Afskaf nu det tolkegebyr

Debatindlæg af Jesper Brink Svendsen, medlem af Lægeforeningens bestyrelse
Bragt i Politiken, den 28. juli 2019

ALLEREDE INDEN tolkegebyret blev indført, var Lægeforeningen modstander.

Det var vi, fordi det truer patientsikkerheden, øger den sundhedsmæssige ulighed og rammer en i forvejen udsat gruppe.

Der kan ikke være tvivl om, at tolkegebyret var en fejltagelse. Derfor er det glædeligt, at regeringens tre støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, nu lægger pres på for at få ordningen afskaffet.

Siden juli måned sidste år har der med få undtagelser skullet opkræves gebyr for tolkning for patienter, der har haft bopæl i Danmark i mere end tre år, og hvor tolkning er nødvendig for behandlingen.

Med en pris for tolkning på 1.675 kr. ved indlæggelse og 334 kr. ved lægebesøg er uligheden i sundhed til at få øje på.

Tolkegebyret har ramt nogle af de i forvejen allermest udsatte i vores samfund.

Vi hører om, at patienter fravælger en konsultation, når de hører, at tolkning er forbundet med et gebyr - og jeg har selv flere gange erfaret det i mit virke.

Andre venter måske så længe, at det, der kunne have været behandlet i tide, i stedet udvikler sig til alvorlig og livstruende sygdom. I begge tilfælde kan det vise sig dyrt for både patienterne og det danske sundhedssystem.

UGESKRIFT FOR LÆGER har tidligere beskrevet flere tilfælde, hvor pårørende påtager sig rollen som tolk. Det er især sårbart, når det handler om at sikre den rette symptombeskrivelse eller sygdomshistorik.

Når en gynækologisk patient afviser at betale for tolkning, kan virkeligheden blive, at hun med sin svigerinde i rummet skal tale med lægen om et følsomt emne som blødning og spontan abort.

Dermed risikerer man, at patienten tilbageholder informationer, der er essentielle for korrekt videre behandling.

Mange patienter, der er omfattet af reglerne om tolkegebyr, har følt sig tvunget til at træffe andre foranstaltninger, hvor naboer og familiemedlemmer bliver brugt til tolkning og videreformidling af lægelige forklaringer. Men ofte rækker de sproglige evner ikke til at formidle sygdom, symptomer og behandling korrekt.

Nogle møder op med håndskrevne sedler, der lister symptomer op, men uden en tolk, og derfor uden mulighed for at bidrage til lægens diagnosticering.

DE NYE REGLER har desværre også direkte konsekvenser for forholdet mellem patient og læge. Reglerne fastslår, at det er lægen, der afgør, om der er brug for en tolk. Men virkeligheden er mere kompleks.

De facto sætter reglerne læger i situationer, hvor vi konkret skal afveje, om det mindst ringe er ' konsultation uden tolk, eventuelt med hjælp fra familiemedlem' eller ' ingen konsultation'. Det er helt uacceptabelt.

Forsøget med tolkegebyr har været gjort før. Heller ikke dengang var det en god idé, og derfor blev det afskaffet af den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre.

Virkeligheden har igen med mange eksempler gjort det tydeligt, hvor dårlig en idé tolkegebyret har været. Der er brug for, at politikerne handler på den virkelighed.

Lægeforeningen håber, at afskaffelse af tolkegebyret står øverst på regeringens og sundhedsministerens dagsorden.