Sundhedsjournal på sundhed.dk (Sundhedsjournal 3.0)

Projektet har bl.a. til formål at tilkoble information til sundhedsjournalen, som er tilgængelig for sundhedsprofessionelle og borgere på sundhed.dk fra flere aktører, herunder privathospitaler, almen praksis og kommuner. Sundhedsjournalens mål er at blive det sted, hvor der er et samlet overblik over borgerens sundhedsdata på tværs af sektorer.

Hvilken betydning har projektet/aktiviteten for almen praksis?
Aktuelt vises følgende journaldata fra almen praksis:

  • Medicinoplysninger via FMK
  • Laboratoriesvar på prøver rekvireret på regionale laboratorier
  • Henvisninger
  • Afregningsoplysninger

Med OK21 forventes flere strukturerede data fra almen praksis at finde vej til sundhedsjournalen. Det vil bl.a. være:

  • Diagnosekoder
  • Prøvesvar på lokale labprøver, taget i klinikken.

Hvem er de involverede parter i projektet/aktiviteten?
Mange af sundhedsvæsenets organisationer, herunder PLO, er og har været involveret i udviklingen af sundhedsjournalen, som primært er finansieret af Danske Regioner.

Hvem har igangsat projektet/aktiviteten?
Oprindeligt igangsat af regionerne, som også ejer sundhed.dk og sundhedsjournalen.