støtte?
Alle regioner tilbyder særlig kriserådgivning til sundhedsprofessionelle i forbindelse med COVID-19. De fem regioner har forskellige tilbud. Læs mere om tilbuddet i din region her 

Det kan også være en god ide at dele informationer om kriserådgivningen i afdelingen. På den måde kan du måske være med til at hjælpe en kollega, der har behovet men som ikke er opmærksom på tilbuddet

Kan arbejdsgiveren afbryde din barsel eller forældreorlov?
Hvis du er på barsel eller forældreorlov, gælder de nuværende regler pt. fortsat. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke kan pålægge dig, at du skal afbryde din barsel eller orlov. Hvis Sundhedsstyrelsen aktiverer Epidemilovens paragraf 26 om, at der kan fastsættes regler om lægers og andre autoriseredes medvirken i bekæmpelse af smitsomme sygdomme, kan situationen ændre sig - vi opdaterer, hvis det bliver aktuelt.

Hvilke regler gælder for arbejdstid og vagtplanlægning i forbindelse med COVID-19?  
Vi er nu midt i den anden bølge af COVID-19. Det betyder større pres på hospitalerne, og regionerne eskalerer deres beredskaber. Det bliver håndteret forskelligt i de enkelte regioner og hospitaler.  Mange steder er man i gang med at rekruttere yngre læger til dette arbejde, ofte med meget kort varsel.

Hvilke regler er i spil?
I henhold til overenskomsten kan arbejdsgiverne ændre arbejdsplanerne med 4 ugers varsel. Ændring med kortere varsel kan kun ske i ekstraordinære situationer. Yngre Læger mener ikke, der generelt er tale om en ekstraordinær situation, da denne anden bølge var til at forudse, og dermed var det også muligt for regionerne at planlægge efter det ved på forhånd at tage stilling til, hvilke aktiviteter der skal neddrosles, hvilket personale og afdelinger der er i spil osv.

Ændring i arbejdsplanen med mindre end 4 ugers varsel kan derfor efter Yngre Lægers opfattelse kun ske på frivillig basis.
Der kan dog være situationer, hvor det ikke har været muligt at varsle ændringerne med 4 ugers varsel. Det vil derfor altid være en konkret vurdering, om der er tale om en ekstraordinær situation, som gør det muligt ifølge overenskomsten at omlægge arbejdstiden med et kortere varsel.

De fleste steder har de yngre læger, TR og FTR en god dialog med ledelserne om, hvordan man løser de udfordringer, det stigende smittetryk medfører på hospitalerne. Det kan bl.a. ske ved at udbyde COVID -19 arbejde som frivilligt ekstra arbejde, hvor yngre læger frivilligt påtager sig ekstra arbejde til en ekstra honorering.

Tag fat i din TR eller FTR, hvis du bliver pålagt eller bedt om at påtage dig ekstra arbejde, eller hvis du får ændret din arbejdstid med kortere varsel.

Du kan godt med kort varsel blive bedt om at varetage andet arbejde end det planlagte, hvis der ikke ændres i din arbejdstid. Hvis du er ansat i en uddannelsesstilling, bør det tilrettelægges, så det ikke går ud over din uddannelse. Også her bør du tage fat i din TR eller FTR.

Hvad gør du, hvis dit barn er sendt hjem fra skole, institution eller dagtilbud på grund af COVID-19 eller mistanke om smitte?
Det er forældres ansvar at finde pasning til sit barn, og det gælder som udgangspunkt også, hvis barnets skole, institution m.v. er lukket eller barnet er hjemsendt på grund af coronavirus. 

Hvis dit barn udviser symptomer på sygdom, gælder de almindelige regler for barnets 1. og 2. sygedag ifølge overenskomsten. Hvis det strækker sig ud over 2 dage, må du forsøge at finde alternativ pasning, eller indgå konkret aftale med din arbejdsgiver om at arbejde hjemme, bruge tilgodehavende frihed (ferie, omsorgsdage, afspadsering mv.) eller eventuel frihed uden løn.

Testes dit barn positivt for coronavirus bør du straks meddele din arbejdsgiver, at du har haft nær kontakt til en person, der er bekræftet smittet. Læs mere under afsnittet ”Hvad skal du gøre, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19”.  

Udviser dit barn ingen symptomer på sygdom, men er sendt hjem som en sikkerhedsforanstaltning, f.eks. fordi der er konstateret smitte blandt skolens elever m.v., vil dit barn som udgangspunkt ikke blive betragtet som syg. Overenskomstens regler om 1. og 2. sygedag kan derfor ikke finde anvendelse, og du må derfor forsøge at skaffe alternativ pasning eller indgå konkret aftale med din arbejdsgiver om at arbejde hjemme, bruge tilgodehavende frihed (ferie, omsorgsdage, afspadsering m.v.) eller eventuel frihed uden løn. 

Hvis din arbejdsgiver selv vælger at fritage dig fra tjeneste og sende dig hjem som følge af, at dit barn muligvis kan være udsat for smitte, vil du være berettiget til din sædvanlige løn. Du er dog forpligtet til at stå til rådighed, når din arbejdsgiver vælger at kalde dig tilbage til tjeneste igen.

Dagpenge ved pasning af børn under 14 år pga. COVID-19
Folketinget har genindført supplerende bestemmelser i barselsloven om midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn under 14 år som følge af COVID-19. 
 
Reglerne gælder foreløbigt frem til 28. februar 2022 og omfatter forældre til børn under 14 år, der er smittet med COVID-19 eller er hjemsendt fra dagtilbud, skole eller institution efter myndighedernes anbefalinger og uden, at de nødvendigvis selv udviser symptomer på sygdom.
 
Ordningen giver under visse betingelser mulighed for forældre at modtage dagpenge i op til 10 arbejdsdage pr. barn. Betingelserne er blandt andet, at de omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge og, at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde eller (hele) omsorgsdage/afspadseringstimer, som kan anvendes til pasning af barnet. Det er dog ikke et krav, at du først skal have brugt din optjente ferie, men du kan modtage dagpenge, hvis du holder feriedage.
  
