Coronavirus / COVID-19 og din arbejdsplads

Spørgsmål/svar om Coronavirus og din arbejdsplads
Yngre Læger og Overlægeforeningen har samlet de oftest stillede spørgsmål, svar og retningslinjer om COVID-19 og din arbejdsplads. Sidst opdateret den  17.6.2021.

Spørgsmål

SÆRLIGE RISIKOGRUPPER

Hvem er i særlig risiko for smitte, og for at blive alvorligt syg med COVID-19? 

Hvad skal du gøre, hvis du er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19? 

Hvad skal du gøre, når du er pårørende til en person, som er i øget risiko? 

Du er gravid - hvordan skal du forholde dig? 


ARBEJDE OG ARBEJDSVILKÅR 

Hvad gælder for dig i relation til at blive vaccineret?

Hvad gælder for dig, hvis du har været smittet med COVID-19 eller er blevet vaccineret? 

Skal du gå på arbejde som normalt?

Ændrer corona-pandemien på regler for arbejdsmiljø og brug af værnemidler? 

Hvordan vil Styrelsen for Patientsikkerhed forholde sig til tilsyn og fejl under coronakrisen? 

Hvad gør du, hvis du har brug for krisehjælp eller støtte? 

Kan arbejdsgiveren afbryde din barsel eller forældreorlov?

Hvilke regler gælder for arbejdstid og vagtplanlægning i forbindelse med COVID-19? 

Hvad gør du, hvis dit barn er sendt hjem fra skole, institution eller dagtilbud pga. COVID-19 eller mistanke om smitte?

Hvornår må dit barn komme i skole, institution eller dagtilbud? 

Må du blive hjemme på grund af problemer med offentlig transport?

Har du fortsat ret til 11 timers hvile og et ugentligt fridøgn i denne tid? 

Hvordan er du som medlem af Lægeforeningen forsikringsdækket i realtion til Coronavirus og COVID-19? 

Er du ansat som speciallæge i almen praksis, kan praksisejeren så bede dig arbejde mindre, holde ferie mv. pga. mindre arbejde som følge af COVID-19 udbruddet?

Kan din arbejdsgiver pålægge dig at blive testet for COVID-19? 

Hvordan skal du aflønnes, hvis du bliver timelønsansat i forbindelse med håndtering af COVID-19? 

SYGDOM

Hvad skal du gøre, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19?

Skal du blive hjemme, hvis du har sygdomssymptomer? 

Hvad skal du gøre, hvis du er smittet med coronavirus? 

Hvad skal du gøre, hvis du i dit arbejde har haft nær kontakt med en patient med bekræftet corona? 

Må ledelsen spørge dig, om du er smittet med coronavirus? 

Kan du blive hjemme fra arbejde, hvis du frygter at blive smittet?

Kan ledelsen kræve, at du skal i karantæne på grund af risiko for coronavirus?

Kan følger af corona anerkendes som en arbejdsskade? 

UDDANNELSE  - FRAVÆR, KURSER OG KOMPETENCER

Hvad er status i situationer med aflyste obligatoriske kurser, opnåelse af autorisation, ændrede tjenesteder og hjemsendelser? 

FERIE OG REJSER

Må du rejse ud af Danmark? 

Kan din arbejdsgiver nægte dig at rejse til et land/område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til? 

Du tilhører en særlig risikogruppe. Din arbejdsgiver har sendt dig hjem, da det ikke er muligt at flytte dig til en anden opgave eller funktion, hvor der ikke er oplagt smitterisiko. Kan du blive pålagt at holde ferie eller afspadsering efter aftalen om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse? 

Kan du som følge af COVID-19 udskyde ferie til efterfølgende ferieafholdelsesperioder? 

Hvad gør du, hvis du grundet COVID-19 bliver syg/kommer i karantæne på et tidspunkt, hvor du har planlagt ferie? 

Må du rejse til ”et farligt område” i din ferie?

Kan du blive pålagt at aflyse en planlagt ferie? 

Kan du blive pålagt at afbryde en allerede påbegyndt ferie?

Kan du kræve at få ændret din planlagte ferie, hvis du ikke ønsker at holde den pga. corona?

Har du krav på erstatningsferie, hvis der indføres indrejseforbud i det land, hvor du skal holde ferie? 

Hvad gør du, hvis du er på ferie i udlandet, og de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus?

Hvad gør du, hvis du er på konference eller på anden måde udsendt af hospitalet til udlandet, og de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus?

Kan du nægte at tage på rejse for dit arbejdssted på grund af coronavirus?

Svar

SÆRLIGE RISIKOGRUPPER

Hvem er i særlig risiko for smitte, og for at blive alvorligt syg med COVID-19? 
For personer med nogle sygdomme og tilstande er der en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, det vil sige sygdom med behov for indlæggelse og evt. intensivbehandling, hvis man bliver syg med ny coronavirus/COVID-19.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du en oversigt over personer i øget risiko. Oversigten bygger på Sundhedsstyrelsens rapport over det faglige grundlag for personer i øget risiko. I rapporten kan du læse nærmere om den eksisterende viden om COVID-19, ligesom du i rapporten finder en opdateret liste over, hvilke tilstande eller sygdomme, der kan betragtes at medføre en øget risiko for et langstrakt aller alvorligt sygdomsforløb. Endelig finder du i rapporten også anbefalinger for personer med sygdomme eller tilstande, der medfører en øget risiko.

Hvad skal du gøre, hvis du er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19? 
Som person i øget risiko bør du ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer følge de normale forholdsregler for infektioner, som du plejer, eventuelt efter råd fra din læge. Det betyder, at det du kunne før COVID-19 epidemien, kan du også i vidt omfang gøre nu, når blot du følger Sundhedsstyrelsens forholdsregler. 

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker. 

Personer i øget risiko, der er ansat i sundhedssektoren, skal dog ikke varetage opgaver eller funktioner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion.

Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere dig til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for, at du omplaceres. 

Din arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at du er informeret om mulige smittekilder, fx kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal din arbejdsgiver stille disse til rådighed. 

Oplever du problemer med at blive omplaceret, anbefaler vi du i første omgang inddrager din tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant og AMIR i dialogen med din arbejdsgiver. Løser dette mod forventning ikke situationen, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på yl@dadl.dk.

Er du i øget risiko og færdigvaccineret?
Læs mere under vaccination om hvad der gælder for dig, hvis du er færdigvaccineret som person i øget risiko eller pårørende hertil.

Øget adgang til sygedagpengerefusion for personer i den særlige risikogruppe for COVID-19 og deres pårørende
Der er vedtaget supplerende bestemmelser i sygedagpengeloven, som betyder, at de medarbejdere, som efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer er i særlig risiko for at blive smittet med COVID-19 (eller som deler husstand med en person i særlig risiko) med en lægeerklæring i hånden - og efter aftale med arbejdsgiveren - kan få sygedagpenge, ligesom arbejdsgivere, der vælger at udbetale løn, kan få refusion fra første fraværsdag.

Reglerne gælder midlertidigt fra den 20. maj 2020 og er senest forlænget til og med den 30. juni 2021.

Ordningen omfatter medarbejdere, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er muligt. For at være omfattet af ordningen er det en betingelse, at du opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen. Du kan kontakte din kommune for råd og vejledning i den forbindelse. 

Det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at du kan dokumentere at du (eller dine pårørende) efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19. Du skal således kunne fremskaffe en lægeerklæring, hvis din arbejdsgiver ønsker dette. Herudover er det en betingelse, at din arbejdsgiver erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, samt at du helt fritages for din arbejdsforpligtelse. 

I fraværsperioden modtager du løn fra din arbejdsgiver eller sygedagpenge, hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler dig sædvanlig løn.

Forhandlingsfællesskabet har indgået aftale med RLTN og KL, som sikrer lønret til medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko og som er omfattet af retten til sygedagpenge.

Du finder den seneste regionale aftale her og den kommunale aftale her

Med aftalerne sikres, at ansatte, der er fritaget for arbejdsforpligtelsen pga. øget risiko får ret til fuld løn forudsat, at arbejdsgiver har adgang til sygedagpengerefusion i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser. 

Hvad skal du gøre, når du er pårørende til en person, som er i øget risiko? 
Hvis du bor sammen med en person i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, fx en partner eller barn, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du skærper opmærksomheden på at følge de generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning. 

Bor du sammen med en person, som er i øget risiko, kan du i udgangspunktet godt deltage i sociale sammenhænge fx gå på arbejde eller komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, selvom du arbejder i sundhedssektoren. 

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer, der er ansat i sundhedssektoren, og som bor sammen med en person i øget risiko, fx en partner eller et barn, ikke skal varetage opgaver eller funktioner, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med COVID-19. Hvis arbejdssituationen i denne sammenhæng ikke kan sikres på betryggende vis, fx ved at undgå pleje- omsorgs- eller behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal du flyttes til en anden opgave eller funktion. 

