Arbejdsvilkår FAQ

Her finder du en alfabetisk oversigt over emner, der vedrører dine arbejdsvilkår som ansat på et hospital

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å | Alle

1

1813 - ansættelse

Ved ansættelse i 1813 honoreres der på timebasis og timelønnen er afhængig af, dels om der er tale om en speciallæge/læge på 1. reservelægeniveau i almen medicin eller i et af de medicinske specialer og øvrige læger, tidspunkt på døgnet, og endelig om det er hverdag eller weekend.

Læs mere her

Se aftalen for timelønnede læger her

Er 1. maj feriedag?

1. maj og Grundlovsdag (5. juni) er almindelige arbejdsdage, hvis de falder på en hverdag.

Der kan dog være lokale kutymer for frihed med løn på disse dage. Det kan skyldes, at andre medarbejdergrupper på hospitalerne i henhold til deres overenskomst har aftalt fri med løn de pågældende dage.

Hvis en arbejdsgiver vælger at holde hospitalet lukket 1. maj og Grundlovsdag, kan overlæger pålægges at holde en feriedag – eventuelt afvikle afspadsering – den pågældende dag.

Hvis arbejdsgiveren kræver, at der skal holdes ferie på disse dage, skal det varsles med mindst 1 måned.

A

A-kasse - hvorfor være medlem?

Medlemskab af en a-kasse er en forsikring for at have en indtægt – om end meget reduceret i forhold til en normal løn i tilfælde af ledighed. FAS har erfaring for, at medlemmer kan blive afskediget i forbindelse med sparerunder eller af andre årsager.

Som medlem er du forsikret:

  • Hvis du bliver ledig (også efter ophold i udlandet) 

  • Hvis du bliver syg, mens du er ledig

  • Hvis du skal på ferie (feriedagpenge) og opfylder visse betingelser

  • Hvis du skal have barsel, fordi din ret til fuld løn under barsel fra arbejdsgiveren er afhængig af, om du er dagpengeberettiget eller ej.

  • A-kassen administrerer samtidig efterlønsordningen.

Se mere her:

Afskedigelse - proces

Forløbet starter typisk med, at berørte overlæger indkaldes til møde med nærmeste. Ved dette møde meddeles mundtligt evt. omflytning eller påtænkt opsigelse, og der udleveres en sindet-skrivelse (eller partshøringsskrivelse) med begrundelse for den påtænkte beslutning. Ved mødet har overlægen ret til at medtage en bisidder. Typisk henvender arbejdsgiversiden sig til TR og beder dem sidde stand-by på mødetidspunktet, så medlemmet, der først bliver klar over situationen ved indkaldelsen til samtalen, kan bede en FAS-repræsentant om at gå med. FAS kan kontaktes på 35 44 84 08 eller via mail : fas@dadl.dk 

Find din Tr

Læs mere her: 

Ansættelse i de nordiske lande

​Vil du arbejde som overlæge i Norden?
Det er nemt at få tilladelse til at arbejde som speciallæge i et andet nordisk land. De fleste specialer er identiske, og landene anerkender gensidigt de nationale speciallægeautorisationer.

Se mere her

Ansættelseskontrakt - privat

Vejledning vedrørende ansættelsesvilkår for privatansatte i medicinindustrien mv. kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Mette Frobøse Vigh, FAS' sekretariat på telefon 35 44 84 09.

Det anbefales, at du kontakter din forhandlingsberettigede forening, inden kontrakt indgås og underskrives.

Se eksempel på ansættelseskontrakt her. 

APV

Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt omdrejningspunkt for arbejdsmiljøindsatsen. APV’en kan bruges til at sætte arbejdsmiljøindsatsen i system: Kortlægge det samlede arbejdsmiljø, udpege de områder, hvor der er behov for en indsats og lægge en plan for, hvordan man vil forbedre arbejdsmiljøet. 

Se mere her

Arbejdsmedicinske klinikker

Du kan henvende dig til en klinik, hvis du har en mistanke om, at du har en arbejdsbetinget lidelse.

De arbejdsmedicinske klinikker er specialiserede afdelinger på sygehusene, som undersøger, om arbejdsmiljøet er årsag til sygdomme. Klinkkerne kan også forsøge at bedre arbejdsmiljøet gennem bl.a møder med Arbejdstilsynet.

Læs mere her og find en arbejdsmedicinsk klinik

Arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit arbejde: Det kan f.eks. være, om du føler dig tryg og værdsat som medarbejder, om du har en tilpas mængde arbejdsopgaver, eller om du kan lide at gå på arbejde.

Læs mere her og se, hvad der karakteriserer et henholdsvis godt og dårligt psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø - Overlægeforeningens kodeks for godt arbejdsmiljø

Kodekset indeholder ti budskaber med gode råd og opfordringer til, hvordan man som overlæge sikrer et godt miljø på sin arbejdsplads. Kodekset er ikke tænkt som en facitliste, men som et redskab til udvikling gennem selvrefleksion og en anledning til at sætte godt arbejdsmiljø på den fælles dagsorden.

Se mere her:

Arbejdsmiljø - spil dig til et bedre arbejdsmiljø

Arbejdsudvalgene i Overlægeforeningen og Yngre Læger har netop lanceret et arbejdsmiljøspil, som ved hjælp af spørgsmål sætter gang i dialogen om det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Spillet kan spilles på afdelingerne og kan bestilles i Overlægeforeningens sekretariat.

Se mere her

Arbejdsskade

​Får du en arbejdsskade, kan foreningen hjælpe.

Udgangspunktet er, at din arbejdsgiver, din læge eller du selv anmelder skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen). Hvis afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring ikke er tilfredsstillende, kan foreningen bistå med en vurdering af, om afgørelsen bør ankes til Ankestyrelsen.

Vurderingen foretages af foreningens advokat, som også bistår i forbindelse med en eventuel anke. 

Kontakt FAS på 3544 8408 eller send en mail til fas@dadl.dk 

Arbejdstidsreglerne

Overlæger er ansat uden højeste arbejdstid, men arbejdet tilrettelægges, så den ugentlige arbejdstid i gennemsnit ikke væsentligt overstiger 37 timer.
Arbejdet tilrettelægges under hensyn til afdelingens/områdets/sygehusets/institutionens drift.