Ordningen forudsætter, at du kan opnå enighed med din arbejdsgiver om, at du kan få op til 10 dages fravær uden løn, da dagpengene ikke kan udbetales, hvis du modtager løn. 
 
Udbetaling af dagpengene anmodes via Udbetaling Danmark. Vær opmærksom på, at du først kan ansøge om udbetalingen, når din arbejdsgiver har registreret dit fravær på virk.dk.
 
Du skal kunne dokumentere over for Udbetaling Danmark, at hjemsendelsen af dit barn skyldes konkrete smittetilfælde, f.eks. ved at videresende institutionens/skolens orientering herom – og du skal ligeledes kunne fremskaffe en erklæring fra din arbejdsgiver om, at det ikke er muligt for dig at arbejde hjemmefra og, at du ikke har mulighed for at bruge hele omsorgsdage eller afspadsering.

Du har mulighed for at få udleveret en fortrykt erklæring fra Udbetaling Danmark, hvis din arbejdsgiver ikke allerede har denne tilgængelig. Vær opmærksom på, at arbejdsgivererklæringen skal udfyldes for begge forældre, selvom det kun er den ene forældre, der anmoder om udbetaling af dagpengene.
 
Hvis dit barn er smittet eller udviser symptomer på sygdom, så gælder barns 1. og 2. sygedag, som du skal bruge først.
 
OBS: Hvis din barns hjemsendelse/smitte medfører, at sundhedsmyndighederne også anbefaler dig som forælder at gå i isolation mv., skal dette betragtes som egen sygdom, og du skal have udbetalt din sædvanlige løn. Arbejdsgiveren har i så fald en udvidet ret til at ansøge om sygedagpengerefusion fra 1. fraværsdag i medfør af midlertidige regler herom i sygedagpengeloven.
 

Hvornår må dit barn komme i skole, institution eller dagtilbud? 
Udgangspunktet er, at syge børn ikke skal i skole og dagtilbud. Dette gælder uanset, om der er tale om sygdom som følge af COVID-19 eller andet.

Hvis dit barn er i en særlig risikogruppe, kan dit barn ligeledes godt komme i institution/skole. Er du utryg ved at sende dit barn afsted, anbefaler vi, at du tager kontakt til den læge, der behandler dit barn og får en konkret og individuel vurdering af, om det er forsvarligt, at dit barn kommer i institution/skole. Er vurderingen, at dette ikke anbefales, skal du kontakte din arbejdsgiver for at finde en løsning - fx om der er mulighed for at arbejde hjemme, anvende afspadsering/ferie, omsorgsdage eller få orlov uden løn. Vær opmærksom på, at du har mulighed for at inddrage din tillidsrepræsentant i dialogen med din arbejdsgiver. 

Må du blive hjemme på grund af problemer med offentlig transport?
Du er forpligtet til at møde på arbejde til den aftalte tid. Det er op til dig selv at finde en anden måde at komme på arbejde. Hvis du ikke møder på arbejde, har du ikke ret til løn den dag.

Har du fortsat ret til 11 timers hvile og et ugentligt fridøgn i denne tid?
Ja. Arbejdstilsynets udmelding om, at kravene til hviletid og fridøgn kunne fraviges, udløb den 10. maj.

Du har ret til 11 times hvile mellem to tjenester, og du har krav på et ugentligt fridøgn.

Hvordan er du som medlem af Lægeforeningen forsikringsdækket i realtion til Coronavirus og COVID-19?
På Lægeforeningens hjemmeside kan du læse nærmere om, hvordan du i relation til Coronavirus og COVID-19 er dækket på relevante forsikringer under gruppeordningen i Tryg samt under Lægeforeningens gruppelivsordning via Forenede Gruppeliv. Videre kan du læse nærmere om andre relevante forsikringer, herunder forsikringsdækninger i forbindelse med pensioner.

Er du ansat som speciallæge i almen praksis, kan praksisejeren så bede dig arbejde mindre, holde ferie mv. pga. mindre arbejde som følge af COVID-19 situationen? 
Som ansat vikar eller speciallæge på en ledig kapacitet i almen praksis har du sikkert oplevet en svingende arbejdsintensitet som følge af den aktuelle situation med COVID-19. Yngre Læger får ind i mellem henvendelser fra ansatte speciallæger, som af praksisejer bliver anmodet om en arbejdstidsreduktion eller afvikling af ferie eller frihed for egen regning samt andre krav om fleksibilitet. Ofte uvarslet. Du er naturligvis ikke forpligtet til ukritisk at acceptere alle sådanne tiltag. Er du i tvivl om din retsstilling, bør du inden accept af nye vilkår kontakte os på yl@dadl.dk.

Kan din arbejdsgiver pålægge dig at blive testet for COVID-19?
Folketinget har vedtaget en ny midlertidig lov, som giver arbejdsgivere adgang til at pålægge ansatte at blive testet for covid-19 samt oplyse, hvis de testes positive. Loven gælder frem til 1. juli 2021.

Et pålæg om test skal være sagligt begrundet ud fra hensynet til at begrænse smittespredning eller på baggrund af væsentlige driftsmæssige hensyn. 

Du har i så fald krav på at få en skriftlig information om, at der vil blive pålagt test for covid-19 og begrundelsen for dette.

Du har også krav på at få udført testen på betryggende vis og af personer, som er tilstrækkelig kvalificeret til at foretage sådanne test.

Din arbejdsgiver kan alene pålægge dig at blive testet for om du er positiv eller negativ for covid-19, og kan derfor ikke pålægge dig at blive testet for andet, f.eks. for antistoffer.

Din arbejdsgiver skal så vidt muligt gennemføre testen i din arbejdstid, og du har ret til at få dækket rimelige udgifter, som du afholder i forbindelse med dette, f.eks. til transport. Hvis det ikke er muligt at gennemføre test i din arbejdstid, kan din arbejdsgiver godt kræve, at du testes i din fritid. Det skal dog ske inden for rammerne af din gældende overenskomst og aflønnes på linje med andet pålagt arbejde. Du skal være opmærksom på, at din afdeling/hospital kan have indgået en lokalaftale om vilkårene i forbindelse med corona situationen. Tag i den forbindelse kontakt til din lokale TR/FTR. 

