Arkiv ugens spørgsmål - forår 2019

Her finder du tidligere spørgsmål og svar

Har jeg ret til at afholde al min ferie i forbindelse med pensionering?

Svar:
Du har som overlæge ikke ret til at afvikle al din ferie, når du selv har sagt op for at gå på pension – også selvom du har ferie til gode. Det skal konkret aftales med din afdelingsledelse. 

Der kan være driftsmæssige hensyn, som gør, at ledelsen beslutter, at du ikke kan afvikle din ferie i opsigelsesperioden på 3 måneder. Hvis du ikke kan afvikle opsparet ferie, udbetales den ved din endelige fratrædelse og pensionering.
(Spørgsmål stillet 7. marts 2019)

Hvordan er reglerne for ferie på deltid, og hvad når ferien er optjent på fuld tid?

Svar:
Når du holder ferie og er på deltid, får du som overlæge ferie med løn. Ferien afvikles sædvanligvis i hele uger, så du får din sædvanlige ugeløn. Hvis du fx arbejder 30 timer ugentlig, så udgør en ferieuge ligeledes 30 ferietimer.

Hvis du er skiftet fra en fuldtidsstilling til en deltidsstilling, vil du ligeledes få ferie med den sædvanlige løn set i forhold til timetallet i din deltidsstilling, selvom du optjente ferieret i en fuldtidsstilling. Omvendt gælder det også, at hvis du igen går op i tid, vil du under ferie med løn også få den sædvanlige løn for denne stilling, selvom du tidligere havde færre timer.
(Spørgsmål stillet 7. marts 2019)

Kan overenskomstens regler fraviges, så jeg efter to weekendvagter møder mandag morgen til dagarbejde?

Svar:
Overenskomstens regler fraviges ikke, uden at FAS giver en konkret dispensation. Det sker sjældent. 

I det konkrete eksempel skal din vagt derfor have været ubelastet efter kl. 21.00 søndag, for at du vil kunne møde på dagstjeneste mandag morgen kl. 8.00, så du kan overholde reglen om 11 timers hvile, inden du igen påbegynder at arbejde igen. Hvis du som i eksemplet er belastet efter kl. 21, kan du dermed tidligst møde 11 timer senere. 

Der er mulighed for dispensation ned til 8 timers hvile. Det kræver imidlertid meget gode begrundelser for at fravige fra 11 timers reglen. Din tillidsrepræsentant kan i øvrigt ikke give dispensation til en hviletidsperiode på 8 timer. Dispensationen kan kun gives efter ansøgning til Overlægeforeningens bestyrelse. 
(Spørgsmål stillet 20. februar 2019)

Har jeg fri til begravelse?

Svar:
Du har ikke som udgangspunkt fri med eller uden løn for at gå til begravelse. Det kan dog aftales med din arbejdsgiver, ligesom der kan være mulighed for at bytte en tjeneste og/eller en vagt med en kollega. Det enkelte hospital kan desuden lokalt have fastsat i en personalepolitik om, hvad du kan forvente i forbindelse med frihed til begravelse. Du anbefales derfor at læse hospitalets personalepolitik, der typisk findes på hospitalets intranet. 

Hvis du i forvejen har aftalt plejeorlov af døende i eget hjem i henhold til Serviceloven og § 35 i Fravær af familiemæssige årsager, har du pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter den pårørendes død. I denne særlige situation vil du indenfor de 14 dage have fri til begravelse. 
(Spørgsmål stillet 20. februar 2019)

Har jeg ret til orlov ved arbejde i udlandet (herunder som medfølgende ægtefælle)?

Svar:
Du har som udgangspunkt som overlæge ikke ret til orlov for at arbejde i udlandet. Der er dog undtagelser, hvis du eller din ægtefælle arbejder som udsending for Danmark, hvor du alligevel har ret til orlov.

Hovedreglen:
Der er ikke ret til orlov, hvis du f.eks. ønsker i en periode at arbejde som læge på et hospital i udlandet med henblik på at dygtiggøre dig i dit speciale. Du kan imidlertid indgå en gensidig aftale med din arbejdsgiver om tjenestefrihed i en afgrænset periode. Arbejdsgiveren er imidlertid ikke forpligtet til at sige ja til orlov. Det fremgår af Overenskomstens § 24, stk. 1, der fastlægger, at en overlæge kan få tjenestefrihed i op til 5 år. Tjenestefriheden (orloven) kan gives med hel, delvis eller ingen løn og eventuelt pensionsbidrag.

Undtagelser:
Du har uden betingelser ret til orlov i følge Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål:

  • hvis du skal arbejde i Grønland eller
  • bliver udsendt til at arbejde i udlandet som led i Danmarks statslige udviklingsarbejde i u-lande eller
  • skal gøre tjeneste i internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med.

Aftalen gælder også for dig, hvis din ægtefælle/samlever bliver udsendt, og du skal med.

Der er ikke regler for, hvornår du skal varsle det over for din arbejdsgiver, men i så god tid som muligt er selvfølgelig at foretrække. Der er heller ikke en grænse hvor, hvor længe orloven kan løbe.

Herudover har du som overlæge også ret til barsels- og forældreorlov.
(Stillet 16. januar 2019)

Kan en tjenestemandsstilling nedlægges i forbindelse med sammenlægning af afdelinger – og giver det rådighedsløn?

Svar:
En tjenestemandsstilling kan godt nedlægges i forbindelse med sammenlægning af afdelinger. Kun hvis en tjenestemandsstilling nedlægges, har du som tjenestemandsansat overlæge mulighed for at få rådighedsløn.

Hvis din arbejdsgiver kan anvise en anden passende stilling med et tilsvarende ledelsesindhold, som den du forlod, fordi den blev nedlagt, vil der ikke være rådighedsløn. Denne stilling kan ligge hvor som helst i regionen, da tjenestemænd har forflyttelsespligt indenfor hele den region, de er ansat i.

Rådighedsløn indebærer, at du ved afsked på grund af nedlæggelse af din stilling får 3 års løn for at stå til rådighed. Hvis du får andet arbejde i det offentlige både i Danmark, Grønland og Færøerne i den periode, skal du dog være opmærksom på, at der vil ske en modregning i rådighedslønnen.

Hvis situationen skulle opstå, anbefaler vi, at du retter henvendelse til FAS for at få konkret rådgivning om dine muligheder, pligter og rettigheder som tjenestemand.
(Stillet 16. januar 2019)