Se reglerne her

Autorisation - fratagelse

Du kan få frataget din autorisation på grund af din fysiske tilstand, grov forsømmelighed, sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende. 

Se mere her

B

Barsel og adoption - hvad er reglerne?

Overlæger er omfattet af aftale om fravær af familiemæssige årsager, som er en generel aftale for alle medarbejdere i regionerne. Aftalen indeholder regler om fravær i forbindelse med barsel, adoption, omsorgsdage mv.

FAS har indgået en aftale med Yngre Læger om, at medlemmer, der ønsker rådgivning om barsel mv., henvises til Yngre Lægers sekretariat.

Her kan du læse mere om barselsreglerne.

Belastningsgrænse

Det gennemsnitlige effektive arbejde under døgntjeneste/vagt må maksimalt udgøre i alt 13 timer. Belastningsgrænsen afspejler reglerne i arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser vedrørende hviletid.

Ved lokalaftale kan grænsen hæves fra 13 til 16 præsterede arbejdstimer inden for et døgn. Eventuel lokalaftale om at øge belastningsgrænsen til 16 timer skal ske med inddragelse af tillidsrepræsentanten. En aftale om hævning af belastningsgrænsen bør tage udgangspunkt i en samlet vurdering af afdelingens arbejds- og vagt-tilrettelæggelse. I disse overvejelser kan indgå f.eks. vakancer eller lign. Der bør i øvrigt foretages en løbende evaluering af vagtforholdene.

Opmærksomheden henledes på, at der tales om et gennemsnitligt effektivt arbejde. I den konkrete vagt kan belastningen godt kommer over 13/16 timer, og overlægen er i givet fald forpligtet til at udføre dette arbejde uden yderligere honorering.

Besparelser - hvordan er jeg stillet?

Indskrænkninger, besparelser og omstruktureringer er et sagligt grundlag for, at du som overlæge eventuelt må tåle enten afskedigelse eller stillingsforandringer. Så svaret er, at overlæger kan afskediges, hvis der ikke er økonomi til en fortsat ansættelse.

Se mere her:

Bibeskæftigelse - hvilke krav skal være opfyldt?

Som overlæge har du ret til at have bibeskæftigelse ved siden af din hovedbeskæftigelse. Men det er ikke en ubetinget ret. Du har samtidig pligt til at oplyse din arbejdsgiver om bibeskæftigelsen.

Der er 5 krav, der skal være opfyldt,  for at du kan have bibeskæftigelse som læge.

Læs mere her

Bibeskæftigelse - lønmodtager eller selvstændig?

Som medlem kan du være i tvivl, om du skal sælge din lægelige arbejdskraft som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende. Ofte er det køberen af din arbejdskraft, der opfordrer til, at du opretter et firma frem for, at du bliver ansat.

Se mere her

Bibeskæftigelse - oplysningspligt

Lægen er forpligtet til at oplyse om bibeskæftigelsen.

Se aftalen her

Bibeskæftigelse - vejledning

Med indførelsen af reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, som omfatter private klinikker og hospitaler, er risikoen for interessemodsætninger mellem bibeskæftigelse og hovedbeskæftigelse øget. Sigtet med denne vejledning er at gøre opmærksom på disse forhold, så konflikter og unødig kritik kan undgås.

Vejledningens grundlag er de gældende regler om bibeskæftigelse, som findes i tjenestemandsregulativet, funktionærloven og aftalen om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse.

Se vejledningen her:

E

Effektive timer i vagten -hvordan opgøres det?

Det effektive arbejde under vagten indregnes i arbejdstiden.

Det effektive arbejde under vagt opgøres pr. påbegyndt time, hvor yderligere arbejde inden for samme time ikke medregnes. Ved tilkald fra uden for tjenestestedet regnes det effektive arbejde fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet på sygehuset.
Telefonopkald opgøres svarende til den faktiske belastning.

Det gennemsnitlige antal timers effektivt arbejde under vagten fastlægges efter lokal forhandling for hvert enkelt vagtlag. Kan parterne ikke blive enige foretages en arbejdstidsregistrering, herunder opgørelse af det effektive arbejde under vagter, i en 3-måneders periode.

En lokalaftale om gennemsnitsopgørelse kan opsiges med 3 måneders varsel af begge parter. Når aftalen opsiges, indledes forhandlinger om en ny aftale eller der foretages en arbejdstidsregistrering.

I stedet for indregning i arbejdstiden kan der lokalt aftales betaling for det effektive arbejde under vagt. Betalingen udgør 438,51 kr. (niveau 31.3.2000) pr time. Aftale om betaling behøver ikke omfatte alle deltagende overlæger eller alle vagttimerne.

Afspadsering og/eller evt. betaling for effektive timer under vagt - såfremt der er indgået aftale herom - følger som udgangspunkt den lagte plan og en løbende registrering af det faktisk udførte arbejde skal derfor ikke finde sted.

Konstateres der ubalance i form af mere eller mindre arbejde end indregnet i den lagte plan indgås en ny aftale eller gennemføres en arbejdstidsregistrering med henblik på en revideret plan for arbejds- og vagttilrettelæggelse.

Såfremt tilgodehavende afspadsering som følge af vagtarbejde ikke er givet ved udgangen af 3. måned, efter det er præsteret, udbetales timerne med 438,51 kr. (niveau 31.3.2000).

Merarbejde, som ikke udspringer af effektivt vagtarbejde, skal håndteres i henhold til 
reglerne vedrørende merarbejde

Efterløn

Retten til efterløn forudsætter medlemskab af en A-kasse. Skal du på efterløn eller ønsker at vide nærmere om evt. grænser for biindtægt kan du få nærmere oplysninger hos A-kassen.

Efteruddannelse

Overlæger har efter overenskomsten for overlæger ret til 10 efteruddannelsesdage om året. Af hensyn til de driftsmæssige forhold m.v. sker deltagelse i efteruddannelse efter indstilling fra den ledende overlæge/områdets lægechef.