Det fremgår af de gældende Retningslinjer for håndtering af COVID-19, hvornår du kan blive testet, og hvordan du skal forholde dig, hvis du får symptomer på COVID-19, eller hvis du har været i kontakt med en person med mistænkt eller bekræftet COVID-19. Ved symptomer på øvre luftvejsinfektion, som kunne være COVID-19 (feber, tør hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra næsen), bør du ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer isolere dig fra dine pårørende og ringe til lægen med henblik på vurdering og test for COVID-19. Det gælder også ved milde symptomer. 

Du kan læse mere og finde gode råd som pårørende på Sundhedsstyrelsens hjemmeside vedrørende Personer i øget risiko.  Læs nærmere under vaccination, hvis du er pårørende til en færdigvaccineret person i øget risiko.

Øget adgang til sygedagpengerefusion for personer i den særlige risikogruppe for COVID-19 og deres pårørende 
Der er vedtaget supplerende bestemmelser i sygedagpengeloven, som betyder, at de medarbejdere, som efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer er i særlig risiko for at blive smittet med COVID-19 (eller som deler husstand med en person i særlig risiko) med en lægeerklæring i hånden - og efter aftale med arbejdsgiveren - kan få sygedagpenge, ligesom arbejdsgivere, der vælger at udbetale løn, kan få refusion fra første fraværsdag. Læs mere i afsnittet "Hvad skal du gøre, hvis du er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19?"

Du er gravid - hvordan skal du forholde dig? 
Det er ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke på nuværende tidspunkt påvist, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, at der er risiko for smitteoverføring fra gravid til foster, eller at fostre har en særlig risiko. Der er dokumentation for, at nogle gravide, der indlægges med COVID-19 i 3. trimester, forløses ved kejsersnit før tid, og at barnet hermed fødes før terminen med de dertil hørende risiko. 

Ud fra et forsigtighedsprincip betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19. Det skyldes, at man som gravid kan være mere modtagelig for infektioner som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, fx influenza. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor de samme forholdsregler,  som beskrevet for personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.

Indtil graviditetsuge 28 (27 + 6)
Du håndteres du under hele din graviditet på lige fod med andre personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. Se nærmere herom ovenfor under spørgsmålet om "Hvad skal du gøre, hvis du er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19?"

Indtil din graviditetsperiode 28 (27 + 6) betyder dette, at du ikke skal varetage opgaver eller funktioner i dit arbejde, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med COVID-19. I sådanne tilfælde skal du flyttes til anden opgave eller funktion. 

Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere dig til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for, at du omplaceres. Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens pjece om gode råd til personer i øget risiko.

Oplever du problemer med at blive omplaceret, anbefaler vi,  at du i første omgang forsøger at løse det lokalt ved at inddrage din tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant og AMIR i dialogen med din arbejdsgiver. Løser dette mod forventning ikke situationen, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på yl@dadl.dk.

Fra graviditetsuge 28 (28 + 0)
Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal arbejdsgiver fra fulde graviditetsuge 28 (28 + 0) og frem omplacere gravide medarbejdere i sundheds- social- og ældresektoren, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings-, pleje eller omsorgsopgaver til andet ikke borgernært arbejde.

Hvis det ikke er muligt at omplacere den gravide medarbejder til andet ikke borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer og lignende og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller i forhold til de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes. Du vil være berettiget til din sædvanlige løn i en sådan situation. Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens pjece om gode råd til personer i øget risiko.

Din arbejdsgiver vil i en situation, hvor du bliver fraværsmeldt, ikke kunne pålægge dig at holde ferie, da der er tale om graviditetsbetinget fravær efter barselsloven, hvilket er en feriehindring. Tilsvarende vil det ikke være muligt for din arbejdsgiver at fastholde en allerede varslet ferie eller at pålægge dig afspadsering. Din arbejdsgiver har i den pågældende situation ret til refusion fra 1. fraværsdag, hvis du som medarbejder opfylder betingelserne i barselsloven for ret til barselsdagpenge. 

Hvis du fratræder, mens du er fraværsmeldt 
De midlertidige regler i sygedagpengeloven gælder kun så længe din ansættelse fortsat består. 

Hvis du er fraværsmeldt og din ansættelse udløber i perioden frem til din graviditetsuge 32 (hvor du kan være berettiget til graviditetsorlov med fuld løn) skal du derfor være opmærksom på, at du ikke længere er omfattet af de midlertidige regler i sygedagpengeloven, og derfor heller ikke har ret til fuld løn.

Det betyder, at du skal melde dig ledig i den mellemliggende periode fra du fratræder og frem til du går på graviditetsorlov med løn 8 uger inden termin.

Hvis du som følge af din graviditet er uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens almindelige regler, kan du være berettiget til sygedagpenge i denne mellemliggende periode.
 

ARBEJDE OG ARBEJDSVILKÅR

Hvad gælder for dig i relation til at blive vaccineret?
Vaccinationen af yngre læger følger vaccinationsprogrammet som fastlagt af Sundhedsstyrelsen, herunder de prioriterede målgrupper.  

De faglige rammer for vaccinationsprogrammet kan findes i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19, som også beskriver principperne for prioriteringen og visitationen til vaccinationerne i en situation med begrænsede forsyninger.

Målgruppe 4 i vaccinationsprogrammet omfatter personale i sundhedssektoren, som er særligt udsat for smitte, eller som varetager en kritisk funktion. Disse personer visiteres til vaccination af arbejdsgiveren.

Som følge af, at AstraZeneca vaccinen er udgået af det danske vaccinationsprogram, har Sundhedsstyrelsen den 21. april 2021 skærpet kriterierne for tilbud om vaccine til sundhedspersonale omfattet af målgruppe 4. Sundhedsstyrelsen har yderligere den 26. april 2021 meldt nærmere ud omkring visititationen af målgruppe 4 og processen for det.

Sundhedspersonale, der er førstegangsvaccinerede med Vaxzevria® (AstraZeneca vaccinen)
Har du som læge modtaget 1. stik med Vaxzevria® vil du blive tilbudt at blive færdigvaccineret med yderligere én dosis af en mRNA-vaccine. Det tilstræbes, at 2. stik gives omkring 12 uger efter første dosis. 

Du vil modtage en invitation via e-boks eller fysisk post, når du har mulighed for at bestille tid til anden dosis.Du skal derfor ikke selv eller via arbejdsgiver foretage dig noget.

Sundhedspersonale, der ikke er førstegangsvaccinerede
Hvis du som relevant sundhedsperson endnu ikke har modtaget førstegangsvaccine, herunder eventuelt som følge af forsinkelsen i vaccinationsprogrammet, nyansættelse, orlov, sygdom mv., vil du kunne visiteres som del af målgruppe 4, hvis du opfylder nogle skærpede kriterier.

Er du under 60 år gammel kan du herefter visiteres, hvis du opfylder mindst ét ud af følgende skærpede kriterier: 

  • Tæt kontakt med uvisiterede borgere 
    Personale, der i deres arbejdsfunktioner ikke kan undgå tæt fysisk kontakt med uvisiterede patienter/borgere med forskellige former for nyopståede symptomer, hvor det ikke altid er muligt på forhånd at afgøre, om symptomerne kan skyldes COVID-19, samt personale med tæt fysisk kontakt til personer med mistænkt eller konstateret COVID-19.
  • Procedure med særlig smitterisiko 
    Personale, der i deres arbejdsfunktion udfører procedurer med særlig smitterisiko, fx aerosolgenererende procedurer i luftvejene på personer, hvor det kan være vanskeligt at foretage en tilstrækkelig visitation ift. symptomer på COVID-19, fx personer med nedsat kognitiv funktionsevne. 
  • Kontakt med personer i særligt øget risiko 
    Personale, med pleje, -omsorgs- og behandlingsopgaver, der ikke kan undgå tæt fysisk kontakt med personer i særligt øget risiko, og hvor der samtidig er en formodning eller viden om, en lav andel færdigvaccinerede blandt de personer, der er i særlig øget risiko, eller der gennem en længere periode har været en høj grad af smitteudbredelse lokalt (incidens over 200 nye tilfælde per 100.000 borgere per uge). 
  • Specialiseret og kritisk funktion 
    Personale, som varetager en specialiseret og kritisk funktion, og som ikke kan afløses af kolleger ved sygefravær, fx højt specialiseret kirurgi, der kun udføres af meget få personer i landet. 

Opfylder sundhedspersonalet ikke de skærpede kriterier vil man blive indkaldt til vaccination efter alder i medfør af vaccinationsprogrammets øvrige målgrupper.  
 
Henvisnings- og visitationsprocessen for målgruppe 4
For at sikre ensartethed i visitationen af den resterende del af målgruppe 4, er det besluttet, at sundhedspersonalet vil blive konkret vurderet af arbejdsgiver og henvist til nærmere visitation gennem en regional visitationsenhed.

