Etablering af samarbejdspraksis i almen praksis

Samarbejdspraksis drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis. De har hver deres patientkreds og indtægter, men der samarbejdes i et vist omfang om patienter. Derudover er der fællesskab om lokaler, personale, indkøb mv.

Deltagerne i en samarbejdspraksis behøver ikke være organiseret i samme virksomhedsform. En deltager kan drive praksis i personligt regi, mens en anden kan drive praksis i selskabsform.

En samarbejdspraksis er én blandt flere praksisformer. På mange måder minder en samarbejdspraksis om et kompagniskab. I en samarbejdspraksis deler man dog ikke indtægter fra lægearbejdet, som man gør i en kompagniskabspraksis.

Kontraktgrundlag

Samarbejdspraksiskontrakten opstiller rammerne og reglerne for de funktioner, der er fælles.

Fællesskabet omfatter typisk:

  • Lokaler - de er ofte lejede, men kan være ejede.
  • Regler om, hvem der kan disponere over lokalerne, hvordan vedligeholdelsespligten fordeles. Hvilke lokaler der er fælles, og hvilke der er eksklusiv brugsret til.
  • Hvis lokalerne er lejede vil samarbejdspraksiskontrakten ofte forholde sig til den gældende erhvervslejekontrakt. Mere om lokaler her.
  • Ansat personale - i nogle praksis er alt personalet fælles, mens andre praksis kun deler enkelte medarbejdere.
  • Reception, IT, telefoni, forsikring, rengøring, indkøb af kontorartikler og andet.
  • Leje, lys og varme.
  • Inventar - samarbejdspraksis vil ofte have fælles inventar i venteværelse, receptionsskranke, samt fællesskab om noget behandlingsudstyr mv.

I en samarbejdspraksiskontrakt vil der - ud over ovenstående - typisk også være regler om:

  • Hvilken fordelingsnøgle omkostningerne skal fordeles efter.
  • Ferie og efteruddannelse og sygdom.
  • En række ophørsbestemmelser, f.eks. ophør pga. sygdom, alder og død.
  • Regler om ind- og udtræden af samarbejdspraksisdeltager.

Fordele ved en samarbejdspraksis kan være:

  • Du bestemmer selv, hvordan dine patienter skal behandles.
  • Inden for reglerne bl.a. i overenskomst om almen praksis bestemmer du størrelsen på din praksis, arbejdstider og ferier.
  • Du kan have stordriftsfordele ved indkøb af udstyr m.m.
  • Du har adgang til uforpligtende personlig og faglig dialog med kollegaer, som du deler lokaler med.
  • Ledelsen kan ske i fællesskab med de øvrige kollegaer, hvor en styrer den del af økonomien, som I har fælles, en anden står for personale, en tredje er vicevært.
  • Der er mulighed for at skiftes til at passe ”vagten i huset”, så du kan komme tidligt hjem nogle dage.

Ulemper ved en samarbejdspraksis:

  • Du har ikke - medmindre det er nedfældet i en aftale - indflydelse på, hvem dine samarbejdskollegaer sælger deres praksis til.
  • Du er alene med de svære patienter.
  • Du har typisk ikke krav på, at dine kollegaer har samme faglige niveau, som du har. De kan derfor vælge at uddanne/lønne/belønne personalet og patienterne anderledes end du.

Ovenstående tekst er udarbejdet af advokat Michael Fuchs, mfulaw, i efteråret 2017. Læs evt. mere i Håndbog om køb af lægepraksis af Michael Fuchs, Gitta Trier, Troels Løvschall, Sten Peters