Aftale om OK18 – hovedtrækkene i aftalen

PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er natten til torsdag d. 14. september nået til enighed om en ny overenskomst for de praktiserende læger. Aftalen er faldet på plads efter ca. ti måneders forhandlinger.

Kære kollega,

Der er tale om en 3-årig aftale med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2018.

Bestyrelsen skal behandle aftalen torsdag, hvorefter repræsentantskabet indkaldes til ekstraordinært møde hurtigst muligt. Hvis repræsentantskabet godkender aftalen, vil den blive sendt til urafstemning blandt medlemmerne. 

Med aftalen er der, efter forhandlingsudvalgets vurdering, givet et rigtig godt afsæt til den videre udvikling af almen praksis som en helt central del af det nære sundhedsvæsen. Aftalen indebærer en del ændringer i forhold til den nuværende aftale.

Nedenfor kan du læse hovedtrækkene i den nye aftale. Aftalen indeholder langt flere elementer end her beskrevet. Den samlede aftaletekst kan læses her: Forhandlingsaftale om almen praksis (pdf)

Du kan læse PLO’s og RLTN’s fælles pressemeddelelse om aftalen her

Økonomi

Med overenskomstfornyelsen tilføres almen praksis et samlet rammeløft på 660 millioner kr. i overenskomstens tredje år.  Det er et betydeligt løft i forhold til overenskomsterne i 2011 (2-årig) og 2014 (3-årig), hvor hhv. 339 mio. kr. og 159 mio. kr. blev tilført.

Hertil kommer, at den nuværende reguleringsordning videreføres. Vi anslår, at der årligt tilføres almen praksis ca. 120 mio. kr. som følge af reguleringsordningen.

Det økonomiske løft udmøntes i form af kompensation for væksten i gruppe 1-sikrede, generel stigning i basishonoraret og indførelsen af nye opgaver.

Økonomitilførslen indebærer naturligvis en regulering af den hidtil gældende økonomiramme. Økonomirammen omfatter som hidtil ikke profylakse, cervixcytologi, influenzavaccinationer og lokale aftaler.

Overstiger de reelle udgifter i almen praksis den fastsatte økonomiramme, sker der ikke en modregning for overskridelsen, hvis den holder sig inden for 0,6 procent af rammen.

Det indgår i aftalen, at overenskomstens parter fremover løbende kan orientere og vejlede de praktiserende læger om aktuelt udgiftsniveau set i forhold til den økonomiske ramme med henblik på at sikre, at aktiviteten holder sig inden for økonomirammen.

En ny kvalitetsorganisation

Aftalen introducerer ”klynger” som et forum, hvor de deltagende klinikker arbejder struktureret med deres egen kvalitet. Det er ambitionen, at klyngerne ikke kun forholder sig til kvaliteten i de enkelte klinikker, men i høj grad også til den kvalitet, der omfatter patientforløb i hele sundhedsvæsenet.

Dannelsen af disse klynger bliver understøttet af en programorganisation. Dette understreger, at parterne er bevidste om, at klyngernes behov for ekstern understøttelse skal tilpasses de løbende erfaringer.

Det er frivilligt for den enkelte læge/klinik, om man ønsker at indgå i en klynge. Vælger man senest 1. oktober 2019 at indgå i en klynge, fritages man fra en eventuel anden akkrediteringsrunde, der starter medio 2020.

Borgere med kroniske sygdomme skal følges i forløb i almen praksis 

Det er desuden aftalt at samle det meste af aktiviteten for borgere med type 2-diabetes og KOL i almen praksis og at indføre et årligt kronikerhonorar for disse patienter.

Opgave- og honoraromlægningen skal være begyndelsen til en udvikling, der sikrer klinikkerne en mere fri arbejdstilrettelæggelse og samtidig giver mulighed for at målrette ressourcer til de patienter, der har størst behov.

Opgaveomlægningen sker samtidig med, at regionerne stiller et specialiseret rådgivningstilbud til rådighed for almen praksis.

Der er samtidig sikret udmøntning af regeringens kronikersatsning vedrørende mennesker med lungesygdom, således at der er aftalt en øget opsporingsindsats i forhold til mennesker med KOL, en indsats for børn med astma og honorering for udarbejdelse af forløbsplaner for mennesker med KOL, diabetes og lænderyg-problemer.