Sundhedsstyrelsen har udmeldt en detaljeret plan for henvisnings- og visitationsprocessen. Her er der blandt andet også nærmere information om antallet og fordelingen af inviterede sundhedspersonale pr. region.

Der er fastsat følgende frister for henvisning af personalet i målgruppe 4:

  • Personale mellem 50-59 år (født 1971-1962) senest den 11. maj 2021.
  • Personale under 50 år (født 1972 og senere) senest 18. maj 2021. 

Særligt om vaccination i forhold til gravide og ammende
Vaccinerne mod COVID-19 er ikke godkendt til gravide og ammende, da disse ikke er indgået i de kliniske studier, der ligger til grund for lægemiddelmyndighedernes godkendelse. Derfor er gravide og ammende kvinder for nuværende ikke en del af målgrupperne for vaccinationsprogrammet i Danmark.

Som gravid læge er du omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko, og din arbejdsgiver skal tage hensyn til dette under tilrettelæggelsen af dit arbejde. Læs mere her på siden under ”Du er gravid – hvordan skal du forholde dig?”

Ammende er ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, men arbejdsgivere har fortsat ansvaret for de ammendes arbejdsmiljø, se Arbejdstilsynets vejledning. Det gør sig også gældende i forhold til den konkrete smitterisiko, der måtte eksistere på den enkelte arbejdsplads.

Hvis du som ammende læge er særligt udsat for smitte, f.eks. som del af frontpersonalet, og ikke kan blive vaccineret, skal du gøre din leder opmærksom på dette, da der bør tages hensyn hertil i tilrettelæggelsen af dit arbejde. Tag fat i din lokale arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, hvis du føler dig utryg og har behov for hjælp i den forbindelse.

Hvad gælder for dig, hvis du har været smittet med COVID-19 eller er blevet vaccineret?
Sundhedsstyrelsen har den 19. april 2021 udgivet anbefalinger til vaccinerede personer, som indebærer en række lempelser af de gældende smitteforebyggende retningslinjer for færdigvaccinerede personer.

Man anses for færdigvaccineret 14 dage efter sidste vaccination, uanset hvilken vaccine man har modtaget. 

Som færdigvaccineret skal man fortsat følge myndighedernes anbefalinger om at gå i selvisolation og test, hvis man får symptomer på COVID-19.

Anbefalingerne til vaccinerede personer indebærer bl.a. følgende for færdigvaccinerede personer i øget risiko, herunder gravide:

Færdigvaccinerede personer i øget risiko for et alvorligt forløb kan således gå på arbejde som de plejer og behøver ikke blive omplaceret. De bør dog fortsat ikke varetage funktioner, hvor deltagelse i pleje, omsorg eller behandling af eller tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19 udgør størstedelen af arbejdet. Fx bør vaccinerede personer i øget risiko for nuværende, fortsat ikke varetage funktioner i en akutmodtagelse eller på et COVID-19 afsnit, hvor COVID-19 patienter må forventes at udgøre en større andel af patientpopulationen. Modsat kan en vaccineret person i øget risiko godt deltage i pleje, omsorg eller behandling af eller tæt kontakt med patienter på andre afdelinger på et sygehus, af borgere i hjemmeplejen mv. hvor andelen af personer der er mistænkt for COVID-19, anses for at være lille.
 
Pårørende til personer i øget risiko skal heller ikke omplaceres hvis personen i øget risiko, eller den pårørende selv, er færdigvaccineret.

Du bør konsultere med egen læge for nærmere vurdering af, hvorvidt dine arbejdsvilkår, herunder smitterisikoen på din konkrete arbejdsplads, er forenelige med dine helbredsforhold. 

Skal du gå på arbejde som normalt? 
Alle yngre læger varetager kritisk, samfundsvigtigt arbejde og skal møde på arbejde som vanligt. 

Undtaget herfra er naturligvis de af jer, som har ferie, er på barsel, på orlov, mellem ansættelser mv., herunder forskere og ph.d.'ere og andre, der er hjemsendt af deres arbejdsgiver eller er syge/i karantæne på grund af risiko for, at I er smittede med coronavirus.
Regeringen har meldt ud, at kommunerne etablerer nødpasning til pasningskrævende børn, hvor man fx som enlig forælder skal varetage kritisk, samfundsvigtigt arbejde.

Hvis du er i tvivl om noget, så spørg først din ledelse. Du kan også spørge din TR, og du kan ringe til Yngre Læger.

Ændrer corona-pandemien på regler for arbejdsmiljø og brug af værnemidler? 
Det er fortsat arbejdsgiver, der har ansvaret for, at du kan gå sikkert på arbejde. Læs mere her.

Hvordan vil Styrelsen for Patientsikkerhed forholde sig til tilsyn og fejl under coronakrisen? 
Direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt, at man vil tage højde for den helt ekstraordinære situation, som coronakrisen medfører. 

Anne-Marie Vangsted, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed, 20. marts 2020:
 ”I den kommende tid vil mange sundhedspersoner desværre komme til at stå i situationer, der er meget langt fra dem, de kender i dag. Det kan for eksempel blive nødvendigt at tilpasse kvaliteten af behandlingen til den forhåndenværende kapacitet, eller der kan blive behov for at arbejde i meget lange perioder uden pauser og under meget stort pres. Det vil indebære risiko for fejl. Men det er i denne situation meget vigtigt at understrege, at vi som tilsynsmyndighed er fuldstændig klar over den helt ekstraordinære situation, vi alle befinder os i. Der er brug for alle gode kræfter, og frygten for at begå fejl må ikke afholde sundhedspersoner fra at bidrage, også selv om man bidrager på et felt, der ikke lige svarer til ens spidskompetencer. Selv om autorisationsloven og sundhedsloven stadig gælder, vil vi naturligvis tage fuldt højde for den helt ekstraordinære situation i eventuelle efterfølgende vurderinger”. 

På Lægeforeningens hjemmeside kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du bliver involveret i en klage- eller tilsynssag pga. coronakrisen.

Hvad gør du, hvis du har brug for krisehjælp eller støtte?
Alle regioner tilbyder særlig kriserådgivning til sundhedsprofessionelle i forbindelse med COVID-19. De fem regioner har forskellige tilbud. Læs mere om tilbuddet i din region her 

Det kan også være en god ide at dele informationer om kriserådgivningen i afdelingen. På den måde kan du måske være med til at hjælpe en kollega, der har behovet men som ikke er opmærksom på tilbuddet

Kan arbejdsgiveren afbryde din barsel eller forældreorlov?
Hvis du er på barsel eller forældreorlov, gælder de nuværende regler pt. fortsat. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke kan pålægge dig, at du skal afbryde din barsel eller orlov. Hvis Sundhedsstyrelsen aktiverer Epidemilovens paragraf 26 om, at der kan fastsættes regler om lægers og andre autoriseredes medvirken i bekæmpelse af smitsomme sygdomme, kan situationen ændre sig - vi opdaterer, hvis det bliver aktuelt.

Hvilke regler gælder for arbejdstid og vagtplanlægning i forbindelse med COVID-19?  
Vi er nu midt i den anden bølge af COVID-19. Det betyder større pres på hospitalerne, og regionerne eskalerer deres beredskaber. Det bliver håndteret forskelligt i de enkelte regioner og hospitaler.  Mange steder er man i gang med at rekruttere yngre læger til dette arbejde, ofte med meget kort varsel.

Hvilke regler er i spil?
I henhold til overenskomsten kan arbejdsgiverne ændre arbejdsplanerne med 4 ugers varsel. Ændring med kortere varsel kan kun ske i ekstraordinære situationer. Yngre Læger mener ikke, der generelt er tale om en ekstraordinær situation, da denne anden bølge var til at forudse, og dermed var det også muligt for regionerne at planlægge efter det ved på forhånd at tage stilling til, hvilke aktiviteter der skal neddrosles, hvilket personale og afdelinger der er i spil osv.

Ændring i arbejdsplanen med mindre end 4 ugers varsel kan derfor efter Yngre Lægers opfattelse kun ske på frivillig basis.
Der kan dog være situationer, hvor det ikke har været muligt at varsle ændringerne med 4 ugers varsel. Det vil derfor altid være en konkret vurdering, om der er tale om en ekstraordinær situation, som gør det muligt ifølge overenskomsten at omlægge arbejdstiden med et kortere varsel.

De fleste steder har de yngre læger, TR og FTR en god dialog med ledelserne om, hvordan man løser de udfordringer, det stigende smittetryk medfører på hospitalerne. Det kan bl.a. ske ved at udbyde COVID -19 arbejde som frivilligt ekstra arbejde, hvor yngre læger frivilligt påtager sig ekstra arbejde til en ekstra honorering.

Tag fat i din TR eller FTR, hvis du bliver pålagt eller bedt om at påtage dig ekstra arbejde, eller hvis du får ændret din arbejdstid med kortere varsel.

