Alle har krav på retssikkerhed - også læger

21. marts 2016

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Det er trist, når tilsynsmyndigheder må gribe ind, fordi en læge er til fare for patienterne. Før det sker, har der ofte været et forløb med mangelfuld behandling, sygdom eller misbrug hos lægen. Ulykkeligt for alle parter, men naturligvis først og fremmest for patienten, hvis sikkerhed skal være i fokus. Tilsynsmyndigheder skal kunne gribe ind hurtigt og effektivt.

Derfor bakker Lægeforeningen også grundlæggende op om intentionen bag sundhedsministerens forslag til nye regler for autorisation og tilsyn med sundhedspersonale. Det skal være trygt og sikkert at være patient i det danske sundhedsvæsen.

Men ministerens udkast til den såkaldte »strammerpakke« har samtidig alvorlige mangler, som forringer retssikkerheden for læger og andre sundhedsprofessionelle. Myndighederne får muligheder for at gribe ind tidligere over for en læge, men deres egen sagsbehandling kan trække ud i det uendelige. Det gavner ingen, og det er ikke rimeligt. Der skal være balance i tingene.

Gennemføres ministerens nye forslag, vil det f.eks. betyde, at læger kan få et såkaldt »straksforbud« mod at arbejde, mens det undersøges, om der er grundlag for en sag. Det er meget indgribende at forbyde mennesker at arbejde – på ubestemt tid – før man ved, om der overhovedet er hold i en mistanke. I sidste ende kan det betyde, at de mister deres job. Derfor bør »straksforbuddet« efter Lægeforeningens vurdering kun kunne bruges i helt ekstraordinære tilfælde og kun i en kortere periode. Det siger sig selv, at myndighederne her har en særlig forpligtelse til hurtigt at få klarlagt, om der er en sag eller ej.

I dag er det sådan, at en læge, som midlertidigt får frataget sin autorisation, kan vente op til to år på at få sin sag indbragt for domstolene, hvis myndighederne vurderer, at han permanent skal miste autorisationen. Det er lang tid at vente på at få afklaret sin sag. »Strammerpakken« lægger op til, at flere læger i fremtiden midlertidigt vil kunne få frataget deres autorisation. Barren for, hvornår det kan ske, sænkes. Sker det, er der mere end nogensinde brug for, at tilsynsmyndighederne hurtigere tager stilling til, om sagen skal for en domstol, og derfor skal der speedes op. Vi foreslår en grænse på allerhøjst et år.

Det grundlæggende retsprincip, at man i Danmark vurderes efter dansk lovgivning – og ikke andre landes – bliver også udfordret i udspillet. Sundhedsministeren ønsker at åbne for, at en læges danske autorisation automatisk vil blive inddraget, hvis hans eller hendes autorisation fratages i udlandet. Det betyder, at en læge kan blive frataget muligheden for at arbejde i Danmark, selv om han ikke har overtrådt de regler, som gælder her. Det er helt uholdbart, og Lægeforeningen opfordrer ministeren til, at en fratagelse af autorisation altid skal vurderes i forhold til danske regler.

Medierne har desværre kunnet beskrive en række sager, hvor læger er brudt op og er rejst til et andet land, så snart de er kommet i tilsynsmyndighedernes søgelys. Det er disse helt uacceptable sager, som er afsæt for, at sundhedsministeren nu lancerer den såkaldte »strammerpakke«. Men regler er i sig selv ikke nok til stoppe læger, som er farlige for patientsikkerheden.

Lægeforeningen har længe argumenteret for nødvendigheden af at sikre et fagligt stærkt tilsyn og et tæt samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder. Det har desværre haltet gennem lang tid, og i »strammerpakken« forholder man sig hverken til det mangelfulde samarbejde eller de knappe ressourcer. At rette op på det vil være et effektivt første skridt mod en hurtig og grundig sagsbehandling – til gavn for både patienter og læger.

 

Leder bragt i Ugeskrift for Læger nr. 6/2016.