Opprioritering af sygebesøg og en løsning for borgere, der bor mere end 5/15 km væk fra deres læge 

Aftalen indebærer en generel opprioritering af sygebesøgsindsatsen. Det betyder bl.a. en honorarstigning på sygebesøg. Som udgangspunkt skal egen læge nu også køre sygebesøg til egne sikrede med bopæl/ophold ud over 5/15 kilometer, men egen læge kan ved konkret aftale lade stedlig læge løse sygebesøgsopgaven.

Hvor det ikke er muligt for egen læge/stedlig læge at foretage sygebesøget, som følge af stor geografisk afstand væsentligt ud over de 5/15 kilometer samtidig med ekstraordinært arbejdspres, sikrer egen læge, at patientens behov varetages på anden vis.

Dette er ligeledes tilfældet i andre ekstraordinære situationer hos såvel egen læge som stedlig læge, hvor der må tages væsentlige hensyn til øvrige patienter.

I forhold til det lægelige ansvar på kommunale akutfunktioner henholder overenskomstens parter sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at rammerne for samarbejdet mellem almen praksis, akutfunktionen i hjemmeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis.

Tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at nedsætte sig i lægedækningstruede områder 

Aftalen indebærer en lang række tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at nedsætte sig i lægedækningstruede områder.

Dette kombineres med en differentieret basishonorering, der dels tager højde for variationer i patienttyngde, så honoraret i højere grad end aktuelt afspejler forskelle i den enkelte læges arbejdsbyrde, dels tager højde for, om praksis er beliggende i et lægedækningstruet område.

Konkret fordeles et beløb på 60 mio. kr., hvoraf 60 procent fordeles efter patienttyngde og 40 procent fordeles til læger i lægedækningstruede områder.

Ændrede regler for delepraksis 

Med aftalen ændres de hidtidige regler for delepraksis. Delepraksistilladelser fra før 1. september 2014 kan ikke længere automatisk videreføres, når en læge udtræder af kompagniskabet. Her må en kompagnon genansøge om delepraksistilladelse på linje med andre kolleger.

Til gengæld får alle læger i lægedækningstruede områder ret til at etablere delepraksis i seks år samtidig med, at begrænsningen på, at antallet af ansatte læger maksimalt må udgøre halvdelen af den samlede lægekapacitet, ophører.

Tættere opfølgning ved sektorovergange fra sygehus til almen praksis

Aftalen sikrer en tættere opfølgningsindsats fra almen praksis, når der er tale om akut opfølgning inden for 1-2 dage, eller der er tale om særligt sårbare patienter, som har et opfølgningsbehov efter indlæggelse eller ambulant kontakt på hospitalet og ikke selv formår at henvende sig.

Der sker målrettet meddelelse til egen læge i disse tilfælde. En ny epikrisestandard skal således sikre overskuelighed i lægens indbakke og mere præcist angive behovet for opfølgning efter indlæggelse eller ambulant kontakt på sygehuset.

Endvidere skal en ny korrespondancemeddelelse understøtte en ensartet og struktureret kommunikation mellem kommunens plejepersonale og almen praksis.

Bedre hjælp til kræftpatienter i almen praksis 

Aftalen skaber et styrket fokus på kræftpatienter og tidligere kræftpatienter, ligesom aftalen sikrer, at kontroller i forbindelse med visse kræftsygdomme flyttes til almen praksis.

Det sker der nu

Ovennævnte er hovedtrækkene i aftalen. I løbet af få dage udsender sekretariatet en mere udførlig redegørelse til alle medlemmer, der uddyber beskrivelsen af forhandlingsaftalen.

Bestyrelsen holder som nævnt møde om aftalen i dag den 14. september.

Repræsentantskabet indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde til afholdelse hurtigst muligt. Her skal repræsentantskabet tage stilling til forhandlingsaftalen.

Hvis repræsentantskabet godkender aftalen, sendes den til urafstemning blandt PLO’s medlemmer.

Under forudsætning af, at repræsentantskabet godkender aftaleteksten, afholdes medlemsmøder i alle 5 regioner hvorefter aftalen sendes til urafstemning. Nærmere information herom vil blive udsendt, så snart de eksakte datoer og tidspunkter er på plads.