Vejledning om vilkår under sygdom, graviditet og barsel m.v. for læger, der er fratrådt en ansættelse som reservelæge, 1. reservelæge, praksisreservelæge eller klinisk assistent. Udarbejdet af Amtsrådsforeningen, H:S og Yngre læger.
Se udbetalingsbegæring - klik her.
Læger, der har en ansættelse, er som hidtil omfattet af overenskomstens bestemmelser, hvorefter de har ret til løn under sygdom. De er endvidere omfattet af bestemmelserne i aftalen mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere om fravær af familiemæssige årsager.
Indhold
1. Løn under sygdom
2. Løn under graviditet, barsel og adoption
3. Hvad får lægen udbetalt under sygdom, graviditet, barsel og adoption?
4. Udbetaling af løn ved omsorgsdage
5. Indbetaling af pensionsordning
6. Feriegodtgørelse
Eksempler på løn under sygdom for fratrådte læger
Eksempler på løn under graviditet og barsel for fratrådte læger
1. Løn under sygdom
1.1 Hvilke betingelser skal være opfyldt?
Retten til at få løn under sygdom for fratrådte læger omfatter læger, hvis ansættelse (eller vikaransættelse) efter 2002-overenskomstens § 4, stk. 1 eller 2, er ophørt.
For at få udbetalt løn under sygdom skal følgende betingelser være opfyldt:
" Sygdommen er indtrådt inden for 9 måneder efter seneste ansættelse i henhold til § 4, stk. 1 eller 2, er ophørt,
" lægen har inden for de sidste 6 måneder før seneste ansættelses ophør haft (vikar)ansættelser ved et amt efter § 4, stk. 1 eller 2, eller tilsvarende ansættelser i H:S, og
"der må i 6-månedersperioden højst være en måneds afbrydelse mellem ansættelserne.
Hvis lægen har anden ansættelse med ret til løn under sygdom, har lægen ikke ret til i samme periode at få løn under sygdom fra amtet/H:S. Lægen kan således ikke på en og samme sygedag få løn fra to arbejdsgivere. Under en læges sygeperiode betales således ikke løn fra amtet/H:S for de dage i en sygeperiode, hvor lægen oppebærer løn under sygdom i henhold til andet ansættelsesforhold.
1.2 Hvem betaler?
Lønnen under sygdom betales af det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, betales løn under sygdom af den ansættelsesmyndighed, hvor lægen har været ansat senest.
1.3 Hvor længe kan der udbetales løn under sygdom?
Der udbetales løn under sygdom fra sygdommens indtræden og indtil raskmelding.
Ved længerevarende sygdom ophører retten til løn under sygdom dog ved udgangen af den 5. måned efter måneden, hvor sygdommen indtrådte. Hvis lægen i de 12 måneder, der ligger forud for sygdommens indtræden, har fået udbetalt løn under sygdom fra et amt, H:S eller lønfonden, bliver den perioden, lægen længst kan få løn under sygdom, afkortet tilsvarende.
Det betyder f.eks., at en læge, hvis længerevarende sygeforløb begyndte den 17. marts, længst vil kunne få løn under sygdom til og med udgangen af august måned. Har lægen i 12-månedersperioden forud for den 17. marts fået løn under sygdom i 15 dage fra H:S og 10 dage fra et amt, vil den periode, lægen længst kan få løn under sygdom, blive afkortet med 5 uger. I stedet for udgangen af august måned vil betaling af løn under sygdom senest ophøre ca. den 25. juli.
1.4 Hvem skal lægen rette henvendelse til?
Sygdom og raskmelding skal skriftligt meddeles det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden den sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, skal henvendelse rettes til den af de to ansættelsesmyndigheder, hvor lægen har været ansat senest.
1.5 Hvad skal læger oplyse for udbetaling af løn under sygdom?
For at få udbetalt løn under sygdom skal lægen udfylde "Begæring om udbetaling af løn under sygdom, barsel, adoption mv. for fratrådt læge", der er vedhæftet denne vejledning. Skemaet skal sendes til det amt eller H:S, der skal betale lægen løn under sygdom.
Det bemærkes, at skemaet også skal udfyldes af læger, som er syge på fratrædelsestidspunktet, og hvor det er dette sidste ansættelsessted, der skal (fortsætte med at) betale lægen løn under sygdom.
Læger har endvidere pligt til at oplyse, hvis pågældende har ansættelse i stilling med ret til løn under sygdom.
1.6 Lægeerklæring
Meddelelse om sygdom gives på "tro og love". Lægen har pligt til på begæring at afgive varighedserklæring fra pågældendes egen læge. Lægeerklæringen betales af amtet/H:S.
2. Løn under graviditet, barsel og adoption
2.1 Hvilke betingelser skal være opfyldt?
Retten til at få løn under graviditet, barsel og adoption for fratrådte læger omfatter læger, hvis ansættelse (eller vikaransættelse) efter 2002-overenskomstens § 4, stk. 1 eller 2, er ophørt.
