Akuthjælp i Region Hovedstaden (1813)

Pr. 1. juli 2016 trådte en ny aftale for timelønnede læger ansat til akuthjælp i Region Hovedstaden i kraft.

Aftalen erstattede det midlertidige aftalesæt, som blev aftalt i 2013. 

Aftalen omfatter læger, der ansættes på timeløn i Region Hovedstaden til at varetage telefonkonsultation/-visitation og sygebesøg (hjemmebesøg) samt undersøgelse og behandling af akut opstået sygdom, der tidligere har været varetaget uden for sygehusregi (tidligere varetaget af lægevagten).

Der honoreres på timebasis og timelønnen er afhængig af, dels om der er tale om en speciallæge/læge på 1. reservelægeniveau i almen medicin eller i et af de medicinske specialer og øvrige læger, tidspunkt på døgnet, og endelig om det er hverdag eller weekend.