Bekendtgørelser vedr. ændringslove til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven)

Afholdelse af video- og telemøder i Det Psykiatriske Patientklagenævn bør evalueres

Lægeforeningen finder den foreslåede ordning med afholdelse af nævnsmøder som videomøder og alternativt som telemøder for en væsentlig ændring af den måde som nævnsmøder aktuelt foregår på. Lægeforeningen er bekymret for, at de psykiatriske patienters retssikkerhed ved video- eller telemøder svækkes og opfordrer til, at ordningen evalueres efter 1 år.

Der er tale om patienter, som er særlig sårbare, og som har klaget over tvangsindgreb efter lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, som nu via video- eller telemøder med Det Psykiatriske Patientklagenævn skal have behandlet sin sag.

I den nye bekendtgørelse lægges op til, at patienten kan fravælge, at nævnsmødet holdes som et video- eller telemøde. I stedet skal mødet holdes på den psykiatriske afdeling, hvor patienten er eller har været indlagt.

Lægeforeningen finder det helt afgørende, at patienten frit kan vælge, men kan være bekymret for, om patienten vil blive tilstrækkeligt orienteret om dette frie valg.

Der udestår derfor en stor opgave med, at patientrådgiveren er opmærksom på at sikre, at patienten er orienteret om muligheden for at fravælge video- eller telemøder. Det er afgørende, at det dokumenteres i journalen, at patienten er orienteret om muligheden for at fravælge video- eller telemøde, men ikke ønske at benytte sig af muligheden. Det kan med fordel fremgå af bekendtgørelsen.

Benytter patienten sig af retten til at fravælge video- eller telemøder, og der derfor skal afholdes et fysisk møde på afdelingen, er det helt afgørende, at afgørelsen ikke trækker ud, så patienten ikke kan få afgjort sin klage med den virkning, at tvangsindgrebet opretholdes i længere tid. Lægeforening opfordrer derfor til, at Sundheds- og Ældreministeriet holder skarpt øje med sagsbehandlingstiderne i nævnet ved indførelse af de nye procedurer.  

Det fremgår af forslaget, at udgangspunkter for møderne er, at de holdes som videomøder, men at møderne undtagelsesvis holdes som telemøder, hvis der sker elektronisk nedbrud eller lignende ifm. afholdelse af videomødet. I det fremsendte høringsbrev fremgår det imidlertid, at bestemmelsen også kan bruge i situationer, hvor patienten er tvangsfikseret og ønsker at deltage i nævnsmødet, men hvor den psykiatriske afdeling ikke har mobilt videoudstyr, der kan køres ind på patientstuen.

Lægeforeningen skal bemærke, at afholdelse af telemøder ikke bør være begrundet i manglende videoudstyr og opfordrer til, at der afsættes de nødvendige midler til indkøb af mobilt videoudstyr til de psykiatriske afdelinger, så videomøder rent faktisk kan gennemføres. 

Lægeforeningen bemærker, at det ikke fremgår af bekendtgørelsen, hvor  de lægelige medlemmer af nævnet skal opholde sig under nævnsmødet. Det er Lægeforeningens holdning, at de lægelige medlemmer med fordel fortsat kan være til stede på den afdeling, hvor patienten befinder sig og deltage i video- eller telemødet derfra.

Lægeforeningen har ikke bemærkninger til de øvrige bekendtgørelser.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen