Under overenskomstforhandlingerne i foråret aftalte Yngre Læger og Danske Regioner at gennemføre et periodeprojekt om arbejdstilrettelæggelse. (Danske Regioner aftalte et tilsvarende projekt med FAS). Yngre Læger og Danske Regioner har nedsat en fælles styregruppe og en fælles følgegruppe. Se projektbeskrivelsen her.
Formål
Periodeprojektet har til formål at skabe en fælles forståelse af de udfordringer, der er forbundet med arbejdstilrettelæggelsen for yngre læger på sygehusene "med henblik på at kunne aftale ændringer/tilpasninger i bestemmelserne i overenskomsten."
Undersøgelsen
Som led i projektet har Implement Consulting Group lavet en undersøgelse af den nuværende arbejdstilrettelæggelse for henholdsvis speciallæger og læger under videreuddannelse. Undersøgelsen er baseret på interviews og workshops. Den startede i september 2011 og sluttede med en rapport i februar 2012. Se rapport og udtalelser i forbindelse med offentliggørelse af rapporten i link nederst.
Arbejdsgrupper i Yngre Læger
Yngre Læger har nedsat tre arbejdsgrupper, som beskæftiger sig med de tre overordnede temaer i projektet set fra Yngre Lægers vinkel, nemlig: 1. Vagter, arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø, 2. Den lægelige videreuddannelse og 3. Strukturændringer i sundhedssektoren. Se hvem der sidder i arbejdsgrupperne.
Yngre Lægers holdning til arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø
Hvis du vil vide, hvad Yngre Lægers holdninger er til arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø, kan du læse her.