Hvis du modsætter dig at blive testet, skal du være opmærksom, at det kan have ansættelsesretlige konsekvenser for dig. Det forudsætter dog, at din arbejdsgiver i sin skriftlige information om pålægget har gjort dig bekendt med, at du kan blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner, hvis du ikke efterkommer kravet.

Hvordan skal du aflønnes, hvis du bliver timelønsansat i forbindelse med håndtering af COVID-19?
Yngre Læger har indgået en midlertidig aftale med regionerne om muligheden for en særlig timelønsansættelse til håndteringen af den særlige situation som følge af COVID-19 og gælder for læger, der endnu ikke har opnået speciallægeanerkendelsen. 

Timelønsansættelse sker for at dække enkeltstående tjenester / vagter i en ikke-uddannelsesklassificeret ansættelse svarende til 1/1924 af grundlønnen med tillæg af pensionsbidrag.
 
Aftalen gælder frem til udgangen af juni 2021 og kan ses her.


 SYGDOM

Hvad skal du gøre, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19?
Hvis du får besked om, at du er nær kontakt til en person, som er testet positiv for ny coronavirus, skal du ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer straks gå i selvisolation og sørge for at blive testet - også selv om du ikke har symptomer. Som nær kontakt kan du ikke vide, om du er smittet, før du er blevet testet. Derfor skal du opføre dig som om, at du er smittet, indtil du har svar på testen.

Din familie og andre, som du bor sammen med, behøver ikke blive hjemme, og kan godt gå på f.eks. arbejde, i skole, ud for at handle osv., hvis de ikke selv er nære kontakter eller har symptomer. Men du bør så vidt muligt isolere dig fra dem, mens du venter svar på test. 

Du kan læse nærmere i Sundhedsstyrelsens publikation "COVID-19: Smitteopsporing af nære kontakter" og i Sundhedsstyrelsens pjece "Til dig, der er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus". 

Skal du blive hjemme hvis du har sygdomssymptomer?
Er du syg, så skal du blive hjemme, også ved lettere symptomer, som fx forkølelse, halsbetændelse og influenza mv. Det gælder uanset om det har relation til corona eller ej. Er du på arbejde eller ude i det offentlige rum, når du bliver syg, så gå straks hjem. 

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er "rigtig" syg, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du betragter dig selv som syg. Har du lette symptomer og vælger ikke at blive testet, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du forholder dig som om, at du har COVID-19 og følger anbefalingerne i den forbindelse.

Du har som medarbejder i sundhedssektoren en særlig skærpet forpligtelse til at være opmærksom på symptomer og gå hjem, hvis du udvikler symptomer, som giver mistanke om COVID-19. Din arbejdsgiver har ligeledes en særlig forpligtelse til at hjemsende dig, hvis du viser tegn på COVID-19. Se i den forbindelse Sundhedsstyrelsens brev af 4. april 2020 til arbejdsgivere i sundheds- og ældresektoren.

Du kan møde på arbejde igen 48 timer efter, at du ikke længere har symptomer. Du skal derfor blive hjemme indtil da. Du skal være helt fri for symptomer undtagen lugte- og smagsforstyrrelser. Bliv hellere hjemme en dag for meget end en dag for lidt. Du skal ikke testes igen for at blive erklæret rask. Det er fravær af symptomer i 48 timer, der afgør, om du kan betragte dig selv som smittefri.

Du kan læse nærmere på Sundhedsstyrelsens FAQ om corona under punkterne "Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har symptomer på COVID-19, og skal jeg testes?, "Jeg har symptomer, som kunne være COVID-19 - hvordan skal jeg forholde mig?", "Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg er testet positiv for COVID-19?" og "Hvornår smitter jeg ikke mere?". Du kan endvidere læse mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.

Hvad skal du gøre, hvis du er smittet med coronavirus? 
Du er sygemeldt, indtil der foreligger lægelig afklaring. Som ved almindelig sygdom kan du blive bedt om at aflevere en lægeerklæring. Se i den forbindelse nærmere på vores hjemmeside her. 

Du kan desuden læse nærmere på Sundhedsstyrelsens FAQ om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er testet positiv.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet under udførelse af dit arbejde, skal det anmeldes som en potentiel arbejdsskade. Læs mere her:  Kan følger af corona anerkendes som en arbejdsskade?

 Hvad skal du gøre, hvis du i dit arbejde har haft nær kontakt med en patient med bekræftet corona? 
Din leder har i den pågældende situation en særlig skærpet forpligtelse til at sikre, at du har øget opmærksomhed på mulige symptomer på COVID-19, herunder feber,  hoste, åndenød, muskel/ledsmerter, træthed og hovedpine, men også milde forkølelsessymptomer, til og med 14. dag efter kontakt.

Vær opmærksom på, du ikke må møde ved lette luftvejssymptomer, som kan give mistanke om COVID-19, og du skal forlade arbejdspladsen ved symtomdebut efter arbejdsstart. 

Du kan læse mere om håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet en række notater, vejledninger, pjecer m.v. til personale i sundheds-, ældre- og socialsektoren. Dem finder du her.

Statens Seruminstitut har udarbejdet detaljerede infektionshygiejniske retningslinjer for udvalgte dele af sundheds- og plejesektoren samt en opsamling af ofte stillede spørgsmål vedr. forebyggelse af COVID-19.

Ved spørgsmål om håndtering af smittede eller mistænkt smittede, hvad du/I skal gøre, hvis personale eller borgere får symptomer, om værnemidler ved håndtering af en patient med COVID-19, rådgivning af praktiserende læger om information af COVID-19 positive i forhold til opsporing af nære kontakter mv. kan du/I kontakte Styrelsen for Patientsikkerheds hotline på telefon 70 20 02 66.

Må ledelsen spørge dig, om du er smittet med coronavirus?
Udgangspunktet er, at ledelsen ikke må spørge om årsagen til sygefravær. 