Se mere her

F

Faglig bedømmelse ved ansættelse

Regionerne fastlægger fremgangsmåden i forbindelse med ansættelse af overlæger, herunder proceduren for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger.

Se proceduren her

FEA

Hvis du som overlæge påtager dig frivilligt ekstraarbejde, og der ikke er indgået en FEA-aftale på sygehuset, skal du være opmærksom på honoreringen. Honoreringen pr. time for frivilligt ekstraarbejde bør ikke være ringere end den honorering, du ville få, hvis du blev pålagt at udføre arbejdet som 
merarbejde.

Kontakt din 
lokale tillidsrepræsentant, hvis du bliver tilbudt en FEA-aftale.

Feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn?

Er det en fordel for dig? Hvordan beregnes det? Og hvad er tidsfristen?

Find svarene her:

Foreningen af pensionerede læger (FPL)

Du bliver automatisk medlem af FPL, når du selv registrerer på Min Side, at du er gået på pension eller er ikke-erhvevsaktiv. Der er mange fordele ved at være medlem af foreningen.

Om FPL

Fratrædelsesgodtgørelse

Hvis du som overenskomstansat overlæge har været ansat uden afbrydelse som læge i samme region/amt i mindst ti år og bliver sagt op af din arbejdsgiver, skal regionen desuden udbetale fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn. Det gælder også, hvis du går på pension.

Denne bestemmelse gælder ikke for tjenestemænd.

Friattest - sygdom

Der vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at lave en mulighedserklæring.
Det kan eksempelvis være ved sygemelding på den første feriedag, i en opsigelsesperiode, en afskedigelsessituation, eller hvis du er for syg til at kunne deltage i en mulighedserklæringssamtale med din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver kan så i stedet pålægge dig at kontakte din læge, som kan udfylde en friattest med et skøn over sygdommens varighed.
Friattesten betales af din arbejdsgiver.

Funktionstidsaftaler

Før regionsdannelsen i 2007 var der indgået funktionstidsaftaler med flere amter. Enkelte af disse aftaler finder stadig anvendelse.

Aftalerne gik i korthed ud på, at der ”oven på en overlægeansættelse” var en tidsbegrænset funktion som ledende overlæge. Der var aftalt et tillæg samt andre særlige vilkår.

Bliver du præsenteret for en sådan ansættelse, anbefales det at kontakte foreningens sekretariat (35 44 84 08).

Færøerne - ansættelse som overlæge

Skal du arbejde som overlæge på Færøerne?

Klik på linket for at se, hvilken aftale der gælder, og hvilken løn du får.

Læs mere her
Hvad er dine ferierettigheder?

Overlæger har normalt ferie med løn. Dog skal retten til ferie optjenes. Hvis du er skiftet fra at være yngre læge til at være overlæge, skal du derfor først bruge dit feriekort i første ansættelsesår. Optjeningsåret er lig kalenderåret (1. januar - 31. december), ferieåret går fra 1. maj i det år, der følger efter optjeningsåret, til 30. april det følgende år

Hvor meget ferie har du ret til?
Hvordan afholder du din ferie?
De 5 feriefridage
Løn under ferien - hvad medregnes?
Find svarene her:

G

Er Grundlovsdag feriedag?

1. maj og Grundlovsdag (5. juni) er almindelige arbejdsdage, hvis de falder på en hverdag.

Der kan dog være lokale kutymer for frihed med løn på disse dage. Det kan skyldes, at andre medarbejdergrupper på hospitalerne i henhold til deres overenskomst har aftalt fri med løn de pågældende dage.

Hvis en arbejdsgiver vælger at holde hospitalet lukket 1. maj og Grundlovsdag, kan overlæger pålægges at holde en feriedag – eventuelt afvikle afspadsering – den pågældende dag.

Hvis arbejdsgiveren kræver, at der skal holdes ferie på disse dage, skal det varsles med mindst 1 måned.

Grønland - ansættelse som overlæge

Ansættelse som overlæge på Grønland varetages af Yngre Læger

Se mere her

H

Hviletid

Hviletiden mellem 2 døgns hovedarbejder skal som hovedregel udgøre mindst 11 timer. Ved skriftlig aftale mellem det enkelte sygehus og FAS kan det fastsættes, at hvileperioden kan nedsættes til 8 timer.

J

Er juleaftensdag en fridag?

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er almindelige arbejdsdage, når de falder på en hverdag. 

Der kan dog være lokale kutymer for frihed på disse dage. 

Hvis du ønsker at holde fri, og arbejdsgiveren er indforstået med det, kan der anvendes ferie eller afspadsering.

Arbejdsgiveren kan vælge at holde lukket juleaftensdag og nytårsaftensdag, og at medarbejderne i den forbindelse varsles at holde ferie eller til at afholde afspadsering. 

Hvis arbejdsgiveren kræver, at der skal holdes ferie på disse dage, skal det varsles med mindst 1 måned.

 

K

Karriere og uddannelse i Lægeforeningen

I Lægeforeningens kursussøger kan du finde kurser og arrangementer

Søg her:

Klagesager

Du kan få lægefaglig og juridisk bistand i klagesager hos Lægeforeningen.

Se mere her:

Klinisk lektor - ansættelsesvilkår

Hvis du som overlæge også er ansat som klinisk lektor, er du også ansat ved et universitet og skal have et ansættelsesbrev fra universitetet.

Se mere her

Klinisk professor - ansættelsesvilkår

En stilling som klinisk professor ved et universitet sker i tilknytning til en stilling som overlæge i en region. Der ydes et honorar fra universitetet, og du skal have et ansættelsesbrev fra universitetet vedr. honoraret som klinisk professor.

Se mere her

Kollegialt netværk

Har du brug for anonym og gratis rådgivning om små eller store arbejdsmæssige eller private problemer, kan du kontakte Det Kollegiale Netværk for Læger.

Læs mere her:

Kontor og vagtværelse - har du krav på det?

Din arbejdsgiver skal stille lokaler og kontorer til rådighed, der hænger sammen med de opgaver, du skal løse som læge. Har du f.eks. administrative opgaver, skal arbejdsgiveren stille lokaler og computere til rådighed, så du har optimale mulighed for at løse dine opgaver tilfredsstillende.

