Bedre balance i vores sundhedsvæsen

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, og Christian Freitag, formand for PLO

Det danske sundhedsvæsen står over for store forandringer. I de kommende år bliver der langt flere patienter end i dag, og mange af dem er ældre med flere sygdomme. Sygehusene bliver endnu mere specialiserede, og der bliver færre af dem.

Tallene taler deres tydelige sprog: Antallet af personer på 60 år eller derover ventes de næste ti år at stige med mere end en kvart million. Heraf vil 100.000 være ældre over 80 år.

Samtidig fortsætter indlæggelsestiderne på vores sygehuse med at falde – og de falder i særlig høj grad for ældre patienter. Derfor har vi brug for at styrke det nære sundhedsvæsen, så det kan løfte det voksende antal opgaver tæt på borgerne.

Aktuelt arbejder et udvalg under Sundheds- og Ældreministeriet sammen med kommunerne og regionerne på et udspil om, hvordan det nære sundhedsvæsen skal se ud i fremtiden. Det er en vigtig og vanskelig opgave. Først og fremmest fordi de nære sundhedstilbud ikke fungerer løsrevet fra resten af sundhedsvæsenet.

Patienterne kan se frem til flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelser. Men hvad så bagefter? Hvem skal gribe dem, når sygehusets dør lukker sig bag dem?

Sygehuse, kommuner, praktiserende læger og andre har et stort, fælles ansvar for at bygge bro, så borgerne oplever sammenhængende forløb. På tværs af faggrupper og på tværs af sektorer og afdelinger.

Hvis det skal lykkes, må vi sikre en bedre balance mellem sektorerne i vores sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen skal kunne matche det specialiserede sygehusvæsen. Der skal rustes op, både når det gælder almen praksis, praktiserende speciallæger og de kommunale sundhedsopgaver.

Vi er også nødt til at sikre en mere ensartet, høj kvalitet i det nære sundhedsvæsen, uanset om man bor i Rødby eller Hellerup, i Aarhus eller på Mors. I dag er det langt fra alle steder i landet, at borgerne kan regne med, at deres kommune har de sundhedsfaglige tilbud, som de har brug for. Borgerens bopæl spiller stadig en afgørende rolle for, hvilke tilbud de har adgang til.

Det skal det være slut med. Alle har krav på at blive tilbudt den rigtige genoptræning. Alle skal kunne regne med, at der er et godt kommunalt tilbud, hvis de har brug for anden behandling og pleje end sygehusenes specialiserede hjælp.

Den fri og lige adgang til egen praktiserende læge er også i stigende grad under pres. Mange patienter oplever, at deres praktiserende læge har et meget stort antal patienter, fordi der er lægemangel i området. Det går ud over tilgængeligheden og måske også kvaliteten. Det udfordrer vores forestillinger om lige adgang til sundhed.

Hvis de problemer skal løses, kræver det betydelige investeringer i det nære sundhedsvæsen. Mange års stagnation bør vendes til vækst og udvikling. Alle skal let kunne komme til lægen eller få hjælp, når de har behov for det.

Vi har nu chancen for at bygge et fremtidigt sundhedsvæsen op omkring patientens behov. Med et fælles ansvar for patienterne og tillid til, at ”næste led i kæden” kan videreføre den indgåede aftale med patienten. Vi håber, politikerne vil gribe chancen!

Bragt i Politiken 14. oktober 2016.