Din arbejdsgiver kan pålægge dig at oplyse hurtigst muligt, hvis du i forbindelse med en test, som du af egen drift tager, bliver konstateret positiv for COVID-19. 

Yngre Læger anbefaler dog, at du uagtet et eventuelt pålæg herom orienterer ledelsen i sådanne tilfælde, da COVID-19 er en smitsom sygdom, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for både kolleger og patienter, og da det kan give anledning for din arbejdsgiver at iværksætte særlige foranstaltninger for at forebygge smittespredning m.m. 

Kan du blive hjemme fra arbejde, hvis du frygter at blive smittet?
Du kan ikke give dig selv karantæne/isolation, og det er ulovligt fravær at blive væk fra sit arbejde uden en saglig begrundelse. Du kan kun undlade at møde på arbejde, hvis ledelsen/sundhedsmyndighederne beslutter, at du skal i karantæne/isolation.

Hvis du alligevel udebliver fra arbejde, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser, herunder bortvisning.

Kun i særlige tilfælde kan du påberåbe dig at undlade at møde, hvis dit liv eller helbred er i fare. Det vil for eksempel være, hvis du har været i tæt kontakt med en kollega, der er smittet med coronavirus. Du skal straks tage kontakt til din ledelse, der må afklare med sundhedsmyndighederne, om du har været udsat for smitte, og der derfor skal iværksættes særlige foranstaltninger.

Hvis du skal behandle personer, der er smittet med coronavirus, skal hospitalet træffe de nødvendige forholdsregler.

Kan ledelsen kræve, at du skal i karantæne på grund af risiko for coronavirus?
Det er ledelsen, der bestemmer, om du må befinde dig på arbejdspladsen. Hvis du netop er kommet hjem fra et land/område, hvor der er konstateret coronavirus, kan ledelsen beslutte, at du ikke må møde på arbejde i en tidsbegrænset periode.

Kan følger af corona (sygdom eller vaccinationsskader) anerkendes som en arbejdsskade?

Læs her om arbejdsskade som følge af smitte med COVID-19 og som  følge af COVID-19 vaccination.

Arbejdsskade som følge af smitte med COVID-19
Sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet. Yngre Læger anbefaler, at ALLE læger, der smittes/testes positive med COVID-19, orienterer arbejdsgiver og gerne arbejdsmiljørganisationen (arbejdsmiljørepræsentanten) herom med det samme med henblik på forebyggelse og registrering. Hvis der er den mindste risiko for længerevarende følger eller ugers sygefravær skal det tillige anmeldes som en arbejdsskade ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, læs længere nede på siden i afsnittet "Husk at anmelde".

COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis du bliver alvorligt syg, får varige mén eller ved dødsfald. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den 17. april 2020 klarlagt, at sundhedspersonale, der er udsat for en risiko i arbejdet, ikke skal pålægges at skulle påvise en konkret smittekilde, sålænge det kan sandsynliggøres, at smitten er sket i forbindelse med, man har været på arbejde. Dette bør lette muligheden for eventuel erstatning, såfremt betingelserne er opfyldt, da det kan være svært at påvise, hvornår smitten er sket. I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og det skal være dokumenteret eller sandsynliggjort, at du er/har været syg med diagnosen COVID-19. Du finder hele udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring her.

Beskæftigelsesministeriet har den 22. april 2020 udsendt ny vejledning om reglerne for arbejdsskadeerstatning til medarbejdere smittet med COVID-19 på deres arbejde. Det fremgår af vejledningen, at:

  • Sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet.
  • Nogle typer af arbejde indebærer naturligt en stærk formodning for, at medarbejderen er blevet udsat for smitte på arbejdet. Det gælder ansatte i sundhedsvæsnet som fx sygeplejersker, sosu-assistenter, læger og portører , der arbejder på intensivafdelingen, og er i direkte kontakt med smittede patienter. Det kan også være praktiserende læger eller ansatte i plejesektoren, som drager omsorg for patienter og borgere, som ikke er testet positiv for COVID-19.
  • Myndighederne skal hastebehandle de sager, hvor den sygdomsramte er alvorlig syg som følge af COVID-19.

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. Vejledningen indeholder også information, om arbejdsgiveres, lægers anmeldepligt, tilskadekomnes muligheder for at få erstatning og at anke afgørelser.

Arbejdsskade som følge af vaccination
En skade efter vaccination kan anerkendes som en arbejdsskade – det gælder også for COVID-19 vaccination. En opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring pr. 3. maj 2021 viser, at der er sket anerkendelse af vaccination for COVID-19, som arbejdsskade.

Alvorlige bivirkninger efter vaccinen kan anerkendes som arbejdsskade, hvis man har fået vaccinationen som led i sit arbejde, og hvis der er dokumenteret en skade som følge heraf.

Betingelserne er, at :

  • vaccinationen er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået, og
  • der er årsagssammenhæng mellem vaccinationen og den anmeldte skade.

I de tilfælde, hvor man ikke umiddelbart efter anerkendelse kan vurdere, om der er varige følger, sætter AES sagen i revision. Det betyder, at AES selv tager sagen op igen, når de varige følger kan vurderes.

Patienterstatningen
Alle vaccinationsskader kan anmeldes til Patienterstatningen, uanset om de også anmeldes som arbejdsskader, da der kan gives erstatning for bivirkninger efter et lægemiddel.
Du kan selv søge om erstatning hos Patienterstatningen her, og du kan læse mere på Patienterstatningens hjemmeside.  

Husk at anmelde
Hvis du bliver alvorligt syg/oplever varige mén som følge af smitte med COVID-19 eller vaccination, er det vigtigt at anmelde din sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så de kan tage konkret stilling til sagen. Det er fortsat ukendt, hvilke helbredsmæssige konsekvenser COVID-19 smitte kan få på længere sigt. Vær derfor selv særligt opmærksom på din tilstand, herunder reaktioner ved brug af værnemidler, og husk, at din egen læge har pligt til at anmelde det, hvis han eller hun konstaterer, at du har fået en sygdom, der kan skyldes dit job.