Når du har vagt på tjenestestedet, opholder du dig på sygehuset og er til rådighed for effektivt arbejde. Under vagt på tjenestestedet stilles et vagtværelse af tidssvarende standard til din rådighed.

L

Gennemsnitslønninger overlæger

Tabellerne viser gennemsnitslønningerne pr. måned i de enkelte regioner opgjort på stillingsbetegnelse.

Se tabellerne her

Lokale aftaler i regionerne

Efter amternes nedlæggelse har regionerne overtaget de gældende overenskomster og aftaler. Lokalaftaler videreføres indtil de evt. bliver opsagt.

Find aftalerne her

Læge og leder uddannelse

Læge & Leder er en uddannelse i ledelse til dig, der er overlæge, og som gerne vil supplere din lægefaglighed med kompetencer som leder.

Se mere her

Lægebil, lægehelikopter, AMK og 1813 - hvilke aftaler er jeg omfattet af?

Der er indgået særlige aftaler for det præhospitale område (lægebiler, lægehelikoptere, AMK og 1813):

Se mere:

Lægemiddelvirksomhed - se hvilke regler, der gælder hvis du er tilknyttet

Folketinget har besluttet, at du skal have særskilt tilladelse, hvis du arbejder som klinisk læge i Danmark for at være knyttet til virksomheder, der sælger varer til hospitaler mv. Udover lægemiddelvirksomhed gælder det også for medicovirksomhed og specialforretninger med medicinsk udstyr.

Tilknytningen kan være:,

  • at du varetage faglige opgaver som for eksempel deltagelse i advisory board (ekspertgruppe),
  • som konsulent eller skriver artikler eller andet materiale for virksomheden
  • har tillidsposter i en virksomhed.
  • det kan endvidere være, hvis du ejer værdier i virksomheden for mere end 200.000 DKK i en virksomhed.

Reglerne og godkendelsesproceduren administreres af Lægemiddelstyrelsen, der ligeledes fastlægger de nærmere regler. Det er en god ide løbende at følge reglerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, som opdateres jævnligt. Såvel FAS (35 44 84 08) som juridisk sekretariat i Lægeforeningen kan hjælpe i forbindelse med, hvad rækkevidden af reglerne er.

Lønforhandling - ved ny stilling

Hvis du bliver tilbudt en ny stilling, skal der være afholdt en lønforhandling, og lønnen skal være på plads, inden du siger ja til stillingen.

Se mere her

Lønforhandling - årlig

Du har som udgangspunkt mulighed for en årlig lønforhandling, hvis du beder om det, medmindre andet aftales lokalt. På det enkelte sygehus eller insti­tution skal der indgås en procedureaftale for de in­di­viduelle forhandlin­ger.

Se mere her

Lønmodtager, konsulent eller selvstændig?

Som medlem kan du være i tvivl, om du skal sælge din lægelige arbejdskraft som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende. Ofte er det køberen af din arbejdskraft, der opfordrer til, at du opretter et firma frem for, at du bliver ansat.

Du kan imidlertid ikke selv frit vælge, om du vil tage ansættelse som lønmodtager i et normalt ansættelsesforhold eller indgå aftale som en selvstændig erhvervsdrivende. Typisk indgås en sådan aftale mellem på den ene side dit firma med CVR nr. og på den anden side en speciallægepraksis eller et privathospital.

Se mere her

Om fordele, ulemper, skatteberegning og få svar på, hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende, og hvornår man er lønmodtager.

 

 

Lønseddel - husk at tjekke den

Din lønseddel indeholder mange vigtige oplysninger, og det er altid en god idé at tjekke, at lønsedlen er korrekt. Hvis du har mange vagter og arbejder i forskudt tjeneste, kan lønsedlen godt være lidt uoverskuelig. 

Flere arbejdsgivere er gået over til kun at sende lønsedler i e-boks, ligesom de kan indkalde til tjenstlige samtaler og fremsende ansættelsespapirer udelukkende til e-boks. Hold derfor jævnligt øje med, om der er kommet nyt i din e-boks, der er relevant i forhold til din ansættelse.

Se mere om e-boks her.

Hvis du er i tvivl om, din lønseddel er korrekt, kan du med fordel kontakte 
din tillidsrepræsentant 
eller FAS' sekretariat (35 44 84 08)

 

M

Mentorordning

En mentorordning er en relation, hvor en erfaren læge stiller sig frivilligt til rådighed for en mindre erfaren kollega med fokus på både faglig og personlig udvikling. I Lægeforeningen kan du enten få en mentor eller selv blive mentor.

Se mere her:

Merarbejde - har jeg pligt til det?

Som overlæge har du pligt til at udføre merarbejde, hvis ledelsen pålægger dig det. Merarbejde kan opstå som følge af f.eks. længerevarende sygefravær i afdelingen og venteliste-/pukkelafvikling – også uden for normal arbejdstid.

Se mere her

Merarbejde - hvordan godtgøres det?

Merarbejde kan godtgøres, hvis det er midlertidigt og strækker sig over en periode på normalt mindst 4 uger.

Merarbejdet godtgøres så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed + 50 pct. Hvis afspadsering ikke er muligt, godtgøres merarbejdet med 1/1924 af årslønnen med tillæg af 1/3 af pensionsbidraget. For deltidsansatte overlæger (f.eks. på en seniorordning) skal der ikke tillægges 50 pct.

Hvis merarbejdet sker uden for normal arbejdstid, dvs. aften (kl. 18-21) og lørdage (kl. 8-16), skal der også ydes honorar for tjeneste.

Hvis du oplever, at du arbejder væsentligt mere end 37 timer pr. uge, eller forventer at skulle gøre dette i en periode, har du mulighed for indlede en merarbejdssag for at få dit merarbejde honoreret.

Læs mere her i
Vejledningen om merarbejde 

Merarbejde - hvordan rejser jeg en sag om merarbejde?