Du kan godt med kort varsel blive bedt om at varetage andet arbejde end det planlagte, hvis der ikke ændres i din arbejdstid. Hvis du er ansat i en uddannelsesstilling, bør det tilrettelægges, så det ikke går ud over din uddannelse. Også her bør du tage fat i din TR eller FTR.

Hvad gør du, hvis dit barn er sendt hjem fra skole, institution eller dagtilbud på grund af COVID-19 eller mistanke om smitte?
Det er dit ansvar at finde pasning til dit barn, og det gælder også, hvis dit barns skole, institution m.v. er lukket eller dit barn er hjemsendt på grund af coronavirus. 

Hvis dit barn udviser symptomer på sygdom, gælder de almindelige regler for barnets 1. og 2. sygedag ifølge overenskomsten. Hvis det strækker sig ud over 2 dage, må du forsøge at finde alternativ pasning, eller indgå konkret aftale med din arbejdsgiver om at arbejde hjemme, bruge tilgodehavende frihed (ferie, omsorgsdage, afspadsering mv.) eller eventuel frihed uden løn.

Testes dit barn positivt for coronavirus bør du straks meddele din arbejdsgiver, at du har haft nær kontakt til en person, der er bekræftet smittet. Læs mere under afsnittet ”Hvad skal du gøre, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19”.  

Udviser dit barn ingen symptomer på sygdom, men er sendt hjem som en sikkerhedsforanstaltning, f.eks. fordi der er konstateret smitte blandt skolens elever m.v., vil dit barn som udgangspunkt ikke blive betragtet som syg. Overenskomstens regler om 1. og 2. sygedag kan derfor ikke finde anvendelse, og du må derfor forsøge at skaffe alternativ pasning eller indgå konkret aftale med din arbejdsgiver om at arbejde hjemme, bruge tilgodehavende frihed (ferie, omsorgsdage, afspadsering m.v.) eller eventuel frihed uden løn. 

Hvis din arbejdsgiver selv vælger at fritage dig fra tjeneste og sende dig hjem som følge af, at dit barn muligvis kan være udsat for smitte, vil du være berettiget til din sædvanlige løn. Du er dog forpligtet til at stå til rådighed, når din arbejdsgiver vælger at kalde dig tilbage til tjeneste igen.

Folketinget har vedtaget supplerende bestemmelser i barselsloven om midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn under 14 år som følge af COVID-19. Ifølge disse regler kan forældre være berettiget til barselsdagpenge i op til 10 dage pr. barn, hvis barnet er hjemsendt som følge af et eller flere konkrete COVID-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution m.v. i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, eller hvis barnet selv er konstateret smittet.

Disse midlertidige regler gælder alene én forælder pr. hjemsendelsesdag, og der gælder ligeledes en række øvrige betingelser, som skal være opfyldt, før reglerne finder anvendelse. Forældre skal blandt andet opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet, ligesom der ikke skal være mulighed for hjemmearbejde. Eventuelle omsorgsdage, afspadsering og barnets 1. og 2. sygedag (hvis barnet har symptomer) skal ligeledes være forbrugt. Det er ikke et krav, at feriedage skal være forbrugt, men der kan ikke holdes ferie under hjemsendelsesdagene, ligesom der ikke må modtages løn for disse dage. 

Reglerne gælder foreløbigt frem til og med den 30. juni 2021 og finder desuden alene anvendelse, så længe ansættelsen består, og der er ikke skabt en ret til fraværet, som derfor forudsætter en aftale med arbejdsgiveren. 

Læs Vejledning om midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 her.

Læs Sundhedsstyrelsens information til forældre med et barn, der er sendt hjem enten som følge af konstateret smitte eller som nær kontakt til en smittet her. 

Hvornår må dit barn komme i skole, institution eller dagtilbud? 
Udgangspunktet er, at syge børn ikke skal i skole og dagtilbud. Dette gælder uanset, om der er tale om sygdom som følge af COVID-19 eller andet.

Hvis dit barn er i en særlig risikogruppe, kan dit barn ligeledes godt komme i institution/skole. Er du utryg ved at sende dit barn afsted, anbefaler vi, at du tager kontakt til den læge, der behandler dit barn og får en konkret og individuel vurdering af, om det er forsvarligt, at dit barn kommer i institution/skole. Er vurderingen, at dette ikke anbefales, skal du kontakte din arbejdsgiver for at finde en løsning - fx om der er mulighed for at arbejde hjemme, anvende afspadsering/ferie, omsorgsdage eller få orlov uden løn. Vær opmærksom på, at du har mulighed for at inddrage din tillidsrepræsentant i dialogen med din arbejdsgiver. 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger med henblik på at begrænse udbredelsen af smitte med COVID-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Vejledningerne beskriver blandt andet hvilke anbefalinger, der gælder for børn i forbindelse med COVID-19, herunder hvornår barnet kan komme i skole/dagtilbud; hvis barnet kommer i nær kontakt med en smittet; hvordan andre i husstanden skal forholde sig, hvis et barn bliver syg mv.

Må du blive hjemme på grund af problemer med offentlig transport?
Du er forpligtet til at møde på arbejde til den aftalte tid. Det er op til dig selv at finde en anden måde at komme på arbejde. Hvis du ikke møder på arbejde, har du ikke ret til løn den dag.

Har du fortsat ret til 11 timers hvile og et ugentligt fridøgn i denne tid?
Ja. Arbejdstilsynets udmelding om, at kravene til hviletid og fridøgn kunne fraviges, udløb den 10. maj.

Du har ret til 11 times hvile mellem to tjenester, og du har krav på et ugentligt fridøgn.

Hvordan er du som medlem af Lægeforeningen forsikringsdækket i realtion til Coronavirus og COVID-19?
På Lægeforeningens hjemmeside kan du læse nærmere om, hvordan du i relation til Coronavirus og COVID-19 er dækket på relevante forsikringer under gruppeordningen i Tryg samt under Lægeforeningens gruppelivsordning via Forenede Gruppeliv. Videre kan du læse nærmere om andre relevante forsikringer, herunder forsikringsdækninger i forbindelse med pensioner.

Er du ansat som speciallæge i almen praksis, kan praksisejeren så bede dig arbejde mindre, holde ferie mv. pga. mindre arbejde som følge af COVID-19 situationen? 
Som ansat vikar eller speciallæge på en ledig kapacitet i almen praksis har du sikkert oplevet en svingende arbejdsintensitet som følge af den aktuelle situation med COVID-19. Yngre Læger får ind i mellem henvendelser fra ansatte speciallæger, som af praksisejer bliver anmodet om en arbejdstidsreduktion eller afvikling af ferie eller frihed for egen regning samt andre krav om fleksibilitet. Ofte uvarslet. Du er naturligvis ikke forpligtet til ukritisk at acceptere alle sådanne tiltag. Er du i tvivl om din retsstilling, bør du inden accept af nye vilkår kontakte os på yl@dadl.dk.

Kan din arbejdsgiver pålægge dig at blive testet for COVID-19?
Folketinget har vedtaget en ny midlertidig lov, som giver arbejdsgivere adgang til at pålægge ansatte at blive testet for covid-19 samt oplyse, hvis de testes positive. Loven gælder frem til 1. juli 2021.

Et pålæg om test skal være sagligt begrundet ud fra hensynet til at begrænse smittespredning eller på baggrund af væsentlige driftsmæssige hensyn. 

Du har i så fald krav på at få en skriftlig information om, at der vil blive pålagt test for covid-19 og begrundelsen for dette.

Du har også krav på at få udført testen på betryggende vis og af personer, som er tilstrækkelig kvalificeret til at foretage sådanne test.

Din arbejdsgiver kan alene pålægge dig at blive testet for om du er positiv eller negativ for covid-19, og kan derfor ikke pålægge dig at blive testet for andet, f.eks. for antistoffer.

Din arbejdsgiver skal så vidt muligt gennemføre testen i din arbejdstid, og du har ret til at få dækket rimelige udgifter, som du afholder i forbindelse med dette, f.eks. til transport. Hvis det ikke er muligt at gennemføre test i din arbejdstid, kan din arbejdsgiver godt kræve, at du testes i din fritid. Det skal dog ske inden for rammerne af din gældende overenskomst og aflønnes på linje med andet pålagt arbejde. Du skal være opmærksom på, at din afdeling/hospital kan have indgået en lokalaftale om vilkårene i forbindelse med corona situationen. Tag i den forbindelse kontakt til din lokale TR/FTR. 

Hvis du modsætter dig at blive testet, skal du være opmærksom, at det kan have ansættelsesretlige konsekvenser for dig. Det forudsætter dog, at din arbejdsgiver i sin skriftlige information om pålægget har gjort dig bekendt med, at du kan blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner, hvis du ikke efterkommer kravet.