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde COVID-19 som en arbejdsskade. Meddel derfor din arbejdsgiver om din arbejdsskade hurtigst muligt og bed om en bekræftelse på anmeldelsen.

Arbejdsskader skal senest anmeldes indenfor 1 år efter, skaden er indtrådt.

Hvis din arbejdsgiver ikke har fået anmeldt skaden, kan du selv anmelde den her

Husk samtidigt at orientere din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du bliver udsat for en arbejdsskade. Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanten bliver orienteret, så vedkommende kan drøfte ulykken/påvirkningen med ledelsen med henblik på at forebygge andre arbejdsskader, ligesom din arbejdsmiljørepræsentant kan hjælpe dig ved spørgsmål omkring anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Kontakt din tillidsrepræsentant, hvis du ikke ved, hvem der er din arbejdsmiljørepræsentant.

Yngre Læger tilbyder desuden bistand i form af visitering til advokathjælp i forbindelse med eventuel anke af afgørelser fra Ankestyrelsen/videreførelse af sager ved de civile domstole.


UDDANNELSE - FRAVÆR, KURSER OG KOMPETENCER

Hvad er status i situationer med aflyste obligatoriske kurser, opnåelse af autorisation, ændrede tjenesteder og hjemsendelser?
Coronasituationen betyder aflyste obligatoriske kurser, ændrede tjenestesteder og hjemsendelser som følge af karantæne. Der arbejdes på løsninger på disse situationer. Det er Yngre Lægers opfattelse, at der blandt sundhedsmyndigheder og i de tre videreuddannelsesråd er et udbredt ønske om, at ingen yngre læger kommer i klemme og bliver forsinket i deres videreuddannelse.

KBU
Aflyste generelle obligatoriske kurser pga. COVID-19 og ansøgning om ret til selvstændigt virke

I KBU indgår følgende obligatoriske kurser: akutbehandling (akutkursus), kommunikation (kommunikationskursus) og læring/pædagogok (læringskursus)
Der kan ikke ansøges om ret til selvstændigt virke, før alle uddannelseselementer, herunder obligatoriske kurser, er gennemført og godkendt. Hvis et erstatningskursus i stedet for et tidligere aflyst obligatorisk kursus ikke kan gennemføres inden ansøgning om opnåelse af ret til selvstændigt virke i henhold til den oprindelige tidsplan for KBU-forløbet, vil det forhindre, at man opnår ret til selvstændigt virke til tiden. Det vil altså betyde en forsinkelse i videreuddannelsen og en forsinkelse af højere løn. Sundhedsstyrelsen skal derfor dispensere for manglende deltagelse i et obligatorisk kursus for at opnå ret til selvstændigt virke. Sundhedsstyrelsen og videreuddannelsessekretariaterne vil håndtere det på følgende måde:

  • Ved aflysning af kursus vurderer kursusudbyder eller videreuddannelsessekretariat, om lægen har opnået de relevante kompetencer på anden måde og skriver det i den elektroniske logbog.
  • Der ansøges om dispensation, hvilket foretages samlet af videreuddannelsessekretariaterne, som er ansvarlige for dispensationsansøgningerne.
  • Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af ovenstående ansøgning vurdere, om dispensation kan imødekommes, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede autorisation.

Introduktionsuddannelsen
I introduktionsuddannelsen indgår et obligatorisk kursus i klinisk vejledning.

  • Hvis kurset aflyses, tilbydes det på et andet tidspunkt så vidt muligt, mens man er i et introduktionsuddannelsesforløb. Hvis dette ikke er muligt, skal man gennemføre kurset snarest muligt ved påbegyndelsen af et hoveduddannelsesforløb.

Det betyder, at man kan starte sit hoveduddannelsesforløb trods manglende godkendt kursus, hvis årsagen er, at kurset ikke er blevet udbudt på grund af corona.

Hoveduddannelsen

Aflyste generelle obligatoriske kurser pga. COVID-19 og ansøgning om speciallægeanerkendelse
Ansøgning om speciallægeanerkendelse kan foretages 6 måneder for færdiggørelsen af speciallægeuddannelsen. Der kan opstå situationer, hvor erstatningskurser for aflyste obligatoriske kurser ikke når at blive gennemført inden afslutningen af hoveduddannelsesforløbet. Det vil Sundhedsstyrelsen og videreuddannelsessekretariaterne håndtere på følgende måde:

  • Videreuddannelsesregionerne kan generelt foretage en meritvurdering. De vurderer om kompetencerne for den enkelte læge er opnået på anden vis i henhold til målbeskrivelserne. Hvis det er tilfældet, anføres det i logbogen og der skal ikke søges dispensation.
  • Hvis kompetencerne ikke vurderes opnået, fordi kurset er udsat grundet Covid-19, kan Sundhedsstyrelsen dispensere fra de fastlagte krav.
  • Der ansøges om dispensation, hvilket foretages af videreuddannelsessekretariaterne. Du skal derfor kontakte dit videreuddannelsessekretariat i denne situation.
  • Dispensationsansøgning skal indsendes til Sundhedsstyrelsen, som giver dispensation, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede speciallægeanerkendelsen.


I hoveduddannelsen indgår obligatorisk generelle kurser og specialespecifikke kurser.

Generelle kurser
De generelle kurser omhandler Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL 1, 2 og 3).

  • SOL 1
    i begyndelsen af hoveduddannelsen, der udbydes af videreuddannelsesregionerne. 
    Hvis et SOL 1 kursus aflyses som følge af corona, tilbydes deltagelse på et SOL 1 kursus senere i hoveduddannelsen.
  • SOL 2
    i løbet af hoveduddannelsen, der udbydes af Sundhedsstyrelsen.
    Hvis et SOL 2 kursus aflyses som følge af corona, tilbydes deltagelse på et SOL 2 kursus senere i hoveduddannelsen. Hvis SOL 2 kurset ikke kan nås, inden man ellers er færdig med sin hoveduddannelse, se ovenfor.
  • SOL 3
    i slutningen af hoveduddannelsen, der udbydes af videreuddannelsesregionerne.
    Hvis SOL 3 kurset ikke kan nås, inden man ellers er færdig med sin hoveduddannelse, se ovenfor.