Hvis du oplever eller forventer, at du må arbejde væsentligt mere end 37 timer pr. uge, har du mulighed for starte en merarbejdssag med henblik på honorering af dit merarbejde

Få praktiske råd her til, hvordan du gør

Mulighedserklæring - sygdom

1. Den første del af erklæringen udfyldes og underskrives af dig og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel (ca. 1 uge). Formålet med samtalen er at afklare, hvilke muligheder du på trods af din sygdom har for at løse arbejdsopgaver i større eller mindre omfang.
Vær opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at acceptere ændringer i dine arbejdsopgaver i videre omfang end de sædvanlige regler om ændring af stillingsindhold. 
Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

2. Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om de ovennævnte aftaler er forsvarlige. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.
Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale). Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver.

Samtalen om mulighedserklæring skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale. Som offentligt ansat har du ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen.

Føler du, at du er for syg til at deltage i en samtale om mulighedserklæring, anbefaler FAS, at du kontakter din læge og får din læges vurdering heraf.

Vurderer din læge, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk.
Der kan dog være tilfælde, hvor du er for syg til overhovedet at deltage i en samtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i samtalen.

FAS anbefaler, at det bliver nedskrevet i mulighedserklæringens første del, hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvilke arbejdsopgaver, du er i stand til at løse.

N

Er nytårsaftensdag en fridag?

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er almindelige arbejdsdage, når de falder på en hverdag. 

Der kan dog være lokale kutymer for frihed på disse dage. 

Hvis du ønsker at holde fri, og arbejdsgiveren er indforstået med det, kan der anvendes ferie eller afspadsering.

Arbejdsgiveren kan vælge at holde lukket juleaftensdag og nytårsaftensdag, og at medarbejderne i den forbindelse varsles at holde ferie eller til at afholde afspadsering. 

Hvis arbejdsgiveren kræver, at der skal holdes ferie på disse dage, skal det varsles med mindst 1 måned.

 

O

Omsorgsdage - hvad gælder?

Som ansat i en region har du ret til 2 omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn til og med det år, hvor barnet fylder 7 år. Omsorgsdagene er med fuld løn og kan holdes som hele eller halve dage.

Læs mere her:

Opsigelse og ændringer i ansættelsen

Ved stillingsændringer gælder i øvrigt, at arbejdsgiver uvarslet kan foretage mindre ændringer i ansættelsesforholdet (ledelsesret). Mere vidtgående ”negative” stillingsændringer skal varsles af arbejdsgiver. Varslets længde er lig med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Den varslede ændring betragtes således som en opsigelse af ansættelsen med samtidigt tilbud om overgang til de ændrede (forringede) vilkår for varslingsperiodens udløb.

Læs mere her:

Opsigelsesvarsel

Hvad er mit opsigelsesvarsel?

Som overenskomstansat overlæge skal du selv sige op med tre måneders varsel. Arbejdsgiver skal derimod sige dig op med seks måneders varsel. Begge opsigelsesvarsler tjenes ikke op, men gælder fra 1. dag i ansættelsen.

Hvis du er tjenestemand, er opsigelsesvarslet 3 måneder både fra dig og din arbejdsgiver fra første dag i ansættelsen.

P

Adgang til patientoplysninger - hvad må man som læge?

Som læge må du få adgang til data på de patienter, du aktuelt har i behandling eller i uddannelsesøjemed. Hvis du laver en ikke-arbejdsrelateret søgning i patientadministrative systemer, defineres det som misbrug.
Overtrædelse af  retningslinjerne kan have tjenstlige konsekvenser,  i form af påtale, advarsel eller afskedigelse afhængigt af forseelsens karakter og omfang.

Læs mere her

Pension - nyttige oplysninger

Skal du snart på pension, er der en række ting, du bør være opmærksom på.  Fx at du skal betale et lavere kontingent, muligheden for fortsat at modtage Ugeskrift for Læger, ønsker du at blive Seniorvikar og mm.

Læs mere her:

Pension fra Lægernes Pension

Alle overlæger og stabslæger får pension fra Lægernes Pension og Bank. Som tjenestemandsansat er der indbetalt pension af bl.a. tillæg udenover tjenestemandslønnen. Som overenskomstansat er der indbetalt pension af hele lønnen inkl. tillæg.

Du vil i pensionskassen få en livsvarig alderspension. Du kan endvidere have aldersopsparing eller en ratepensionsordning i pensionskassen.

Du kan finde mere information hos 
Lægernes Pension og Bank,
hvor der også er mulighed for at kontakte en pensionsrådgiver og aftale et møde.

Pensionister - Hvad er reglerne om ansættelse i det offentlige efter pensionering?

Overlægeoverenskomsten omfatter ikke pensionerede - ligesom det er tilfældet med de fleste andre overenskomster i det offentlige. Det gælder såvel pensionerede tjenestemænd som tidligere overenskomstansatte, der får udbetalt pension fra en pensionsordning, som det offentlige har bidraget til. Der er ingen centrale regler om ansættelse af pensionerede, men der kan være fastsat retningslinjer i den enkelte region.

Læs mere om regler og retningslinjer her

På pension - hvordan gør jeg?

Hvis du overvejer du at gå pension nu eller i nærmeste fremtid, så skal du være opmærksom på en række forhold.

Læs mere her

Sikring af pension til din ægtefælle i tilfælde af dødsfald

Retten til ægtefællepension efter en tjenestemand kræver, at ægteskabet skal være indgået

  • før den afdøde tjenestemand er fyldt 65 år, og

  • før den afdøde tjenestemand er afskediget med ret til egenpension, og

  • mindst 3 måneder før evt. dødsfald,

  • med mindre dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Tjenestemandspensionsloven giver ikke mulighed for samleverpension.

For ansatte på overenskomst med pension fra Lægernes Pension og Bank kræver en ret til ægtefællepension efter en overlæge eller stabslæge, at ægteskabet (eller registreret partnerskab) er indgået:

  • mindst tre måneder før dødsfaldet, medmindre overlægens død skyldes et ulykkestilfælde eller et akut sygdomstilfælde, som ikke er et led i en bestående sygdom

  • før overlægen fylder 65 år

  • før overlægens eventuelle invalidepensionering.

    I pensionskassen er der også mulighed for samleverpension, hvis samlivet er indledt før det fyldte 65. år, og inden overlægen pensioneres.

