Coronaens lange skygger over sundheden

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Bragt i Avisen Danmark den. 24. april 2020

Man siger, at sundhed ikke er alt. Men uden sundhed er alt intet. Disse ord stammer fra en tidligere statsministers tale på Folkemødet og er skræmmende aktuelle netop nu. Coronaudbruddet understreger med stor tydelighed, at når samfundet for alvor er under pres, er det sundheden, vi i Danmark vægter højest. Det er sundhed og menneskeliv, der er på spil, og det er sundhed og menneskeliv, de forskellige politiske tiltag skal redde. Heldigvis for det. Ulykken skal standses og håndteres. Det er glædeligt, at der er så stor politisk vilje til det hos regeringen og Folketinget.

Epidemien er farlig, og der er blevet handlet resolut. Ikke mindst i sundhedsvæsenet bliver COVID-19-epidemien bekæmpet med alle midler – både i form af mennesker og økonomiske ressourcer. Sundhedsvæsenet har effektivt og fleksibelt taget fat på den kæmpestore opgave, det er at omstille os til en pandemisituation.

Det er vigtigt at huske på, at når vi forhåbentlig snart er kommet på den anden side af coronakurvens første top, kan vi ikke sænke skuldrene. Slet ikke. Dels må vi forvente, at der senere på året kan ske en opblusning i smittespredningen med corona. Og dels vil de dybe spor, som corona sætter på folkesundheden og sundhedsvæsenet, være alvorlige.

Udskydelsen af ikke-livstruende operationer og behandlinger vil naturligvis få konsekvenser over tid. Det er indlysende, at der venter en kæmpe bølge af patientkontakter, behandlinger og operationer, som naturligvis også skal håndteres. Nogle patienter vil opleve, at tiden så at sige læger deres sår. Men hvis man ser på den samlede gruppe af patienter, hvis behandlinger udskydes, vil der overordnet ske en forværring af deres sundhedstilstand. En lang række sygdomme går ikke over af sig selv, desværre. Derfor venter der et stort arbejde ude i horisonten, som kun vokser sig større dag for dag. Vi kommer heller ikke udenom, at nogle patienter kan og vil dø, fordi deres tilstand udvikler sig under og efter coronapandemien.

Det er også vigtigt at huske på, at COVID-19-epidemien betyder, at sundhedsvæsenet hænger i med neglene. Al den kapacitet, der bruges på corona, kan jo ikke samtidig bruges på andet. Og på den anden side af coronaen venter altså et kæmpe efterslæb af opgaver, som skal tages hånd om. Nu bare uden alle de midler, der – helt rigtigt – er brugt på at håndtere epidemien.

Dertil kommer, at flere at de økonomiske tiltag, som er taget mod coronavirus, på sigt også kan få konsekvenser for mange menneskers sundhed. Man ved for eksempel, at flere sygdomsplagede år og en tidligere død er en langtidseffekt af afskedigelser. Og det lader til, at vi kigger ind i en tid præget af mange afskedigelser.

Lad mig slå fast, at Lægeforeningen bakker fuldt og helt op om, at vi som samfund gør vores yderste i denne akutte pandemisituation. Blot er det også af fundamental vigtighed, at man fra politisk hold husker, at eksempelvis pengene kun kan bruges én gang. Da vores sundhedsvæsen allerede før coronakrisen var presset økonomisk på grund af mange års underfinansiering, er det desto mere vigtigt, at Folketinget til en start følger op med midler, der som minimum lukker de økonomiske huller, coronaen slår. Jeg håber, at det også ansporer en vilje til at investere i et generelt løft af sundhedsvæsenet, men den diskussion kan vi tage på et senere tidspunkt.

Det er pt. alt for tidligt at sige, hvad coronaepidemien kommer til at koste sundhedsvæsenet af ressourcer. Men sikkert er det, at de dybe spor hverken er væk til jul eller til påsken næste år. Det håber jeg, at et samlet Folketing tager højde for i en kommende plan. Det er nødvendigt med tanke på de lange skygger, coronaen kaster over sundheden.