Hvordan skal du aflønnes, hvis du bliver timelønsansat i forbindelse med håndtering af COVID-19?
Yngre Læger har indgået en midlertidig aftale med regionerne om muligheden for en særlig timelønsansættelse til håndteringen af den særlige situation som følge af COVID-19 og gælder for læger, der endnu ikke har opnået speciallægeanerkendelsen. 

Timelønsansættelse sker for at dække enkeltstående tjenester / vagter i en ikke-uddannelsesklassificeret ansættelse svarende til 1/1924 af grundlønnen med tillæg af pensionsbidrag.
 
Aftalen gælder frem til udgangen af juni 2021 og kan ses her.

 SYGDOM

Hvad skal du gøre, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19?
Hvis du får besked om, at du er nær kontakt til en person, som er testet positiv for ny coronavirus, skal du ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer straks gå i selvisolation og sørge for at blive testet - også selv om du ikke har symptomer. Som nær kontakt kan du ikke vide, om du er smittet, før du er blevet testet. Derfor skal du opføre dig som om, at du er smittet, indtil du har svar på testen.

Din familie og andre, som du bor sammen med, behøver ikke blive hjemme, og kan godt gå på f.eks. arbejde, i skole, ud for at handle osv., hvis de ikke selv er nære kontakter eller har symptomer. Men du bør så vidt muligt isolere dig fra dem, mens du venter svar på test. 

Du kan læse nærmere i Sundhedsstyrelsens publikation "COVID-19: Smitteopsporing af nære kontakter" og i Sundhedsstyrelsens pjece "Til dig, der er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus". 

Skal du blive hjemme hvis du har sygdomssymptomer?
Er du syg, så skal du blive hjemme, også ved lettere symptomer, som fx forkølelse, halsbetændelse og influenza mv. Det gælder uanset om det har relation til corona eller ej. Er du på arbejde eller ude i det offentlige rum, når du bliver syg, så gå straks hjem. 

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er "rigtig" syg, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du betragter dig selv som syg. Har du lette symptomer og vælger ikke at blive testet, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du forholder dig som om, at du har COVID-19 og følger anbefalingerne i den forbindelse.

Du har som medarbejder i sundhedssektoren en særlig skærpet forpligtelse til at være opmærksom på symptomer og gå hjem, hvis du udvikler symptomer, som giver mistanke om COVID-19. Din arbejdsgiver har ligeledes en særlig forpligtelse til at hjemsende dig, hvis du viser tegn på COVID-19. Se i den forbindelse Sundhedsstyrelsens brev af 4. april 2020 til arbejdsgivere i sundheds- og ældresektoren.

Du kan møde på arbejde igen 48 timer efter, at du ikke længere har symptomer. Du skal derfor blive hjemme indtil da. Du skal være helt fri for symptomer undtagen lugte- og smagsforstyrrelser. Bliv hellere hjemme en dag for meget end en dag for lidt. Du skal ikke testes igen for at blive erklæret rask. Det er fravær af symptomer i 48 timer, der afgør, om du kan betragte dig selv som smittefri.

Du kan læse nærmere på Sundhedsstyrelsens FAQ om corona under punkterne "Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har symptomer på COVID-19, og skal jeg testes?, "Jeg har symptomer, som kunne være COVID-19 - hvordan skal jeg forholde mig?", "Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg er testet positiv for COVID-19?" og "Hvornår smitter jeg ikke mere?". Du kan endvidere læse mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.

Hvad skal du gøre, hvis du er smittet med coronavirus? 
Du er sygemeldt, indtil der foreligger lægelig afklaring. Som ved almindelig sygdom kan du blive bedt om at aflevere en lægeerklæring. Se i den forbindelse nærmere på vores hjemmeside her. 

Du kan desuden læse nærmere på Sundhedsstyrelsens FAQ om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er testet positiv.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet under udførelse af dit arbejde, skal det anmeldes som en potentiel arbejdsskade. Læs mere her:  Kan følger af corona anerkendes som en arbejdsskade?

 Hvad skal du gøre, hvis du i dit arbejde har haft nær kontakt med en patient med bekræftet corona? 
Din leder har i den pågældende situation en særlig skærpet forpligtelse til at sikre, at du har øget opmærksomhed på mulige symptomer på COVID-19, herunder feber,  hoste, åndenød, muskel/ledsmerter, træthed og hovedpine, men også milde forkølelsessymptomer, til og med 14. dag efter kontakt.

Vær opmærksom på, du ikke må møde ved lette luftvejssymptomer, som kan give mistanke om COVID-19, og du skal forlade arbejdspladsen ved symtomdebut efter arbejdsstart. 

Du kan læse mere om håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet en række notater, vejledninger, pjecer m.v. til personale i sundheds-, ældre- og socialsektoren. Dem finder du her.

Statens Seruminstitut har udarbejdet detaljerede infektionshygiejniske retningslinjer for udvalgte dele af sundheds- og plejesektoren samt en opsamling af ofte stillede spørgsmål vedr. forebyggelse af COVID-19.

Ved spørgsmål om håndtering af smittede eller mistænkt smittede, hvad du/I skal gøre, hvis personale eller borgere får symptomer, om værnemidler ved håndtering af en patient med COVID-19, rådgivning af praktiserende læger om information af COVID-19 positive i forhold til opsporing af nære kontakter mv. kan du/I kontakte Styrelsen for Patientsikkerheds hotline på telefon 70 20 02 66.

Må ledelsen spørge dig, om du er smittet med coronavirus?
Udgangspunktet er, at ledelsen ikke må spørge om årsagen til sygefravær. 

Din arbejdsgiver kan pålægge dig at oplyse hurtigst muligt, hvis du i forbindelse med en test, som du af egen drift tager, bliver konstateret positiv for COVID-19. 

Yngre Læger anbefaler dog, at du uagtet et eventuelt pålæg herom orienterer ledelsen i sådanne tilfælde, da COVID-19 er en smitsom sygdom, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for både kolleger og patienter, og da det kan give anledning for din arbejdsgiver at iværksætte særlige foranstaltninger for at forebygge smittespredning m.m. 

Kan du blive hjemme fra arbejde, hvis du frygter at blive smittet?
Du kan ikke give dig selv karantæne/isolation, og det er ulovligt fravær at blive væk fra sit arbejde uden en saglig begrundelse. Du kan kun undlade at møde på arbejde, hvis ledelsen/sundhedsmyndighederne beslutter, at du skal i karantæne/isolation.

Hvis du alligevel udebliver fra arbejde, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser, herunder bortvisning.

Kun i særlige tilfælde kan du påberåbe dig at undlade at møde, hvis dit liv eller helbred er i fare. Det vil for eksempel være, hvis du har været i tæt kontakt med en kollega, der er smittet med coronavirus. Du skal straks tage kontakt til din ledelse, der må afklare med sundhedsmyndighederne, om du har været udsat for smitte, og der derfor skal iværksættes særlige foranstaltninger.

Hvis du skal behandle personer, der er smittet med coronavirus, skal hospitalet træffe de nødvendige forholdsregler.

Kan ledelsen kræve, at du skal i karantæne på grund af risiko for coronavirus?
Det er ledelsen, der bestemmer, om du må befinde dig på arbejdspladsen. Hvis du netop er kommet hjem fra et land/område, hvor der er konstateret coronavirus, kan ledelsen beslutte, at du ikke må møde på arbejde i en tidsbegrænset periode.

Kan følger af corona anerkendes som en arbejdsskade?

Læs her om arbejdsskade som følge af smitte med COVID-19 og som  følge af COVID-19 vaccination.

Arbejdsskade som følge af smitte med COVID-19
Sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet. Yngre Læger anbefaler, at ALLE læger, der smittes/testes positive med COVID-19, orienterer arbejdsgiver og gerne arbejdsmiljørganisationen (arbejdsmiljørepræsentanten) herom med det samme med henblik på forebyggelse og registrering. Hvis der er den mindste risiko for længerevarende følger eller ugers sygefravær skal det tillige anmeldes som en arbejdsskade ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, se nedenfor under "Husk at anmelde".

COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis du bliver alvorligt syg, får varige mén eller ved dødsfald. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den 17. april 2020 klarlagt, at sundhedspersonale, der er udsat for en risiko i arbejdet, ikke skal pålægges at skulle påvise en konkret smittekilde, sålænge det kan sandsynliggøres, at smitten er sket i forbindelse med, man har været på arbejde. Dette bør lette muligheden for eventuel erstatning, såfremt betingelserne er opfyldt, da det kan være svært at påvise, hvornår smitten er sket. I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og det skal være dokumenteret eller sandsynliggjort, at du er/har været syg med diagnosen COVID-19. Du finder hele udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring her.

