Arkiv Ugens spørgsmål forår 2021

FAQ

Kan jeg få en fratrædelsesaftale, hvis jeg selv ønsker at forlade mit job som overlæge?

Svar:

Indgåelse af en fratrædelsesaftale kommer normalt kun i betragtning, når det er på ledelsens initiativ, at en overlæge evt. skal afslutte sin ansættelse. Du kan derfor som overlæge ikke selv udløse en fratrædelsesaftale. Det gælder, uanset om du er tjenestemand eller overenskomstansat overlæge.

Derimod har du mulighed for at opsige din stilling som overlæge med 3 måneders varsel til en måneds udgang. I opsigelsesperioden skal du som udgangspunkt arbejde som normalt. Der er dog mulighed for, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at du afvikler ferie, kompensationstimer eller anden opsparet frihed, men det er ikke noget, du har ret til.

Hvis du påtænker at fratræde som overlæge, kan du med fordel få rådgivning enten i FAS eller hos en af Overlægeforeningens tillidsrepræsentanter.

Barn syg - har jeg ret til frihed ved børns sygdom?

Svar:
Som overlæge har du efter § 26 i Overenskomst for overlæger ret til fri med løn til at passe dit mindreårige (under 18 år) hjemmeboende barn på barnets 1. og 2. sygedag. Det er en betingelse, at hensynet til barnets forhold nødvendiggør det, at du har undersøgt om andre nært stående kunne passe barnet og at forholdene på arbejdspladsen tillader det.

Barnet er hjemmeboende, når det:

  • bor hos sin biologiske far og/eller mor
  • bor hos sin adoptivfar og/eller -mor
  • er hos den forælder, der har samkvemsret.

Har du forældremyndighed uden at være biologisk eller adoptivmor/-far, har du også ret til at holde fri.

I andre tilfælde, fx. når der er tale om bonusforældre, må det afgøres konkret ud fra hensynet til barnet og den ansattes tilknytning til barnet. Det klare udgangspunkt er, at du kan holde fri, hvis du har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet. Det gælder dog ikke, hvis du bor i kollektiv eller anden form for bofællesskab.

Vær også opmærksom på, at der altså ikke er tale om 2 tilfældige fraværsdage i forbindelse med barnets sygdom. Rettigheden dækker udelukkende den 1. og 2. sygedag i barnets sygdomsperiode.

Hvis dit barn ikke er rask, efter du har holdt de sygedage, du har ret til, kan du forsøge at aftale ekstra frihed med din arbejdsgiver. Det kan fx være i form af flekstid, omsorgsdage, ferie eller andre fridage.

Beredskabsvagt på søndage og retten til en erstatningsfridag?

En beredskabsvagt på søndage giver ret til en erstatningsfridag på et andet tidspunkt, men hvor mange timers erstatning giver beredskabsvagten, og har jeg ret til selv at placere erstatningsfridagen?

 

Svar:
Hvis du har en beredskabsvagt på en søndag, giver det ifølge Overlæge Overenskomstens § 22, stk. 4 en erstatningsfridag. Denne skal finansieres med afspadseringstimer (dvs. timer optjent i vagt eller ekstra timer i tjeneste). Erstatningsfridagen er således ikke en ekstra, men erstatter, at du skulle have haft fri om søndagen.

Belastningen i beredskabsvagten på en søndag aftales nærmere og skal bruges til afspadsering på erstatningsfridagen.

Erstatningsfridagen placeres under hensyn til afdelingens samlede drift og holdes derfor efter ledelsens anvisning og under hensyn til vagthyppigheds- og arbejdstidsreglerne. Du kan derfor ikke selv vælge, hvornår erstatningsfridagen kan holdes.

Har jeg ret til at gå til min egen læge i arbejdstiden?

Svar:
Du har ret til at være fraværende fra arbejde på grund af sygdom.
Selv om sygdommen ikke forhindrer, at du går på arbejde, kan sygdommen gøre det nødvendigt, at du er væk fra arbejdet for at blive behandlet. Det kan være almindeligt lægebesøg, ambulant hospitalsbehandling, behandling hos speciallæge, tandlæge eller ordineret behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.