Aflyste specialespecifikke kurser
Ved aflysninger af specialespecifikke kurser arbejdes der efter nedenstående retningslinjer:
 

  • Uddannelseslægen deltager i et andet planlagt specialespecifikt kursus inden afslutningen af sidste uddannelseselement.
  • Uddannelseslægen deltager i tilsvarende kursus (f.eks. virtuelle, via skype eller lignende), som dækker indholdet i det specialespecifikke kursus.
  • Uddannelseslægen opnår det/de manglende kompetencer ved selvstudie, som planlægges sammen med kursuslederen.
  • Uddannelseslægen opnår den/de manglende kompetencer under den resterende kliniske uddannelse.

Det er kursuslederen (hovedkursuslederen evt. delkursuslederen), der sammen med uddannelseslægen planlægger, hvordan uddannelseslægen opnår de manglende kompetencer, og ansættelsesstedet er ansvarlig for at justere uddannelsesplanen i samarbejde med uddannelseslægen.

For at opnå manglende teoretiske kompetencer på et ansættelsessted forudsætter det, at ansættelsesstedet kan tilbyde læring og evaluering i forhold til de manglende kompetencer.

Ændrede tjenestesteder
Forskellige steder flytter man læger, herunder uddannelsessøgende læger, fra nogle tjenesteder til andre tjenestesteder. Det skyldes behov for ekstra arbejdskraft i andre områder i relation til coronabekæmpelsen. Eksempelvis flytning fra kirurgiske enheder til medicinske enheder og flytning af KBU-læger fra almen praksis til akutafdelinger.

En omplacering  betyder, at det opfattes som om, at det oprindelige uddannelsesforløb er afbrudt. Dette betyder umiddelbart også, at dit oprindelige uddannelsesforløb ikke vil opfylde tidskravet om længden af uddannelsesforløbet. Og herved vil dit uddannelsesforløb ikke opfylde tidsbestemmelsen i uddannelsesreglerne uden en dispensation fra Sundhedsstyrelsen. 

Sundheds og – ældreministeriet har besluttet at, der ikke gennemføres en generel dispensation for manglende opfyldelse af tidskravet ved omplaceringer, men har meddelt, at videreuddannelsessekretariaterne på vegne af den uddannelsessøgende læge, der omplaceres, skal søge dispensation hos Sundhedsstyrelsen. Videreuddannelsessekretariaterne vurderer hermed også, om du trods omplaceringen har erhvervet de obligatoriske målbeskrevne kompetencer.

Hvis du omplaceres, skal du derfor for en god ordens skyld kontakte det relevante videreuddannelsessekretariat. Videreuddannelsessekretariaterne er ansvarlige for dispensationsansøgningen og skal på vegne af dig ansøge om dispensation hos Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen træffer dernæst en afgørelse, som du eller videreuddannelsessekretariatet uploader på logbog.net.

For uddannelseslæger, der i en kortere periode har deltaget i beredskabet på samme afdeling som de uddannes anses uddannelsesreglerne for opfyldt og der skal derfor ikke søges om dispensation - forudsat at de obligatoriske kompetencer er erhvervet.

Hjemsendelser som følge af karantæne
Nogle oplever at blive hjemsendt som følge af karantæne.

I de tilfælde hvor man kan løse forskellige arbejdsopgaver og/eller uddannelsesrelevante opgaver hjemme i form af f.eks. selvstudium eller forskningstræningsopgave, anses karantæne ikke som fravær.

Hvis det ikke er muligt at udføre sådanne funktioner hjemme, vil hjemsendelsesperioden som udgangspunkt blive registreret som fravær. Dette kan betyde overskridelse af 10 pct.-fraværsreglen.

Vær OBS på din uddannelse!
Yngre Læger opfordrer til, at alle læger er opmærksomme på kompetenceerhvervelse, herunder ikke mindst læger, der er ved at være næsten færdige med deres speciallægeuddannelse, og hvor det vurderes, at det kan knibe med erhvervelse af alle obligatoriske kompetencer grundet COVID-19-relateret arbejde inden afslutningen af speciallægeuddannelsen. Yngre Læger opfordrer i den situation til at tage fat i ens vejleder for at aftale, hvordan alle kompetencer erhverves i tide, således at man ikke forsinkes i ens speciallægeuddannelse.


FERIE OG REJSER

Kan du som følge af COVID-19 udskyde ferie til efterfølgende ferieafholdelsesperioder?
Du kan som udgangspunkt ikke overføre de første 4 uger af din ferie, hvorfor de sædvanligvis vil falde bort, hvis du ikke når at afholde dem inden udgangen af kalenderåret. Dog kan du overføre tilgodehavende ferie, hvis du ikke har kunne afholde dem som følge af en lovlig feriehindring. 

Hvad der anses som lovlig feriehindring er reguleret ved lov.

Det er som udgangspunkt ikke en lovlig feriehindring, at der måtte være så travlt på arbejdet i løbet af året, at du ikke har nået at holde de første 4 ugers ferie, ligesom arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at du kan holde din lovmæssige ferie i afholdelsesperioden.

COVID-19 situationen har imidlertid præsenteret nogle særlige udfordringer for det danske sundhedsvæsen, og for at mindske presset og frigøre flere hænder, har Folketinget vedtaget, at sundhedspersonale i visse situationer kan overføre hele eller dele af de første 4 ugers ferie til det efterfølgende år. Det vil sige den ferie, der ellers skulle have været afholdt inden 31. december for ikke at blive fortabt.

Ifølge de nye regler vil det blive betragtet som en lovlig feriehindring (på lige fod med sygdom og barsel) hvis du skal udføre nødvendigt arbejde af hensyn til den offentlige sikkerhed og sundhed inden for sygehusvæsnet under helt ekstraordinære omstændigheder, når der er tale om en samfundskritisk sygdom, herunder COVID-19.