De nærmere regler og forskellige muligheder for ægtefælledækning, kan fås ved at henvende sig til Lægernes Pension og Bank på 33 12 21 41 eller email lpk@lpk.dk.

S

Ny stilling som overlæge eller lægelig chef - hvad skal jeg være opmærksom på?

Du skal være opmærksompå en række forhold, der skal være beskrevet, du søger en stilling som overlæge eller lægelig chef. Der skal fx ligge en stillilngsbeskrivelse og angivelse af tjenestested/er

Se her, hvilke forhold, der skal være beskrevet

Senior - nedsat tid. Har du ret til det?

De regionale arbejdsgivere og Forhandlingsfælleskabet for alle fagforeninger har sammen indgået en central aftale om mulighed for at få nedsat arbejdstid fra det fyldte 52. år. Denne aftaler gælder også for overlæger.

Aftalen betyder ikke, at du som overlæger har ret til at gå ned i tid, men at der er mulighed for, at det kan aftales med din arbejdsgiver. Omvendt kan din arbejdsgiver ikke pålægge dig at gå ned i tid med henvisning til din alder. Typisk anvendes aftalen for ansatte, der er fyldt 60 år, men giver altså mulighed fra det fyldte 52. år.

Nedsat tid efter 
Rammeaftale om seniorvilkår 
giver mulighed for, hvis du og din leder kan blive enige herom, at få nedsat din arbejdstid og parallelt hermed din løn, samtidig med at du opretholder din pensionsindbetaling, som om du fortsat var fuldtidsbeskæftiget. Muligheden gælder for både overenskomstansatte og tjenestemænd.

Typisk nedsættes arbejdstiden fra fem til fire dage ugentligt, men der kan aftales andre modeller.

Aftalen skal tiltrædes af FAS
Det sker for at hindre, at du kommer under et urimeligt pres for at gå ned i tid fra din ledelse, hvis du ikke ønsker at gå ned i tid. Det er den 
lokale tillidsrepræsentant,
der har aftale- og forhandlingsretten. Du skal derfor sørge for at involvere ham/hende i processen for at få bistand og aftalen effektueret.

 

Senior - udtræden af vagtformer

Overlæger, der efter det 60 år har vagt på tjenestestedet (§ 15) samt overlæger, der efter det 62 år har vagt uden for tjenestestedet (§ 16) eller beredskabsvagt (§ 17), har ret til 2 ugers frihed med løn om året. For overlæger, der har ret til en uges kompensationsfrihed, bortfalder denne kompensationsfrihed samtidig hermed.

Det bør tilstræbes, at der i videst muligt omfang sker en vagtudtynding for overlæger, der fyldt 62 år.

Overlæger, der er fyldt 62 år kan ikke pålægges vagt på tjenestestedet, men vagt kan finde sted efter aftale mellem regionen og den pågældende overlæge.

Overlæger, der er fyldt 64 år kan ikke pålægges vagt uden for tjenestestedet, men vagt kan finde sted efter aftale mellem regionen og den pågældende overlæge.

Seniorvilkår - hvordan er reglerne?

Seniorvilkår for overlæger omfatter to forhold. For det første giver overenskomsten ret til ekstra frihed eller at udtræde af vagten. For det andet er der i henhold til rammeaftale om seniorvilkår mulighed for nedsat arbejdstid/løn, men med bibeholdelse af det fulde pensionsbidrag.

Overlæger har ikke herudover adgang til særlige rettigheder eller muligheder som senior overlæge i henhold til overenskomsten eller andre centrale aftaler. Det udelukker ikke, at der lokalt eller regionalt kan være supplerende seniorpolitikker og muligheder for seniore overlæger. Information herom kan fås ved henvendelse til din tillidsrepræsentant.

Læs også om
Overenskomstens seniorvilkår

Stillings- og funktionsbeskrivelser for overlæger - hvad skal de indeholde?

Se hvilke elementer, der normalt skal indgå i funktions- og  
stillingsbeskrivelsen

Stress - hvor kan jeg få hjælp?

Kontakt os, hvis du føler dig stresset

Kontakten kan ske til den relevante konsulent for 
den region, du er ansat i eller til FAS på telefon 35 44 84 08 eller e-mail 
fas@dadl.dk.

Den relevante konsulent vurderer din situation og har f.eks. mulighed for at henvise dig til FAS' stressvejleder eller til eksterne erhvervspsykologer.

Tilbuddet hos erhvervspsykologen er målrettet de medlemmer, der i forbindelse med deres arbejde hos en arbejdsgiver er udbrændte, f.eks. på grund af for stor arbejdsbelastning eller hårdt psykisk arbejdsmiljø. Ordningen er også målrettet de medlemmer, der er hårdt belastet af en afskedigelse, en klagesag eller en arbejdsskade og dermed er truet på deres levebrød.

Medlemmer kan modtage op til 5 timer hos erhvervspsykologen betalt af FAS.

Du kan også benytte dig af 
Kollegialt Netværk for Læger

Syg under ferie - hvad gør jeg?

Hvis du har optjent fem ugers ferie og bliver syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie efter de fem første sygedage. Hvis du har optjent færre ugers ferie, har du ret til erstatningsferie efter et antal sygedage forholdsmæssigt (f.eks. hvis du har optjent fire ugers ferie, har du ret til erstatningsferie efter fire sygedage).

Erstatningsferie
Retten til erstatningsferie er betinget af, at du underretter din arbejdsgiver om sygdommen, og at sygdommen kan dokumenteres med lægeerklæring fra første sygedag. Du skal selv betale for lægeerklæringen.

Når du er rask igen
Når du bliver rask, skal du møde på arbejde igen. Hvis du bliver rask inden for den periode, hvor du skulle have holdt din ferie, kan du dog vælge at holde resten af den planlagte ferie i forlængelse af raskmeldingen.

Syg før ferien
Hvis du bliver syg før ferien, har du ret til erstatningsferie for alle sygedagene. Du skal melde dig rask, når du ikke er syg længere, og du skal som udgangspunkt møde på arbejde, medmindre du aftaler med din arbejdsgiver, at du holder resten af den oprindeligt planlagte ferie.

