Praksisformer i almen praksis

Der er mange overvejelser og ved valg af praksisform og virksomhedsform i almen praksis. Her har vi samlet de mest centrale praksisformer. Brug det som inspiration, og tag ellers fat i dine sparringspartnere og rådgivere. Du kan selv vælge, om praksis skal drives som en personligt ejet virksomhed eller som et alment lægeselskab.
 

Enkeltmandspraksis (solopraksis) 

En enkeltmandspraksis, også kaldet solopraksis, er en praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi. 
Du har mulighed for at drive en enkeltmandspraksis i personligt regi eller i selskabsform, og hvis du ønsker også med et holdingselskab, se Figur 1.

Figur 1

eksempel på praksisformer

Kompagniskabspraksis

En kompagniskabspraksis er en praksis, der drives af to eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale, se Figur 2.

Figur 2

eksempel på praksisformer

Ejerskabet til et interessentskab kan både være personligt eller via et selskab. Driver du praksis i et interessentskab laver du en interessentskabskontrakt, der regulerer samarbejdet. Hvis du har en praksis i selskabsform reguleres samarbejdet i vedtægter og ejeraftale (anpartshaveroverenskomst).

LÆS MERE Etablering af kompagniskab i almen praksis

Samarbejdspraksis

  • Samarbejdspraksis drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis.
  • De enkelte deltagere har hver deres patienter.
  • Indtægter deles ikke, men hver deltager driver sin egen selvstændige forretning.
  • Udgifter til lokaler, personale, indkøb mv. deles af deltagerne

Figur 3

eksempel på praksisformer

Figur 3 viser et omkostningsfællesskab I/S for en samarbejdspraksis. Praksis Læge 1 og Praksis Læge 2 er enige om at dele udgifterne til lokaler og personale. Det aftales i en samarbejdspraksiskontrakt, hvordan samarbejdet i omkostningsfællesskabet skal være, herunder omkostningsfordelingsmodellen

LÆS MERE Etablering af samarbejdspraksis i almen praksis

Delepraksis

En delepraksis er et kompagniskab, hvor der er flere læger, end der er lægekapaciteter. Etablering af en delepraksis, fx fire læger til tre lægekapaciteter, kræver altid Samarbejdsudvalgets tilladelse.

Tilladelse til delepraksis kan meddeles, hvor den praktiserende læge på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har brug for aflastning.

Delepraksistilladelse kan endvidere meddeles, såfremt den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner, så som undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde i minimum 6 timer pr. uge.

Delepraksistilladelsen er en personlig ordning.

LÆS MERE Tilladelse til udvidelse af praksis eller etablering af delepraksis

Særlige forhold for lægedækningstruede områder

Overenskomst om almen praksis, OK18 , giver i overenskomstens § 22, stk. 4 desuden mulighed for, at praksis i lægedækningstruede områder (LTO) ret til etablering af delepraksis i op til seks år. Denne ret gælder både eksisterende og nyetablerede praksis.

LÆS MERE Særlige forhold for lægedækningstruede områder

Personligt  drevet virksomhed

Driver du din praksis i personligt regi (og altså ikke i selskabsform), indebærer det bl.a., at:

  • Du og din virksomhed er én og samme juridiske enhed.
  • Din privatøkonomi og virksomhedsøkonomi skal holdes adskilt.
  • Du hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser.
  • Du har mulighed for opsparing i virksomhedsskatteordningen.
  • Du kan relativt hurtigt afvikle din gæld i virksomheden.
  • Overdragelse af virksomheden beskattes – dog er der mulighed for opsparing af gevinsten i virksomhedsskatteordningen, forudsat den fortsættes.​

Anpartsselskab

Driver du praksis som et anpartsselskab, indebærer det bl.a., at:

  • Du og anpartsselskabet er to selvstændige juridiske enheder.
  • Din privatøkonomi og selskabets økonomi skal holdes adskilt.
  • Indskudskapital for et anpartsselskab er minimum 50.000 kr.
  • Der er særlige krav til årsrapporten.
  • Der er en del juridiske formkrav til fx vedtægter, krav om afholdelse af generalforsamling m.m.
  • Hæftelse i anpartsselskab er begrænset (dog kræver banken ofte privat selvskyldnerkaution (sikkerhed) for selskabets gæld). Hæftelsen ligner derfor hæftelse ved personlig drevet virksomhed.
  • Læger, der driver praksis i selskabsform, er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige regler.
  • Mulighed for opsparing i selskabet efter særlige regler.
  • Gevinst ved salg af praksis beskattes i selskabet efter reglerne om selskabsskat.
  • Selskabet kan opretholdes efter salg af virksomheden.

Sammenfatning
Som du kan se, er der mange overvejelser ved valg af praksisform og virksomhedsform. Derfor tag fat i dine sparingspartnere og rådgivere, og brug ovenstående som inspiration.


    Ovenstående tekst er udarbejdet af advokat Michael Fuchs fra Michael Fuchs advokatfirma i efteråret 2017. Artiklen bygger også på Håndbog om køb af lægepraksis af Michael Fuchs, Gitta Trier, Troels Løvschall, Sten Peters, 1. udg. 2013, s. 87 ff.