Hvis dette medfører, at du ikke kan nå at afholde op til 4 ugers ferie inden udgangen af december måned, vil du have ret til at overføre dem til afholdelse i det efterfølgende år, og de går således ikke tabt.

Reglerne indskrænker dog ikke din sædvanlige ret til at holde den årlige ferie, som du har krav på, og det står dig derfor frit for at beslutte, om du ønsker at overføre ferien eller holde den.

Inden din ferie eventuelt udskydes bør der være en dialog mellem dig og din arbejdsgiver, og du kan tage kontakt til din tillidsrepræsentant, hvis reglerne giver anledning til spørgsmål på din respektive afdeling.

Reglerne om overførsel af 5. og 6. ferieuge er uændrede - læs mere om dette og dine sædvanlige ferierettigheder som yngre læger i regionerne her. 

Retsinformation: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om feriehindringer

Må du rejse ud af Danmark?
Myndighedernes rejsevejledninger ændres og opdateres løbende baseret på landenes smittetal. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du nærmere information om, hvilke lande/områder Udenrigsministeriet fraråder rejser til, ligesom du på Statens Serum Instituts hjemmeside på ugentlig basis finder en liste over åbne lande og karantænelande. Forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt, vil et land med under 20 smittede pr. 100.000 indbyggere pr. uge blive klassificeret som "åbent", og vil først blive klassificeret som "karantæneland", såfremt smittetallet stiger til 30 smittede pr. 100.00 indbyggere. På coronasmitte.dk finder du i øvrigt de oftest stillede spørgsmål og svar fra Udenrigsministeriet, Rigspolitiet m.fl. om rejser ind, via eller ud af Danmark

Kan din arbejdsgiver nægte dig at rejse til et land/område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til? 

Nej, din arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvor du holder din ferie, men din arbejdsgiver kan godt fraråde dig at rejse til områder, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Du kan orientere dig nærmere på Udenrigsministeriets FAQ.

Din arbejdsgiver kan i den forbindelse indskærpe, at det kan anses for selvforskyldt sygdom, hvis du bliver smittet med coronavirus under ophold i et særligt risikoområde. I den situation vil du ikke have ret til løn under sygdom. Hvis din arbejdsgiver betragter det som en misligholdelse, kan det desuden medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder kan der være risiko for, at det ender med et arbejdsophør i form af en opsigelse eller i værste fald bortvisning, hvis du ikke kan møde på arbejde, og det ud fra en samlet vurdering må anses for at være en væsentlig misligholdelse.

Bliver du ikke syg, men derimod pålagt karantæne efter en rejse til et særligt risikoområde, vil dit fravær ligeledes kunne anses for selvforskyldt og dermed ikke berettige til løn. På samme måde som hvis du bliver syg, jf. ovenfor, vil dit fravær efter omstændighederne kunne anses for ulovligt, og dermed risikerer du at blive opsagt eller i værste tilfælde bortvist. 

Planlægger du at rejse på ferie i et af de lande, myndighederne fraråder alle ikke-nødvendige rejser til, anbefaler vi du så hurtigt som muligt fortæller det til din arbejdsgiver, så du ved, hvordan din arbejdsgiver stiller sig til det.

Du kan på myndighedernes fælles hjemmeside læse nærmere om rejser ind eller ud af Danmark. Som det fremgår heraf, ændrer Udenrigsministeriets rejsevejledninger sig løbende afhængigt af blandt andet smitteudvikling og indrejserestriktioner. Du finder rejsevejledningen for dit ønskede land her.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger for EU/Schengen-lande samt UK baseres på Statens Serum Instituts kategorisering af lande som henholdsvis 'åbne' og 'karantæneramte'.

Statens Serum Institut kategoriserer et land som 'åbent', hvis landet i løbet af en uge har haft mindre end 20 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere. For åbne lande vil Udenrigsministeriets rejsevejledning være gul (vær ekstra forsigtig), såfremt landet heller ikke har betydelige indrejserestriktioner over for danske rejsende. For 'karantæneramte' lande og andre lande med betydelige indrejserestriktioner er rejsevejledningen fortsat orange (alle ikke-nødvendige rejser frarådes). 

Hvis udviklingen i smittetrykket begynder at gå den forkerte vej, kan et åbent land igen skifte status til 'karantæneramt' og Udenrigsministeriets rejsevejledning vil strammes fra gul til orange. Det vil ske, hvis smittetallet i et land stiger til mere end 30 nye tilfælde per 100.000 indbyggere på en uge. 

For tredjelande tager rejsevejledningerne udgangspunkt i EU's liste over lande, hvorfra der kan åbnes for indrejse. Den opdateres hver 14. dag og indebærer bl.a. et krav om, at antallet af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere over de sidste 14 dage skal være sammenligneligt med eller under EU-gennemsnittet. Rejsevejledningen vil dog kun blive lempet for et land på EU's liste, hvis der samtidig ikke er indrejserestriktioner, karantæneregler og sikkerhedssituationen i øvrigt tilsiger det.

Som det fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside, så bør du være opmærksom på, at man i andre lande med kort varsel kan indføre restriktioner for at forhindre og begrænse udbredelse af smitte med COVID-19. Restriktionerne kan være tvungen karantæne, aflysning af flyafgange, lukning af grænseovergange eller andet. 

Kommer du hjem fra rejse til et land eller en region, hvortil Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser, opfordrer Sundhedsmyndighederne kraftigt til at du holder dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst for at forhindre spredning af smitte med COVID-19. 

Hvis du rejser til et land, der er kategoriseret i gul, dvs. åben og overholder Udenrigsministeriets særlige rejseråd til en tid med COVID-19, så behøver du ikke at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Det samme gælder, hvis du kommer hjem fra et orange land, som alene er orange pga. indrejserestriktioner og ikke pga. smittetal. Du opfordres heller ikke til at blive hjemme, hvis du kommer hjem fra et ophold på egen ødegård el. lign i et andet nordisk land - uagtet den overordnede rejsevejledning for landet. 