Beskæftigelsesministeriet har den 22. april 2020 udsendt ny vejledning om reglerne for arbejdsskadeerstatning til medarbejdere smittet med COVID-19 på deres arbejde. Det fremgår af vejledningen, at:

  • Sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet.
  • Nogle typer af arbejde indebærer naturligt en stærk formodning for, at medarbejderen er blevet udsat for smitte på arbejdet. Det gælder ansatte i sundhedsvæsnet som fx sygeplejersker, sosu-assistenter, læger og portører , der arbejder på intensivafdelingen, og er i direkte kontakt med smittede patienter. Det kan også være praktiserende læger eller ansatte i plejesektoren, som drager omsorg for patienter og borgere, som ikke er testet positiv for COVID-19.
  • Myndighederne skal hastebehandle de sager, hvor den sygdomsramte er alvorlig syg som følge af COVID-19.

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. Vejledningen indeholder også information, om arbejdsgiveres, lægers anmeldepligt, tilskadekomnes muligheder for at få erstatning og at anke afgørelser.

Arbejdsskade som følge af vaccination
En skade efter vaccination kan anerkendes som en arbejdsskade – det gælder også for COVID-19 vaccination. En opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring pr. 3. maj 2021 viser, at der er sket anerkendelse af vaccination for COVID-19, som arbejdsskade.

Alvorlige bivirkninger efter vaccinen kan anerkendes som arbejdsskade, hvis man har fået vaccinationen som led i sit arbejde, og hvis der er dokumenteret en skade som følge heraf.

Betingelserne er, at :

  • vaccinationen er en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet er foregået, og
  • der er årsagssammenhæng mellem vaccinationen og den anmeldte skade.

I de tilfælde, hvor man ikke umiddelbart efter anerkendelse kan vurdere, om der er varige følger, sætter AES sagen i revision. Det betyder, at AES selv tager sagen op igen, når de varige følger kan vurderes.

Husk at anmelde
Hvis du bliver alvorligt syg/oplever varige mén som følge af smitte med COVID-19 eller vaccination, er det vigtigt at anmelde din sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så de kan tage konkret stilling til sagen. Det er fortsat ukendt, hvilke helbredsmæssige konsekvenser COVID-19 smitte kan få på længere sigt. Vær derfor selv særligt opmærksom på din tilstand, herunder reaktioner ved brug af værnemidler, og husk, at din egen læge har pligt til at anmelde det, hvis han eller hun konstaterer, at du har fået en sygdom, der kan skyldes dit job.

Både du og din arbejdsgiver kan anmelde COVID-19 som en arbejdsskade, men arbejdsgiveren vil oftest forestå dette i praksis. Meddel derfor din arbejdsgiver om din arbejdsskade hurtigst muligt og bed om en bekræftelse på anmeldelsen.

Arbejdsskader skal senest anmeldes indenfor 1 år efter, skaden er indtrådt.

Læs mere om hvordan en arbejdsskade anmeldes hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Klik her.

Husk samtidigt at orientere din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du bliver udsat for en arbejdsskade. Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanten bliver orienteret, så vedkommende kan drøfte ulykken/påvirkningen med ledelsen med henblik på at forebygge andre arbejdsskader, ligesom din arbejdsmiljørepræsentant kan hjælpe dig ved spørgsmål omkring anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Kontakt din tillidsrepræsentant, hvis du ikke ved, hvem der er din arbejdsmiljørepræsentant.

Yngre Læger tilbyder desuden bistand i form af visitering til advokathjælp i forbindelse med eventuel anke af afgørelser fra Ankestyrelsen/videreførelse af sager ved de civile domstole.
 

UDDANNELSE - FRAVÆR, KURSER OG KOMPETENCER

Hvad er status i situationer med aflyste obligatoriske kurser, opnåelse af autorisation, ændrede tjenesteder og hjemsendelser?
Coronasituationen betyder aflyste obligatoriske kurser, ændrede tjenestesteder og hjemsendelser som følge af karantæne. Der arbejdes på løsninger på disse situationer. Det er Yngre Lægers opfattelse, at der blandt sundhedsmyndigheder og i de tre videreuddannelsesråd er et udbredt ønske om, at ingen yngre læger kommer i klemme og bliver forsinket i deres videreuddannelse.

KBU
Aflyste generelle obligatoriske kurser pga. COVID-19 og ansøgning om ret til selvstændigt virke

I KBU indgår følgende obligatoriske kurser: akutbehandling (akutkursus), kommunikation (kommunikationskursus) og læring/pædagogok (læringskursus)
Der kan ikke ansøges om ret til selvstændigt virke, før alle uddannelseselementer, herunder obligatoriske kurser, er gennemført og godkendt. Hvis et erstatningskursus i stedet for et tidligere aflyst obligatorisk kursus ikke kan gennemføres inden ansøgning om opnåelse af ret til selvstændigt virke i henhold til den oprindelige tidsplan for KBU-forløbet, vil det forhindre, at man opnår ret til selvstændigt virke til tiden. Det vil altså betyde en forsinkelse i videreuddannelsen og en forsinkelse af højere løn. Sundhedsstyrelsen skal derfor dispensere for manglende deltagelse i et obligatorisk kursus for at opnå ret til selvstændigt virke. Sundhedsstyrelsen og videreuddannelsessekretariaterne vil håndtere det på følgende måde:

  • Ved aflysning af kursus vurderer kursusudbyder eller videreuddannelsessekretariat, om lægen har opnået de relevante kompetencer på anden måde og skriver det i den elektroniske logbog.
  • Der ansøges om dispensation, hvilket foretages samlet af videreuddannelsessekretariaterne, som er ansvarlige for dispensationsansøgningerne.
  • Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af ovenstående ansøgning vurdere, om dispensation kan imødekommes, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede autorisation.

Introduktionsuddannelsen
I introduktionsuddannelsen indgår et obligatorisk kursus i klinisk vejledning.

  • Hvis kurset aflyses, tilbydes det på et andet tidspunkt så vidt muligt, mens man er i et introduktionsuddannelsesforløb. Hvis dette ikke er muligt, skal man gennemføre kurset snarest muligt ved påbegyndelsen af et hoveduddannelsesforløb.

Det betyder, at man kan starte sit hoveduddannelsesforløb trods manglende godkendt kursus, hvis årsagen er, at kurset ikke er blevet udbudt på grund af corona.

Hoveduddannelsen

Aflyste generelle obligatoriske kurser pga. COVID-19 og ansøgning om speciallægeanerkendelse
Ansøgning om speciallægeanerkendelse kan foretages 6 måneder for færdiggørelsen af speciallægeuddannelsen. Der kan opstå situationer, hvor erstatningskurser for aflyste obligatoriske kurser ikke når at blive gennemført inden afslutningen af hoveduddannelsesforløbet. Det vil Sundhedsstyrelsen og videreuddannelsessekretariaterne håndtere på følgende måde:

  • Videreuddannelsesregionerne kan generelt foretage en meritvurdering. De vurderer om kompetencerne for den enkelte læge er opnået på anden vis i henhold til målbeskrivelserne. Hvis det er tilfældet, anføres det i logbogen og der skal ikke søges dispensation.
  • Hvis kompetencerne ikke vurderes opnået, fordi kurset er udsat grundet Covid-19, kan Sundhedsstyrelsen dispensere fra de fastlagte krav.
  • Der ansøges om dispensation, hvilket foretages af videreuddannelsessekretariaterne. Du skal derfor kontakte dit videreuddannelsessekretariat i denne situation.
  • Dispensationsansøgning skal indsendes til Sundhedsstyrelsen, som giver dispensation, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede speciallægeanerkendelsen.


I hoveduddannelsen indgår obligatorisk generelle kurser og specialespecifikke kurser.

Generelle kurser
De generelle kurser omhandler Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL 1, 2 og 3).

  • SOL 1
    i begyndelsen af hoveduddannelsen, der udbydes af videreuddannelsesregionerne. 
    Hvis et SOL 1 kursus aflyses som følge af corona, tilbydes deltagelse på et SOL 1 kursus senere i hoveduddannelsen.
  • SOL 2
    i løbet af hoveduddannelsen, der udbydes af Sundhedsstyrelsen.
    Hvis et SOL 2 kursus aflyses som følge af corona, tilbydes deltagelse på et SOL 2 kursus senere i hoveduddannelsen. Hvis SOL 2 kurset ikke kan nås, inden man ellers er færdig med sin hoveduddannelse, se ovenfor.
  • SOL 3
    i slutningen af hoveduddannelsen, der udbydes af videreuddannelsesregionerne.
    Hvis SOL 3 kurset ikke kan nås, inden man ellers er færdig med sin hoveduddannelse, se ovenfor.

Aflyste specialespecifikke kurser
Ved aflysninger af specialespecifikke kurser arbejdes der efter nedenstående retningslinjer:
 

  • Uddannelseslægen deltager i et andet planlagt specialespecifikt kursus inden afslutningen af sidste uddannelseselement.
  • Uddannelseslægen deltager i tilsvarende kursus (f.eks. virtuelle, via skype eller lignende), som dækker indholdet i det specialespecifikke kursus.
  • Uddannelseslægen opnår det/de manglende kompetencer ved selvstudie, som planlægges sammen med kursuslederen.
  • Uddannelseslægen opnår den/de manglende kompetencer under den resterende kliniske uddannelse.

