Kan man blive pålagt en vagt den sidste dag i måneden, inden man fratræder?
Ansættelsen ophører med udgangen af en kalendermåned, dvs. kl. 24 den sidste dag i måneden. Man kan således ikke pålægges at arbejde længere end til kl. 24 den sidste dag i måneden.
Bortset fra hviletids- og fridøgnsbestemmelserne er der ingen problemer, hvis man frivilligt påtager sig vagten den sidste dag i måneden. Hviletids- og fridøgnsbestemmelserne kræver, at man skal have 11/8 timers hvile mellem 2 døgns hovedarbejder. Skal man eksempelvis starte på den nye arbejdsplads 1. januar kl. 9, kan man naturligvis ikke have en døgnvagt den sidste dag i måneden.