Sygdom - hvad er min ret, og hvad er min pligt?

Sygdom anses for lovligt fravær. Hvis du bliver syg, skal du straks informere din arbejdsgiver om, at du er syg. Hvis du ikke sygemelder dig, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, og din arbejdsgiver kan betragte udeblivelse som så grov en misligholdelse, at ansættelsen ophører straks (bortvisning).

Se mere her:

Sygdom og arbejdsskade

Er du blevet ramt af stress eller sygdom, kommet i en personlig krise, fået et misbrug, eller har du behov for ekstraordinær bistand af andre årsager, kan du få hjælp som medlem af Lægeforeningen.

Se mere her:

T

Tilbagebetaling af for meget udbetalt løn?

Udgangspunktet er, at arbejdsgiveren kan forlange for meget udbetalt løn tilbagebetalt, da du som lønmodtager alene har krav på den løn, som er aftalt.

Se mere her

Tilladelse til som klinisk læge at være knyttet til lægemiddelvirksomheder mv.

Folketinget har besluttet, at du skal have særskilt tilladelse, hvis du arbejder som klinisk læge i Danmark for at være knyttet til virksomheder, der sælger varer til hospitaler mv. Udover lægemiddelvirksomhed gælder det også for medicovirksomhed og specialforretninger med medicinsk udstyr.

Tilknytningen kan være:,

  • at du varetage faglige opgaver som for eksempel deltagelse i advisory board (ekspertgruppe),

  • som konsulent eller skriver artikler eller andet materiale for virksomheden

  • har tillidsposter i en virksomhed.

  • det kan endvidere være, hvis du ejer værdier i virksomheden for mere end 200.000 DKK i en virksomhed.

Reglerne og godkendelsesproceduren administreres af Lægemiddelstyrelsen, der ligeledes fastlægger de nærmere regler. Det er en god ide løbende at følge reglerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, som opdateres jævnligt. Såvel FAS (35 44 84 08) som juridisk sekretariat i Lægeforeningen kan hjælpe i forbindelse med, hvad rækkevidden af reglerne er.

Tjeneste - hvor ofte kan jeg blive pålagt tjeneste?

Som overlæge må du normalt højst hvert 5. døgn udføre tjeneste på en hverdag efter kl. 18.00.

På en lørdag, søndag eller søgnehelligdag må du normalt højst have tjeneste to gange pr. måned.

Du kan læse mere i vejledningen om vagt og tjeneste

 

Tjeneste - hvornår kan jeg blive pålagt tjeneste?

Som overlæge kan du blive pålagt at udføre tjeneste frem til kl. 23 på hverdage og frem til kl. 21 på lørdage, søndage og søgnehelligdage.

Du kan dog ikke blive pålagt tjeneste, der omfatter elektive operationer samt ambulatorievirksomhed.

- på hverdage mellem kl. 21.00 og 23.00 

- på lørdage mellem kl. 16.00 og 21.00

på søndage/søgnehelligdage 

En tjeneste skal mindst udgøre 6 timer og højst 13 timer.

Du kan læse mere i vejledningen om vagt og tjeneste

Tjenestemandspension

Hvis du er tjenestemand, vil du have en livsvarig tilsagnspension fra staten, du er ansat hos. Pensionen afhænger af både antal år, du har været ansat som tjenestemand og din lønramme. Tjenestemandsansatte overlæger er ansat i lønramme 37, mens tjenestemandsansatte stabsoverlæger er ansat i lønramme 38.

Den eksakte pensionsanciennitet kan du få oplyst ved at kontakte den HR-enhed, hvor du er ansat. Hvis du overvejer at sige op, kan det være en god ide at skele til, hvornår du opnår et ekstra pensionsår, således at du opnår en større livsvarig pension.

Hvis du agter at lade dig pensionere inden folkepensionsalderen, skal du være opmærksom på, at der varigt trækkes mellem 1 og 1½ % af din pension for hvert år inden folkepensionsalderen, du vælger at gå på pension.

Tjenestemandspensionen er reguleret i 
Lov om tjenestemandspension.

Tjenesterejser - godtgørelse af udgifter

En overlæge kan få refunderet de merudgifter til transport, en tjenesterejse har medført.

Se reglerne her

U

Udetjeneste - forsikringsforhold

Hvis du kører mellem hovedtjenestested og udetjenestested, er du omfattet af arbejdsgiverens forsikring i tilfælde af ulykke eller tilskadekomst.

Kører du derimod direkte mellem eget hjem og udetjenestestedet, skal du selv sørge for forsikringsdækning som ved transport mellem hjem og arbejde (hovedtjenestested), dvs. gennem en privat ulykkesforsikring.

V

Vagt - erstatningsfri, fridage og fridøgnsperioder

Overenskomstens regler om fridage og erstatningsfrihed giver ofte anledning til spørgsmål om fortolkning af reglerne.

Læs mere her om
overenskomstens arbejdstidsregler
og hvordan bestemmelserne er koblet til Arbejdsmiljølovens hvile- og fridøgnsbestemmelser.

Vagt - opgørelse af effektive timer

Det effektive arbejde under vagten indregnes i arbejdstiden.

Det effektive arbejde under vagt opgøres pr. påbegyndt time, hvor yderligere arbejde inden for samme time ikke medregnes. Ved tilkald fra uden for tjenestestedet regnes det effektive arbejde fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet på sygehuset.
Telefonopkald opgøres svarende til den faktiske belastning.

Det gennemsnitlige antal timers effektivt arbejde under vagten fastlægges efter lokal forhandling for hvert enkelt vagtlag. Kan parterne ikke blive enige foretages en arbejdstidsregistrering, herunder opgørelse af det effektive arbejde under vagter, i en 3-måneders periode.

En lokalaftale om gennemsnitsopgørelse kan opsiges med 3 måneders varsel af begge parter. Når aftalen opsiges, indledes forhandlinger om en ny aftale eller der foretages en arbejdstidsregistrering.

