Både ris og ros til sundhedsreform

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Man kunne i debatindlægget ”Tanker omkring sundhedsreformen” i Sjællandske d. 24. januar læse, at det er helt uforståeligt, at Lægeforeningens formand er refereret for at gå ind for sundhedsreformen. Hvor jeg skulle være refereret for det, fremgår ikke, men jeg vil til gengæld meget gerne beskrive min og Lægeforeningens holdning til regeringens udspil. Den indeholder både ris og ros. Rosen først.

Vi bakker fuldt og helt op om styrkelsen af det nære sundhedsvæsen, som udspillet lægger op til i form af tiltagene for at uddanne markant flere praktiserende læger. Almen praksis er hårdt ramt af lægemangel, og derfor er det helt rigtigt, at der afsættes ressourcer til at rette op på det med ekstra introstillinger og hoveduddannelsesforløb. Det betyder, at der i løbet af de kommende år vil blive uddannet flere speciallæger i almen medicin. Det vil bidrage til at løse lægedækningsproblemerne i Danmark.

Samtidig er det også et godt tiltag, at kommunerne skal leve op til fælles bindende krav til kvaliteten af deres sundhedstilbud. Regeringen lægger op til, at Sundhedsstyrelsen får musklerne til at stille kvalitetskrav og følge op på, at de bliver overholdt. Det er efter min vurdering et vigtigt skridt fremad for faglighed og patientsikkerhed.

Og så til risen. Regionerne har trods deres fejl i grove træk løst deres opgaver på sygehusområdet. Og de problemer, der er med blandt andet sektorovergange og manglende prioritering af det nære sundhedsvæsen, løses ikke ved at fjerne de folkevalgte politikere i regionsrådene. Sundhedsvæsenet er ekstremt komplekst og meget anderledes end de områder, som eksempelvis kommunalpolitikere er vant til at stå i spidsen for. Derfor mener jeg, at reformen i værste fald kan føre til ensidigt fokus på nye strukturer i stedet for konkrete problemer.

Dertil kommer, at sundhedsvæsenet først og fremmest har brug for ressourcer, der rent faktisk står mål med opgaverne. Ikke en stor strukturændring, men ressourcer nok til at behandle det store – og stigende – antal patienter. Og der er fortsat brug for et solidt og langsigtet økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet. Det ændrer sundhedsreformen ikke på. Lægeforeningen har for nylig i et nyt udspil anbefalet, at sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med 2 procent om året til 2025. Det svarer til ca. 3 mia. kr. pr. år i år og godt 4. mia. kr. pr. år i 2025. Det er, hvad det kræver af ressourcer for, at sundhedsvæsenet både kan behandle flere ældre mindst lige så godt som nu og samtidig tilbyde de nyeste og bedste behandlinger til patienterne.

Bragt i Sjællandske d. 29. januar 2019