Som udgangspunkt skal behandlingen foregå udenfor arbejdstiden. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at placere behandlingen udenfor arbejdstiden, er du berettiget til fravær, men du har pligt til at søge fraværet placeret, så det er til mindst mulig gene for din arbejdsgiver.

Som overlæge vil du få løn under fraværet. Du skal være opmærksom på, at du skal kunne dokumentere, at det er nødvendigt, at du søger behandling, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

 

 

 

Hvornår optjener jeg seniordage for at gå i tilstedeværelsesvagt, når jeg er fyldt 60 år?

Som overlæge har du ifølge Overenskomst for Overlægers § 21 ret til 2 ugers frihed med løn årligt, hvis du er fyldt 60 år og har vagter på tjenestestedet, eller hvis du er fyldt 62 år og har vagter uden for tjenestestedet.

Du optjener denne ret fra og med måneden efter at du er fyldt år. Friheden optjenes løbende, så du kan f.eks. holde 1 uges frihed et halvt år, efter du er rundet 60 hhv. 62 år. Du skal samtidig være opmærksom på, at de to ugers frihed ikke kan gemmes i længere tid til senere brug. De skal således normalt være afviklet 1 til 1½ år efter optjeningen.

Vagt 2 påskedag

Jeg havde vagt 2. påskedag, men sygehuset vil kun registrere de effektive timer under vagt og ikke korrigere for, at jeg som andre på arbejdsmarkedet har ret til en fridag på en søgnehelligdag. Jeg vil derfor kun få de effektive timer, svarende til at jeg arbejder på en almindelig hverdag. Er det korrekt?

Svar:

Nej, søgnehelligdage (dvs. helligdage, der falder på en hverdag), skal medregnes med 7,4 timer for en fuldtidsansat med en planlagt ugenorm på 37 timer, så det svarer til, at du har fri. Det fremgår af Overlægeoverenskomstens §22, stk. 1. Hvis du alligevel skal have vagt på fridagen, tillægges det effektive timetal fra vagten.

Nogle steder har man reduceret den ugentlige arbejdstid i de uger, hvor der er søgnehelligdage, så ugenormen er mindre. Hvis det er tilfældet på din arbejdsplads, skal din ugentlige arbejdstid tillægges de effektive time fra vagten. Hvis der omvendt ikke er reduceret i ugenormen på din arbejdsplads, skal der medregnes 7,4 timer for fridagen i ugenormen og hertil det antal effektive timer, du præsterer i vagten.

Kan jeg regne med at kunne optrappe mit arbejde gradvist efter en sygemelding med stress?

Svar:
Når du sygemeldes, skal arbejdsgiver indenfor 30 dage for at opretholde sygedagpengerefusion indkalde dig til en mulighedssamtale. Ved mulighedssamtalen skal det vurderes og aftales, hvordan og hvor hurtigt du kan komme tilbage på arbejdet, og om der skal etableres evt. særlige støtteforanstaltninger for dig i en periode.

Hvis årsagen til din sygemelding er stress, aftales det typisk med afdelingsledelsen i forbindelse med genoptagelsen af arbejdet, at du kan optrappe dit timetal over en periode, indtil du igen er på fuld tid.

Du kan bede din egen læge om at vurdere, om optrapningens hastighed er sundhedsmæssigt forsvarlig for dig. På den baggrund kan aftalen om optrapning ændres.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke har en egentlig ret til langsom optrapning eller at optrapningen i øvrigt kan ske, som du selv ønsker det, men det er efter foreningens opfattelse udtryk for en god personalepolitik, at der bliver lyttet til dine ønsker og behov i forbindelse med din tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding.

Du kan læse mere om dine rettigheder i forbindelse med sygdom her. 
(17. februar 2021)

Må jeg søge oplysninger om mine familiemedlemmer i elektroniske patientjournaler?

Hvis du laver en ikke-arbejdsrelateret søgning i patientadministrative systemer, defineres det som misbrug. Det er således ikke tilladt at slå op på f.eks. egne eller familiemedlemmers informationer, hvis der ikke er tale om en direkte behandlingsrelateret rolle.