Det er kursuslederen (hovedkursuslederen evt. delkursuslederen), der sammen med uddannelseslægen planlægger, hvordan uddannelseslægen opnår de manglende kompetencer, og ansættelsesstedet er ansvarlig for at justere uddannelsesplanen i samarbejde med uddannelseslægen.

For at opnå manglende teoretiske kompetencer på et ansættelsessted forudsætter det, at ansættelsesstedet kan tilbyde læring og evaluering i forhold til de manglende kompetencer.

Ændrede tjenestesteder
Forskellige steder flytter man læger, herunder uddannelsessøgende læger, fra nogle tjenesteder til andre tjenestesteder. Det skyldes behov for ekstra arbejdskraft i andre områder i relation til coronabekæmpelsen. Eksempelvis flytning fra kirurgiske enheder til medicinske enheder og flytning af KBU-læger fra almen praksis til akutafdelinger.

En omplacering  betyder, at det opfattes som om, at det oprindelige uddannelsesforløb er afbrudt. Dette betyder umiddelbart også, at dit oprindelige uddannelsesforløb ikke vil opfylde tidskravet om længden af uddannelsesforløbet. Og herved vil dit uddannelsesforløb ikke opfylde tidsbestemmelsen i uddannelsesreglerne uden en dispensation fra Sundhedsstyrelsen. 

Sundheds og – ældreministeriet har besluttet at, der ikke gennemføres en generel dispensation for manglende opfyldelse af tidskravet ved omplaceringer, men har meddelt, at videreuddannelsessekretariaterne på vegne af den uddannelsessøgende læge, der omplaceres, skal søge dispensation hos Sundhedsstyrelsen. Videreuddannelsessekretariaterne vurderer hermed også, om du trods omplaceringen har erhvervet de obligatoriske målbeskrevne kompetencer.

Hvis du omplaceres, skal du derfor for en god ordens skyld kontakte det relevante videreuddannelsessekretariat. Videreuddannelsessekretariaterne er ansvarlige for dispensationsansøgningen og skal på vegne af dig ansøge om dispensation hos Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen træffer dernæst en afgørelse, som du eller videreuddannelsessekretariatet uploader på logbog.net.

For uddannelseslæger, der i en kortere periode har deltaget i beredskabet på samme afdeling som de uddannes anses uddannelsesreglerne for opfyldt og der skal derfor ikke søges om dispensation - forudsat at de obligatoriske kompetencer er erhvervet.

Hjemsendelser som følge af karantæne
Nogle oplever at blive hjemsendt som følge af karantæne.

I de tilfælde hvor man kan løse forskellige arbejdsopgaver og/eller uddannelsesrelevante opgaver hjemme i form af f.eks. selvstudium eller forskningstræningsopgave, anses karantæne ikke som fravær.

Hvis det ikke er muligt at udføre sådanne funktioner hjemme, vil hjemsendelsesperioden som udgangspunkt blive registreret som fravær. Dette kan betyde overskridelse af 10 pct.-fraværsreglen.

Vær OBS på din uddannelse!
Yngre Læger opfordrer til, at alle læger er opmærksomme på kompetenceerhvervelse, herunder ikke mindst læger, der er ved at være næsten færdige med deres speciallægeuddannelse, og hvor det vurderes, at det kan knibe med erhvervelse af alle obligatoriske kompetencer grundet COVID-19-relateret arbejde inden afslutningen af speciallægeuddannelsen. Yngre Læger opfordrer i den situation til at tage fat i ens vejleder for at aftale, hvordan alle kompetencer erhverves i tide, således at man ikke forsinkes i ens speciallægeuddannelse.

FERIE OG REJSER

Må du rejse ud af Danmark?
Myndighedernes rejsevejledninger ændres og opdateres løbende baseret på landenes smittetal. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du nærmere information om, hvilke lande/områder Udenrigsministeriet fraråder rejser til, ligesom du på Statens Serum Instituts hjemmeside på ugentlig basis finder en liste over åbne lande og karantænelande. Forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt, vil et land med under 20 smittede pr. 100.000 indbyggere pr. uge blive klassificeret som "åbent", og vil først blive klassificeret som "karantæneland", såfremt smittetallet stiger til 30 smittede pr. 100.00 indbyggere. På coronasmitte.dk finder du i øvrigt de oftest stillede spørgsmål og svar fra Udenrigsministeriet, Rigspolitiet m.fl. om rejser ind, via eller ud af Danmark

Kan din arbejdsgiver nægte dig at rejse til et land/område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til? 

Nej, din arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvor du holder din ferie, men din arbejdsgiver kan godt fraråde dig at rejse til områder, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Du kan orientere dig nærmere på Udenrigsministeriets FAQ.

Din arbejdsgiver kan i den forbindelse indskærpe, at det kan anses for selvforskyldt sygdom, hvis du bliver smittet med coronavirus under ophold i et særligt risikoområde. I den situation vil du ikke have ret til løn under sygdom. Hvis din arbejdsgiver betragter det som en misligholdelse, kan det desuden medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder kan der være risiko for, at det ender med et arbejdsophør i form af en opsigelse eller i værste fald bortvisning, hvis du ikke kan møde på arbejde, og det ud fra en samlet vurdering må anses for at være en væsentlig misligholdelse.

Bliver du ikke syg, men derimod pålagt karantæne efter en rejse til et særligt risikoområde, vil dit fravær ligeledes kunne anses for selvforskyldt og dermed ikke berettige til løn. På samme måde som hvis du bliver syg, jf. ovenfor, vil dit fravær efter omstændighederne kunne anses for ulovligt, og dermed risikerer du at blive opsagt eller i værste tilfælde bortvist. 

Planlægger du at rejse på ferie i et af de lande, myndighederne fraråder alle ikke-nødvendige rejser til, anbefaler vi du så hurtigt som muligt fortæller det til din arbejdsgiver, så du ved, hvordan din arbejdsgiver stiller sig til det.

Du kan på myndighedernes fælles hjemmeside læse nærmere om rejser ind eller ud af Danmark. Som det fremgår heraf, ændrer Udenrigsministeriets rejsevejledninger sig løbende afhængigt af blandt andet smitteudvikling og indrejserestriktioner. Du finder rejsevejledningen for dit ønskede land her.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger for EU/Schengen-lande samt UK baseres på Statens Serum Instituts kategorisering af lande som henholdsvis 'åbne' og 'karantæneramte'.

Statens Serum Institut kategoriserer et land som 'åbent', hvis landet i løbet af en uge har haft mindre end 20 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere. For åbne lande vil Udenrigsministeriets rejsevejledning være gul (vær ekstra forsigtig), såfremt landet heller ikke har betydelige indrejserestriktioner over for danske rejsende. For 'karantæneramte' lande og andre lande med betydelige indrejserestriktioner er rejsevejledningen fortsat orange (alle ikke-nødvendige rejser frarådes). 

Hvis udviklingen i smittetrykket begynder at gå den forkerte vej, kan et åbent land igen skifte status til 'karantæneramt' og Udenrigsministeriets rejsevejledning vil strammes fra gul til orange. Det vil ske, hvis smittetallet i et land stiger til mere end 30 nye tilfælde per 100.000 indbyggere på en uge. 

For tredjelande tager rejsevejledningerne udgangspunkt i EU's liste over lande, hvorfra der kan åbnes for indrejse. Den opdateres hver 14. dag og indebærer bl.a. et krav om, at antallet af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere over de sidste 14 dage skal være sammenligneligt med eller under EU-gennemsnittet. Rejsevejledningen vil dog kun blive lempet for et land på EU's liste, hvis der samtidig ikke er indrejserestriktioner, karantæneregler og sikkerhedssituationen i øvrigt tilsiger det.

Som det fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside, så bør du være opmærksom på, at man i andre lande med kort varsel kan indføre restriktioner for at forhindre og begrænse udbredelse af smitte med COVID-19. Restriktionerne kan være tvungen karantæne, aflysning af flyafgange, lukning af grænseovergange eller andet. 

Kommer du hjem fra rejse til et land eller en region, hvortil Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser, opfordrer Sundhedsmyndighederne kraftigt til at du holder dig hjemme i 14 dage efter hjemkomst for at forhindre spredning af smitte med COVID-19. 

Hvis du rejser til et land, der er kategoriseret i gul, dvs. åben og overholder Udenrigsministeriets særlige rejseråd til en tid med COVID-19, så behøver du ikke at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst. Det samme gælder, hvis du kommer hjem fra et orange land, som alene er orange pga. indrejserestriktioner og ikke pga. smittetal. Du opfordres heller ikke til at blive hjemme, hvis du kommer hjem fra et ophold på egen ødegård el. lign i et andet nordisk land - uagtet den overordnede rejsevejledning for landet. 