For at få udbetalt løn under graviditet, barsel og adoption skal følgende betingelser være opfyldt:
" Der må højst gå 9 måneder fra seneste ansættelse i henhold til § 4, stk. 1 eller 2, er ophørt til tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: den adoptionssøgendes modtagelse af barnet),
" lægen har inden for de sidste 6 måneder før seneste ansættelses ophør haft (vikar)ansættelser ved et amt efter § 4, stk. 1 eller 2, eller tilsvarende ansættelser i H:S, og
" der må i 6-månedersperioden højst være en måneds afbrydelse mellem ansættelserne.
Retten til løn under graviditet, barsel og adoption fra amtet/H:S er endvidere betinget af, at lægen ikke gennem anden ansættelse har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i samme periode.
2.2 Hvem betaler?
Lønnen under graviditet, barsel og adoption betales af det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, betales løn under graviditet, barsel og adoption af den ansættelsesmyndighed, hvor lægen har været ansat senest.
2.3 Hvor længe kan der udbetales løn under graviditet, barsel og adoption?
Fratrådte læger har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i samme periode, som hvis lægen havde været ansat ved et amt eller H:S. Perioden kan forlænges med indtil to omsorgsdage med løn.
2.4 Hvem skal lægen rette henvendelse til?
For at få udbetalt løn under graviditet, barsel eller adoption skal lægen udfylde "Begæring om udbetaling af løn under sygdom, barsel, adoption mv. for fratrådt læge". Skemaet skal sendes til det amt eller H:S, hvor lægen har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden den sidste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, skal henvendelse rettes til den af de to ansættelsesmyndigheder, hvor lægen har været ansat senest.
Det bemærkes, at skemaet også skal udfyldes af læger, som er på barselorlov på fratrædelsestidspunktet, og hvor det er dette sidste ansættelsessted, der skal (fortsætte med at) betale lægen løn under barsel.
Læger har endvidere pligt til at oplyse, hvis pågældende har ansættelse i stilling med ret til løn under barsel.
3. Hvad får lægen udbetalt under sygdom, graviditet, barsel og adoption?
For dagpengeberettigede betales alene forskellen mellem lægens løn og dagpengesatsen. Som udgangspunkt udbetaler amtet/H:S alene forskelsbeløbet. For at få udbetalt hele lønnen skal lægen over for amtet/H:S dokumentere, at vedkommende ikke er dagpengeberettiget.
Ved barsel er der ikke ret til dagpenge i perioden fra 8 uger før forventet fødsel til 4 uger før. I denne periode foretages derfor ikke fradrag for dagpengeydelser.
Løngrundlaget er lægens overenskomstmæssige grundløn samt den centralt fastsatte og lokalt aftalte funktions- og kvalifikationsløn, som lægen oppebar i det sidste forudgående ansættelsesforhold.
Arbejdsbestemte tillæg indgår ikke i beregningen af løn medmindre en af følgende betingelser af opfyldt:
" Ved sygdom:
Hvis sygdommen er indtrådt forud for eller inden for en måned efter ophør i en blokansættelse (efter overenskomstens § 4, stk. 1 a), beregnes lønnen inkl. de fast påregnelige tillæg, der var knyttet til ansættelsen.
" Ved graviditet, barsel og adoption:
Hvis tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: den adoptionssøgendes modtagelse af barnet) ligger forud for eller inden for de tre første måneder efter ophør i en blokansættelse (efter overenskomstens § 4, stk. 1 a), beregnes lønnen inkl. de fast påregnelige tillæg, der var knyttet til ansættelsen.
4. Udbetaling af løn ved omsorgsdage
Perioden med løn under graviditet, barsel og adoption kan forlænges med indtil to omsorgsdage med løn. Omsorgsdagene skal holdes i hele dage, og de skal ligge i tilslutning til orlov ved barsel eller adoption.
Der kan ikke udbetales dagpenge for omsorgsdage. Ved udbetaling af løn for omsorgsdage foretages derfor ikke fradrag for dagpengeydelser.
5. Indbetaling til pensionsordning
Amtet/H:S indbetaler pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse for de perioder, hvor lægen får udbetalt løn under sygdom, graviditet, barsel, adoption eller omsorgsdage. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Pensionsberegningen foretages inden fradraget for dagpengeydelser. Det samlede pensionsbidrag udgør 15,79% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.
Med virkning fra den 1. oktober 2005 indbetaler amtet/H:S pensionsbidrag under barselsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden. (Gælder ikke ved udskydelse af orlov.)
6. Feriegodtgørelse
Når lægen får udbetalt løn under sygdom, graviditet, barsel, adoption eller omsorgsdage, bliver der beregnet feriegodtgørelse efter den aftale om ferie, der gælder for ansatte i kommuner og amter. Den ferieberettigede løn opgøres uden at der er foretaget fradrag for dagpengeydelser. Der beregnes 12½% feriegodtgørelse af den ferieberettigede løn. Ved udstedelse af feriekort betales lægen en kontant godtgørelse på 2½% af den ferieberettigede løn i optjeningsåret. Den kontante godtgørelse er betaling for feriedage ud over den 5. ferieuge.