I stedet for indregning i arbejdstiden kan der lokalt aftales betaling for det effektive arbejde under vagt. Betalingen udgør 438,51 kr. (niveau 31.3.2000) pr time. Aftale om betaling behøver ikke omfatte alle deltagende overlæger eller alle vagttimerne.

Afspadsering og/eller evt. betaling for effektive timer under vagt - såfremt der er indgået aftale herom - følger som udgangspunkt den lagte plan og en løbende registrering af det faktisk udførte arbejde skal derfor ikke finde sted.

Konstateres der ubalance i form af mere eller mindre arbejde end indregnet i den lagte plan indgås en ny aftale eller gennemføres en arbejdstidsregistrering med henblik på en revideret plan for arbejds- og vagttilrettelæggelse.

Såfremt tilgodehavende afspadsering som følge af vagtarbejde ikke er givet ved udgangen af 3. måned, efter det er præsteret, udbetales timerne med 438,51 kr. (niveau 31.3.2000).

Merarbejde, som ikke udspringer af effektivt vagtarbejde, skal håndteres i henhold til 
reglerne vedrørende merarbejde

Vagt - se de 3 former for vagt

Der er ikke en præcis definition af vagtarbejde, men det er typisk arbejde, der har akut karakter. Vagtarbejde kan ikke omfatte arbejde såsom ambulatorie­virksomhed og planlagte operationer.

Der er tre vagtformer for overlæger:

 

 

Vagtfri stillinger

Nogle overlæger kan helt eller delvist ikke pålægges at varetage vagter.

Det gælder som hovedregel for alle tjenestemandsansatte overlæger, der er ansat i henhold til aftalen vedrørende lægelige chefer i den nuværende stilling inden 1. april 2003 eksempelvis specialeansvarlige overlæger og overlæger ansat før 1.januar 1996 efter overlægeaftalen. Der kan dog for nogle af disse overlæger være aftalt vagtordninger, som fortsat er gældende.

De tjenestemandsansatte vagtbærende overlæger, som blev ansat i nuværende stilling inden den 1. januar 1996, kan ikke pålægges vagt på tjenestestedet.

Vagthyppighed - kombination af vagt/tjeneste

Hvis arbejdet tilrettelægges som en kombination af vagt uden for tjenestestedet og vagt på tjenestestedet og/eller tjeneste mellem kl. 18 og 23, kan vagter/tjeneste normalt højst pålægges hvert 5. døgn regnet som et gennemsnit for en vagtperiode.

Ved kombination af vagt på tjenestestedet og pålagt tjeneste mellem kl. 18 og 23 på hverdage kan vagt på tjenestestedet normalt højst pålægges hvert 6. døgn og tjeneste mellem kl. 18 og 23 normalt højst hvert 5. døgn beregnet samlet som et gennemsnit for en vagtperiode.

Til beregning af det maksimale antal vagter og tjenester efter kl. 18 for en given periode kan følgende formel anvendes: X * 5 + Y * 6 < antallet af dage i vagtperioden

X = antallet af tjenester efter kl. 18 som ikke efterfølges af vagt og Y = antallet af vagter på tjenestestedet

”5” og ”6” er de respektive vagthyppigheder.

Pålagt tjeneste mellem kl. 18 og 23 på hverdage, der efterfølges af en vagt på tjenestestedet, kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn som et gennemsnit for en vagtperiode.

Vagtindtægt mistet - hvordan er reglerne for erstatning?

Erstatning for mistet vagtindtægt/tillæg for tjeneste

Under fravær på grund af ferie, sygdom, graviditet, barsel, adoption, omsorg og barns 1. og 2. sygedag ydes erstatning for mistet vagtindtægt/tillæg for tjeneste. Der ydes ikke erstatning for mistet vagtindtægt, når ferie afholdes med feriegodtgørelse, dvs. når man har et feriekort fra tidligere ansættelse, eller hvis man forud for ferieoptjeningsårets start har givet sin arbejdsgiver besked om, at man ønsker feriepenge i stedet for ferie med løn

Mistet vagtindtægt dækker alene vagthonoraret/ (incl. pensionsbidrag), men ikke eventuel betaling af de effektive timer under vagten.

Vagtplan

For den enkelte overlæge, der er pålagt vagt og/eller tjeneste om aftenen på hverdage og/eller tjeneste på lørdage, søndage og søgnehelligdage, udarbejdes for en lokalt nærmere fastsat periode en plan over vagter/tjenester, ugentlige fridage og eventuelle afspadseringsdage. Det fastsættes ligeledes lokalt, hvor lang tid forud for periodens start, at overlægen kan påregne, at denne plan foreligger. Ved ændringer i vagtformen gives et varsel på 3 måneder.

Vagt og/eller tjeneste kan normalt højst pålægges hver anden weekend i gennemsnit over et år.

Tjeneste- og vagtplanlægningen aftales lokalt, og der er ikke i overenskomsten fastsat nærmere procedureregler herfor.

Vederlagsfri transport ved tilkald mellem 24.00-06.00

Ved tilkald under vagt uden for tjenestestedet/beredskabsvagt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 6 transporteres overlægen vederlagsfrit til og fra tjenestestedet efter følgende retningslinjer:

1. Overlægen har ikke pligt til at være i besiddelse af bil.
2. Det er sygehuset, der afgør om den vederlagsfri befordring skal ske ved befordringsgodtgørelse (hvis overlægen bruger egen bil), taxa, Falck eller lignende.
3. Der ydes vederlagsfri befordring både frem og tilbage hvis overlægen bliver tilkaldt til sygehuset i tidsrummet kl. 24-06. Endvidere ydes der vederlagsfri hjemtransport, hvis overlægen bliver tilkaldt før kl. 24 og det effektive arbejde i forbindelse med tilkaldet først slutter efter kl. 24.

Vold og trusler om vold

FAS har indgået samarbejde med Yngre Læger om hjælp, hvis du oplever vold eller trusler om vold.

Se mere her

Å

Åremålsansættelse

Åremålsansættelse sker for en tidsbegrænset periode på mellem 3 og 6 år.
Ved åremålets udløb kan ansættelsen forlænges på uændrede vilkår dog med en samlet maksimal periode på 9 år. Herefter skal stillingen opslås på ny.

Se mere her