Overtrædelse af regionernes retningslinjer kan have tjenstlige konsekvenser, dvs. i form af påtale, advarsel eller afskedigelse afhængigt af forseelsens karakter og omfang.

Du kan se mere her: https://www.laeger.dk/ansattes-adgang-til-patientoplysninger

Må man arbejde i sin ferie?

Svar:
Nej, du må ikke arbejde under din ferie ifølge ferieloven/ferieaftalen, da formålet med at holde ferie ifølge feriereglerne er, at du skal rekreere. Hvis du har flere arbejdsgivere, kan du dog godt arbejde i din ferie for den anden arbejdsgiver, hvis du ikke arbejder mere, end du normalt gør for denne arbejdsgiver.

Opsigelsesvarsel: Jeg har fået nyt job og skal sige min nuværende stilling op. Hvad er reglerne?​

Svar:
Dit opsigelsesvarsel afhænger af, om du er ansat efter overlægeoverenskomsten eller lægechefaftalen.

Hvis du er ansat efter overlægeoverenskomsten, skal du sige din stilling op med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Det gælder både, hvis du er ansat efter overenskomsten og hvis du er tjenestemand.

Hvis du er ansat efter lægechefaftalen (det gælder for ledende overlæger eller specialeansvarlige overlæger), har du kun 1 måneds opsigelsesvarsel, medmindre du er tjenestemandsansat. Hvis du er tjenestemand, er dit opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Hvis du er ansat efter overlægeoverenskomsten og f.eks. skal tiltræde en ny stilling den 1. oktober, skal du senest opsige din stilling den 30. juni. Hvis den sidste dag i måneden falder på en lørdag, søndag eller en helligdag, skal du senest sige op den sidste hverdag og inden normal arbejdstids afslutning. Dermed sikrer du dig, at du opsiger din stilling rettidigt.

En opsigelse skal sendes til nærmeste leder. Hvis du ved, at din leder ikke er til stede, skal den sendes til din leders overordnede.

Det anbefales, at du sender en skriftlig opsigelse og beder om en bekræftelse på, at din opsigelse er modtaget af din leder inden for fristen for opsigelse af stillingen.

 

 

Overenskomsten siger, at overlæger ikke har nogen højeste arbejdstid, men samtidig at den ikke væsentligt må være over 37 timer. Kan vi kræve at få arbejdstiden registreret? 

Svar:

Overlæger kan godt bede om, at den faktiske arbejdstid bliver registreret. Det sker typisk for at få fastlagt, om der er grundlag for at rejse en merarbejdssag. Hvis du vedvarende ugentligt arbejder mere end ca. 40 timer i gennemsnit med opgaver, du som overlæge er tjenesteplanlagt til, så er der grundlag for at indlede en merarbejdssag. I den forbindelse er der behov for at få registreret arbejdstiden. Det kan her tilrådes at involvere en tillidsrepræsentant. På hjemmesiden er der samtidig opskriften på, hvordan en merarbejdssag rejses. Se her: Merarbejdssag - hvordan?

På min afdeling er vi blevet varslet, at en overlæge skal afskediges. Kan jeg som den ældste og sidst ankomne forvente, at det er mig, der bliver afskediget?

Svar:
En arbejdsgiver må ikke afskedige en overlæge alene med henvisning til, at pågældende er den ældste overlæge på afdelingen. Dette er i modstrid med forskelsbehandlingsloven, der eksplicit pointerer, at medarbejdere ikke må afskediges på grund af alder.

Tilsvarende må det frie (afskedigelses)skøn ikke sættes under en regel, dvs. udøves efter faste kriterier i stedet for på grundlag af en individuel vurdering. Det er således fx ikke lovligt, at de sidst ansatte konsekvent afskediges først i forbindelse med personaleindskrænkninger.

Når der skal ske en afskedigelse på grund af besparelser i afdelingen, skal det i stedet være et samlet skøn, baseret på faglige, personlige og saglige kriterier, om hvem der bedst kan undværes i den fremtidige drift af afdelingen.

I tilfælde af afsked opfordres du til at kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller FAS' sekretariat.