Ankenævnet kommer tættere på

Debatindlæg af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Bragt i Dagens Medicin, den 14. oktober 2019

Kære sundhedsminister Magnus Heunicke og kære tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Jeg vil gerne kvittere for, at et ankenævn for visse tilsynssager nu er tættere på at blive en realitet. Det har været virkelig længe undervejs, ikke mindst på grund af, at et Folketingsvalg kom ind fra højre, men både tiden og det politiske system arbejder dog frem mod målet. Forleden sendte Lægeforeningen sit høringssvar til lovforslaget om ankenævnet. Nu forventer vi, at lovforslaget om ankenævnet - med visse ændringer som beskrives nedenfor - bliver vedtaget med det brede flertal, der tidligere har meldt sin opbakning. Den vedtagelse må meget gerne finde sted inden årets udgang.

Ankenævnet er vigtigt for lægernes tillid

Samtidig vil jeg gerne advare mod at undervurdere vigtigheden af ankenævnet. Det handler grundlæggende om at øge lægers retssikkerhed i situationer, hvor de er sat over for alvorlige sanktioner, der kan gøre det umuligt at arbejde som læge. Det er meget indgribende sanktioner, og derfor skal der være styr på retssikkerheden. Læger skal kunne anke disse afgørelser til en anden instans end Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er en hjørnesten i genopretningen af lægers tillid til tilsynet.

Djævlen i detaljen

Som nævnt kvitterer jeg for, at ankenævnet nu er tæt på at blive til virkelighed. Men det er dog ikke sådan, at lovforslaget om ankenævnet er uden fejl. Slet ikke. I vores høringssvar peger vi blandt andet på, at der er lagt op til en forlængelse af toårsfristen, hvis en sag indbringes for Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, og nævnet tiltræder eller afviser klagen. Lovforslaget betyder, at den oprindelige frist på 2 år forlænges med ankefristen, som er fire uger, og med nævnets sagsbehandlingstid, som kan være op til tre måneder. Derved er den oprindelige toårsfrist for styrelsens mulighed for at indbringe sagen for domstolene forlænget med op til samlet set fire måneder.

En forlængelse af den frist er ikke rimelig i nogen situation, og jeg har svært ved at se, hvad det skal gøre godt for. Det er ikke meningen med indførelsen af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, at der skal ske forringelser af sundhedspersoners retssikkerhed. Det må jo siges at være tilfældet, hvis tidspunktet for en domstolsprøvelse forlænges, fordi man har benyttet sig af adgangen til at få sagen prøvet i ankenævnet.

Desuden er det også problematisk, at der ikke er fastsat en frist for, hvor længe Styrelsen for Patientsikkerhed må være om at sagsbehandle en sag, som Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har hjemvist til styrelsen. Uden en frist er der risiko for, at sundhedspersoner har en afgørelse hængende over hovedet i længere tid, som ankenævnet ikke har fundet i orden. Det er helt uholdbart. Lægeforeningen mener, at der skal være en frist på 14 dage, som kun undtagelsesvis skal kunne forlænges. For eksempel ved behov for at indhente en ny erklæring fra sagkyndig.

Skridt på vejen mod lægers retssikkerhed

De sidste fejl og mangler i lovforslaget skal naturligvis udbedres. Her bør Sundhedsministeriet bruge Lægeforeningens høringssvar som rettesnor. Når det er sket, ser jeg frem til, at det bliver vedtaget i Folketinget. Det vil være et skridt på vejen mod lægers retssikkerhed endelig at få det ankenævn.