Brug af nøgletal og målepunkter i almen praksis

At drive sin praksis/klinik effektivt og optimalt er en proces, der kræver løbende tilpasninger, ikke mindst på grund af ændringer i de opgaver almen praksis er tiltænkt at skulle løse.

I denne proces kan det være hensigtsmæssigt at gøre brug af nøgletal. Der findes ganske mange nøgletal for almen praksis, men det er vigtigt, at man begrænser antallet af nøgletal til nogle ganske få, som vil være centrale i forhold til det, som man gerne vil opnå.

Fx er dette relevant at forholde sig til:

  • Er konsultationsmønsteret afvigende i forhold til andre klinikker (f.eks. i området)? 
  • Bruges overenskomsten rigtigt? 
  • Er det indtjente honorar på et normalt/tilfredsstillende niveau?
  • Indtjener personale med patientkontakttid tilstrækkeligt?

Nøgletal er brugbar information, men angiver ikke nogen løsning. Du/I er derfor nødt til at analysere nøgletallene og tage en beslutning, om der skal foretages ændringer i rutinerne/arbejdsgangene i klinikken.

Er konsultationsmønsteret i klinikken afvigende?
Et rigtigt godt redskab til at vurdere konsultationsmønsteret i klinikken er §88-opgørelsen, som kan hentes på sundhed.dk. Af §88-opgørelsen kan man bl.a. læse:

  • Antal patienter i klinikken. Er det over/under normtallet på 1.600 pr. kapacitet?
  • Honorar pr. patient.
  • Hvor mange gange hver patient i gennemsnit ses pr. år.
  • Mængden af tillægsydelser/lab.ydelser pr. konsultation.
  • Sammensætning af patientmassen på alder/køn.
  • Væsentlige afvigelser på tillægsydelser.

Hvad er årsagerne til eventuelle væsentlige afvigelser? Konsekvens heraf?

Er indtjent honorar på et normalt niveau?
Hvert tredje år gennemfører PLO en omkostnings-/indtjeningsanalyse. De overordnede resultater fra undersøgelsen præsenteres i PLO’s faktaark omkring almen praksis, som udgives årligt.

Sammenligningen her er på et lidt mere generelt niveau, men der kan sammenlignes på:   

  • Samlet honorarindtægt (inkl. attester/andre honorarer) pr. læge.
  • Indtjening pr. læge.
  • Gennemsnit på hovedomkostningsposter.

Indtjener personalet tilstrækkeligt?

Der findes ikke officielle statistikker på indtjent honorarindtægt af personale, men det er muligt at trække indtjent honorarindtægt pr. behandler fra journalsystemerne (forudsat at systemet er sat op til at taksere pr. behandler).

Det kan sammenholdes med den effektive timeløn for den enkelte medarbejder – brug fx denne excelmodel: Beregner omkostning til medarbejder

Du/I skal være opmærksomme på, at det optjente honorar pr. behandler kan vise sig at være lavere, end du/I umiddelbart vil forvente, i og med at en del konsultationer måske kun indeholder tillægsydelser (hvis det sker i sammenhæng med en lægekonsultation).

Det indtjente honorar pr. patientkontakttime bør være højere end den effektive timeløn, idet der skal være plads til at betale for bl.a. lokaleomkostning, eventuelt købt goodwill, og driftsrisiko (til dig/jer som principallæger). 

Hvor meget højere er en subjektiv vurdering, men en tommelfingerregel er en faktor 1,5 – 2,0 gange den effektive timeløn for bioanalytikere og sygeplejerske og 1,75 – 2,0 gange for ansatte speciallæger.

Vælger du/I at udfylde en kapacitet med en ansat læge, vil det alt andet lige betyde, at der tilknyttes 1.600 ekstra patienter til klinikken, hvilket medfører et større basishonorar. Det er dog næppe realistisk at forvente, at en ansat læge alene vil kunne dække 1.600 patienter. I regneeksemplet nedenfor, er basishonoraret således beregnet med en værdi på 450.000 kr. 

Du kan se et regneeksempel, med en faktor 1,75, på henholdsvis en konsultationssygeplejerske og en ansat læge


Ovenstående tekst er lavet af revisor Søren Møller Poulsen, Deloitte i foråret 2019.