Myndighedernes udmelding betyder, at din arbejdsgiver godt kan hjemsende dig i 14 dage efter din ferie, såfremt du rejser til et land/område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. De 14 dages hjemsendelse vil i så fald være uden løn, medmindre du kan aftale med din arbejdsgiver, at du arbejder hjemmefra, eller afvikler yderligere ferie, afspadsering mv.

Du tilhører en særlig risikogruppe. Din arbejdsgiver har sendt dig hjem, da det ikke er muligt at flytte dig til en anden opgave eller funktion, hvor der ikke er oplagt smitterisiko. Kan du blive pålagt at holde ferie eller afspadsering efter aftalen om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse?
Hvis du ikke er syg, og hvis din arbejdsgiver har sendt dig hjem for at beskytte dig mod smitte af hensyn til dit helbred, så vil du godt kunne blive pålagt at afholde afspadsering eller ferie. I den situation står du således ikke til rådighed for andet arbejde.

Hvad gør du, hvis du grundet COVID19 bliver syg/kommer i karantæne på et tidspunkt, hvor du har planlagt ferie? 
Bliver du syg eller kommer i karantæne på grund af mistanke om smitte, betragtes du som syg i ferielovens forstand, og der er derfor tale om en feriehindring efter gældende ferieregler.

Du kan læse mere om dette og retten til eventuel erstatningsferie på vores hjemmeside under Ferie.

Bliver du syg eller kommer i karantæne, før din ferie er begyndt, er du ikke forpligtet til at holde den planlagte ferie. Du kan derfor kræve, at ferien udskydes til et senere tidspunkt. Husk at give din arbejdsgiver besked om, at du er blevet forhindret i at holde ferien hurtigst muligt og før din ferie er startet. Bliver du rask, før den planlagte ferie er ovre, kan du godt kræve at holde den resterende del alligevel, og således kun udskyde den periode, hvor du var syg.

Hvis du bliver syg/kommer i karantæne, efter din ferie er begyndt, gælder der en karensperiode for de første 5 sygedage, og du har derfor alene krav på at udskyde eventuel planlagt ferie derudover. Du skal også her huske at give din arbejdsgiver
besked hurtigst muligt og på din første sygedag. Husk at sende dokumentation for din sygdom.

Må du rejse til ”et farligt område” i din ferie? )
Du skal tage udgangspunkt i Udenrigsministeriets rejseanbefalinger

Følger du ikke Udenrigsministeriets anbefalinger, vil det kunne betragtes som selvforskyldt sygdom, hvis du bliver syg med coronavirus under/eller efter rejsen.

Dette vil kunne få betydning for din ret til løn under sygdom.

Kan du blive pålagt at aflyse en planlagt ferie?
Normalt kan allerede aftalt ferie ikke ændres, men der vil være situationer, force majeure, dvs. en ekstraordinær situation, som ledelsen ikke er herre over, og hvor de sædvanlige regler sættes ud af kraft, så du kan godt risikere, at din planlagte ferie kan ændres.

Hvis din arbejdsgiver beslutter at udskyde din ferie eller beder dig om at aflyse en ferierejse, har du krav på erstatning af eventuelt økonomisk tab i den forbindelse.

Kan du blive pålagt at afbryde en allerede påbegyndt ferie? 
Nej, det kan du ikke. Således vil din arbejdsgiver uanset årsag hertil ikke kunne kræve, at du skal afbryde en allerede påbegyndt ferie.
Du kan dog naturligvis altid aftale med din arbejdsgiver, at du afbryder din ferie, hvis det kan lade sig gøre, og du selv er indstillet herpå.

Kan du kræve at få ændret din planlagte ferie, hvis du ikke ønsker at holde den pga. corona?
Du har ikke krav på at få ændret din ferie. Du har dog altid mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at ferien holdes på et andet tidspunkt. 

Har du krav på erstatningsferie, hvis der indføres indrejseforbud i det land, hvor du skal holde ferie?
Hvis du har planlagt og fået godkendt ferie af din arbejdsgiver, er du forpligtet til at afholde den. Hvis du i din ferie har planlagt en udlandsrejse til et land, hvor Udenrigsministeriets rejsevejledninger fraråder rejser til det givne område, har du ikke krav på at kunne lægge din ferie på et andet tidspunkt i stedet, da dette ikke anses som en feriehindring.

Du kan dog altid aftale med din arbejdsgiver, at du rykker din ferie, hvis det kan lade sig gøre.

Hvad gør du, hvis du er på ferie i udlandet, og de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus?

Når du er udrejst af private årsager, for eksempel ferie, rejser du på egen risiko. Du har derfor ikke ret til løn, hvis fraværet forlænges, med mindre du aftaler, at ferien forlænges. Derudover er det selvfølgelig også muligt at aftale, at du afholder feriefridage eller afspadsererer.  

Hvis du er blevet syg i udlandet, er indlagt eller bliver forhindret i at rejse hjem på grund af risiko for at være smittebærer, er det almindeligt sygefravær. Situationen vil være omfattet af de almindelige regler om afbrudt ferie ved sygdom.

Hvad gør du, hvis du er på konference eller på anden måde udsendt af hospitalet til udlandet, og de lokale myndigheder hindrer dig i at rejse hjem på grund af coronavirus?
Du kan under et ophold i udlandet for hospitalet blive mødt med krav fra udenlandske myndigheder, som hindrer din hjemrejse.

Hospitalet er ansvarlig for dig, når du er på rejse for dit arbejdssted.

Hvis du er strandet på en sådan rejse, skal din arbejdsgiver derfor betale løn til dig under det tvungne ophold.  Arbejdsgiveren skal også inden for rimelighedens grænser betale dine opholdsudgifter.  

Er du blevet syg under rejsen, eller er der en formodning om sygdom, og du derfor er forhindret i at rejse hjem, betragtes du som sygemeldt.

Kan du nægte at tage på rejse for dit arbejdssted på grund af coronavirus?
Udenrigsministeriets rejsevejledning skal følges, når du skal afsted. 

Du skal være opmærksom på, at du har ret til at nægte at tage på rejse, hvis Udenrigsministeriets vejledning siger det.