Myndighedernes udmelding betyder, at din arbejdsgiver godt kan hjemsende dig i 14 dage efter din ferie, såfremt du rejser til et land/område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. De 14 dages hjemsendelse vil i så fald være uden løn, medmindre du kan aftale med din arbejdsgiver, at du arbejder hjemmefra, eller afvikler yderligere ferie, afspadsering mv.

Du tilhører en særlig risikogruppe. Din arbejdsgiver har sendt dig hjem, da det ikke er muligt at flytte dig til en anden opgave eller funktion, hvor der ikke er oplagt smitterisiko. Kan du blive pålagt at holde ferie eller afspadsering efter aftalen om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse?
Hvis du ikke er syg, og hvis din arbejdsgiver har sendt dig hjem for at beskytte dig mod smitte af hensyn til dit helbred, så vil du godt kunne blive pålagt at afholde afspadsering eller ferie. I den situation står du således ikke til rådighed for andet arbejde.

Kan du som følge af COVID-19 udskyde ferie til efterfølgende ferieafholdelsesperioder?
Ja, hvis du opfylder betingelserne for den særlov, Folketinget har vedtaget den 2. april 2020.  Du finder lovforslaget med bemærkninger her.

Loven giver mulighed for under helt særlige omstændigheder at udskyde ferie, som er optjent i 2018, til det forkortede ferieår fra 1. maj til 31. august 2020. Tilsvarende kan ferie, der skal afholdes i det forkortede ferieår, udskydes til afholdelse i ferieafholdelsesperioden fra den 1. september 2020 til den 31. december 2021 i overensstemmelse med reglerne i den nye ferielov.

Udskydelsen af ferie vil kunne omfatte al ferie, der ikke er afholdt tæt på den 30. april 2020 eller tæt på den 31. august 2020, og udskydelse af ferie vil kunne ske, uanset om ferien forinden er fastsat eller ej.

Vær opmærksom på, at 6. ferieuge ikke er omfattet af loven.

Udgangspunktet er, at udskydelse af ferie skal aftales med din arbejdsgiver, men hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte, jf. nedenfor, kan udskydelsen af ferie pålægges af din arbejdsgiver. 

Retten til at udskyde ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode gælder alene, hvis det er begrundet i såkaldte ”væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn”. Det fremgår af lovforslaget, at der skal være tale om en force majeure-lignende situation. Det skal således have været uforudsigeligt og udenfor arbejdsgiverens kontrol, at situationen opstod, og det skal være nødvendigt, at det er den, der skal udføre arbejdet, som får ferien ændret.

Ifølge lovforslagets bemærkninger, har du ret til at få erstattet et evt. økonomisk tab som følge af udskydelsen. Du har i den forbindelse pligt til at begrænse dit tab mest muligt.

Retten til at udskyde ferie vil være af midlertidig karakter, hvilket betyder, at lovforslaget kun vil gælde ferie, der er optjent efter den gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Udover ovennævnte betingelser skal være opfyldt, bør der forinden din ferie udskydes, have været en dialog mellem dig og din arbejdsgiver. Det fremgår af det brev, Forhandlingsfællesskabet har udsendt til medlemsorganisationerne den 17. april 2020.
 
Hvis du ønsker det (og betingelserne i øvrigt er opfyldt), kan 5. og 6. ferieuge udbetales efter ferieaftalens almindelige bestemmelser herom. 1.-4. ferieuge kan ikke udbetales, men alene overføres til næste ferieår i henhold til lov om udskydelse af ferie. Læs her.

Hvad gør du, hvis du grundet COVID19 bliver syg/kommer i karantæne på et tidspunkt, hvor du har planlagt ferie? 
Bliver du syg eller kommer i karantæne på grund af mistanke om smitte, betragtes du som syg i ferielovens forstand, og der er derfor tale om en feriehindring efter gældende ferieregler.

Du kan læse mere om dette og retten til eventuel erstatningsferie på vores hjemmeside under Ferie.

Bliver du syg eller kommer i karantæne, før din ferie er begyndt, er du ikke forpligtet til at holde den planlagte ferie. Du kan derfor kræve, at ferien udskydes til et senere tidspunkt. Husk at give din arbejdsgiver besked om, at du er blevet forhindret i at holde ferien hurtigst muligt og før din ferie er startet. Bliver du rask, før den planlagte ferie er ovre, kan du godt kræve at holde den resterende del alligevel, og således kun udskyde den periode, hvor du var syg.

Hvis du bliver syg/kommer i karantæne, efter din ferie er begyndt, gælder der en karensperiode for de første 5 sygedage, og du har derfor alene krav på at udskyde eventuel planlagt ferie derudover. Du skal også her huske at give din arbejdsgiver
besked hurtigst muligt og på din første sygedag. Husk at sende dokumentation for din sygdom.

Må du rejse til ”et farligt område” i din ferie? )
Du skal tage udgangspunkt i Udenrigsministeriets rejseanbefalinger

Følger du ikke Udenrigsministeriets anbefalinger, vil det kunne betragtes som selvforskyldt sygdom, hvis du bliver syg med coronavirus under/eller efter rejsen.

Dette vil kunne få betydning for din ret til løn under sygdom.

Kan du blive pålagt at aflyse en planlagt ferie?
Normalt kan allerede aftalt ferie ikke ændres, men der vil være situationer, force majeure, dvs. en ekstraordinær situation, som ledelsen ikke er herre over, og hvor de sædvanlige regler sættes ud af kraft, så du kan godt risikere, at din planlagte ferie kan ændres.

Hvis din arbejdsgiver beslutter at udskyde din ferie eller beder dig om at aflyse en ferierejse, har du krav på erstatning af eventuelt økonomisk tab i den forbindelse.

Kan du blive pålagt at afbryde en allerede påbegyndt ferie? 
Nej, det kan du ikke. Således vil din arbejdsgiver uanset årsag hertil ikke kunne kræve, at du skal afbryde en allerede påbegyndt ferie.
Du kan dog naturligvis altid aftale med din arbejdsgiver, at du afbryder din ferie, hvis det kan lade sig gøre, og du selv er indstillet herpå.

Kan du kræve at få ændret din planlagte ferie, hvis du ikke ønsker at holde den pga. corona?
Du har ikke krav på at få ændret din ferie. Du har dog altid mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at ferien holdes på et andet tidspunkt. 

Har du krav på erstatningsferie, hvis der indføres indrejseforbud i det land, hvor du skal holde ferie?
Hvis du har planlagt og fået godkendt ferie af din arbejdsgiver, er du forpligtet til at afholde den. Hvis du i din ferie har planlagt en udlandsrejse til et land, hvor Udenrigsministeriets rejsevejledninger fraråder rejser til det givne område, har du ikke krav på at kunne lægge din ferie på et andet tidspunkt i stedet, da dette ikke anses som en feriehindring.

Du kan dog altid aftale med din arbejdsgiver, at du rykker din ferie, hvis det kan lade sig gøre.

Hvad gør du, hvis du er på ferie i udlandet, og de lokale myndigheder hindrer hjemrejse på grund af coronavirus?

Når du er udrejst af private årsager, for eksempel ferie, rejser du på egen risiko. Du har derfor ikke ret til løn, hvis fraværet forlænges, med mindre du aftaler, at ferien forlænges. Derudover er det selvfølgelig også muligt at aftale, at du afholder feriefridage eller afspadsererer.  

Hvis du er blevet syg i udlandet, er indlagt eller bliver forhindret i at rejse hjem på grund af risiko for at være smittebærer, er det almindeligt sygefravær. Situationen vil være omfattet af de almindelige regler om afbrudt ferie ved sygdom.

Hvad gør du, hvis du er på konference eller på anden måde udsendt af hospitalet til udlandet, og de lokale myndigheder hindrer dig i at rejse hjem på grund af coronavirus?
Du kan under et ophold i udlandet for hospitalet blive mødt med krav fra udenlandske myndigheder, som hindrer din hjemrejse.

Hospitalet er ansvarlig for dig, når du er på rejse for dit arbejdssted.

Hvis du er strandet på en sådan rejse, skal din arbejdsgiver derfor betale løn til dig under det tvungne ophold.  Arbejdsgiveren skal også inden for rimelighedens grænser betale dine opholdsudgifter.  

Er du blevet syg under rejsen, eller er der en formodning om sygdom, og du derfor er forhindret i at rejse hjem, betragtes du som sygemeldt.

Kan du nægte at tage på rejse for dit arbejdssted på grund af coronavirus?
Udenrigsministeriets rejsevejledning skal følges, når du skal afsted. 

Du skal være opmærksom på, at du har ret til at nægte at tage på rejse, hvis Udenrigsministeriets vejledning siger det.