Ifølge Yngre Lægers overenskomst må vagten kun være belastet en del af tiden. Eller sagt på en anden måde, en vagt består dels af tid, hvor lægen er til rådighed - enten på sygehuset eller fx derhjemme - og dels af effektivt arbejde.
Mængden af effektivt arbejde i en vagt fastlægges efter lokal forhandling - typisk mellem Yngre Lægerådet inkl. repræsentanter for de yngre læger på afdelingen fx tillidsrepræsentanten og den administrerende overlæge/administrationen. Yngre Lægerådet skal altid godkende den færdige lokalaftale. Det vil ofte være en god ide at få Yngre Lægers sekretariat til at kigge aftalen igennem, inden den bliver underskrevet.
Brug skemaet "Lokalaftale om normperiodens længde/effektivt arbejde" til at beskrive aftalen (se link nederst).
Nederst er der også link til et eksempel på registrering af arbejdet i vagten.
Hvis parterne ikke kan blive enige om omfanget af effektivt arbejde i vagten, kan man lave en opgørelse af vagtbelastningen ved simpelthen at registrere det effektive arbejde i vagten.
Grunden til, at mængden af effektivt arbejde under vagten/vagtbelastningen er interessant, skyldes 3 ting:
- Mængden af effektivt arbejde bestemmer, om vagten skal deles, så en læge fx tager første del af vagten og en anden læge den anden del, eller at to eller flere læger passer vagten samtidigt og derved hver især får mindre at lave.
- Den gennemsnitlige værdi af det effektive arbejde i vagter uden for tjenestestedet skal indregnes i arbejdstiden. Det kan fx betyde, at man skal arbejde mindre på andre tidspunkter, eller at man hurtigere får opfyldt sin norm og derefter kan optjene overarbejde. Ved vagt på tjenestestedet indgår alle timerne - belastede som ubelastede i arbejdstiden.
- Placeringen af det effektive arbejde bruges også til at fastsætte omfanget af holddriftstillæg i forbindelse med vagt uden for tjenestestedet. Her udbetales kun holddriftstillæg for de belastede timer. Ved vagt på tjenestestedet udbetales der holddriftstillæg for alle timer, ikke kun de belastede, ligesom alle timer indgår i timeberegningen. I forbindelse med vagt på tjenestestedet har opgørelsen således kun relevans, når man skal afgøre, om vagten skal deles.
Den maksimale vagtbelastning
Den samlede, gennemsnitlige mængde effektivt arbejde pr. læge pr. døgn må ikke overstige 13/16 timer (13 timer, hvis der ikke er indgået en aftale om at nedsætte hviletiden fra 11 til 8 timer og 16 timer, hvis der er indgået en sådan aftale.) Hvis de 13/16 timer overskrides, skal vagten deles, eller der skal foretages andre ting, der kan reducere belastningen. Fx er der ofte noget ikke-akut eller ikke-lægeligt arbejde, der kan fjernes fra vagten.
Eksempel 1
Der er ikke indgået en aftale om nedsættelse af hviletiden til 8 timer. Dvs. at den samlede mængde effektivt arbejde pr. døgn pr. læge højst kan være 13 timer i gennemsnit. Afdelingen har et vagtlag, som har vagt alle ugens dage.
Sygehusledelsen og Yngre Lægerådet er enige om, at det effektive arbejde i gennemsnit udgør 18 timer i døgnet på hverdage og 3 timer på lørdage, søndage og søgnehelligdage.
Da det effektive arbejde udgør mere end 13 timer på hverdage, skal vagten deles på hverdage.
Selv om der havde været indgået aftale om nedsættelse af hviletiden til 8 timer, kunne vagten ikke tilrettelægges anderledes, idet der gennemsnitligt er mere end 16 timers effektivt arbejde pr. hverdagsdøgn.
Hvis belastningen i stedet var fx 15 timer, så kunne man løse problemet ved at indgå en aftale om at nedsætte hviletiden fra 11 timer til 8 timer.
Hvis man ikke kan blive enige om omfanget af effektivt arbejde i vagten, kan man lave en opgørelse af vagtbelastningen ved simpelthen at registrere det effektive arbejde i vagten.
Udover at fastslå mængden at effektivt arbejde i vagten, skal man også være enige om (eller ved uenighed registrere), hvornår på døgnet det effektive arbejde finder sted. På hverdage udbetales fx kun holddriftstillæg for den del af det effektive arbejde, der finder sted mellem kl. 20.00 og 08.00.
Eksempel 2
På afdelingen indledes alle hverdage med normaltjeneste i tidsrummet 08-17 efterfulgt af vagt uden for tjenestestedet i tidsrummet 17-08. Lørdage, søndage og søgnehelligdage indledes med normaltjeneste i tidsrummet 08-14 og efterfølges af vagt uden for tjenestestedet i tidsrummet 14-08.
"Rådighedstimerne" (belastede som ubelastede) uden for tjenestestedet kan enten udbetales eller indregnes i normtiden, mens det effektive arbejde altid indregnes.
I dette eksempel har man valgt at indregne det effektive arbejde i vagten normtiden og udbetale rådighedstimerne.
Man er blevet enige om, at der er 3 timers effektivt arbejde på hverdagsvagter i tidsrummet 17-08 og 4 timers effektivt arbejde på vagter lørdage, søndage og søgnehelligdage i tidsrummet 14-08. Det betyder, at en normaltjeneste+vagt mandag-fredag vil indgå med 9+3=12 timer i den ugentlige arbejdstid. På samme måde vil fx en lørdagsnormaltjeneste+vagt indgå med 6+4=10 timer i arbejdstiden.
Derudover udbetales 1/3 timeløn inkl. tillæg for hver times vagt uden for tjenestestedet (belastet som ubelastet). I dette tilfælde står lægen til rådighed 13 timer på hverdage, svarende til 13/3 timers løn og i weekenden står lægen til rådighed 18 timer, svarende til 18/3 timers løn.
Eksempel 3
Yngre Lægerådet og administrationen er enige om, at der mandag-fredag er 1 times effektivt arbejde fra kl. 17-20, 1 time fra kl. 20-24 og 1 time fra kl. 24-08. På lørdage, søndage og søgnehelligdage er fordelingen 2 timer fra kl. 14-20, 1 time fra kl. 20-24 og 1 time fra kl. 24-08.
Der skal derfor udbetales 2 "små" holddriftstillæg ved vagt mandag-torsdag, ved fredagsvagter udbetales 1 "lille" og 1 "stort" holddriftstillæg, på vagter lørdage, søndage og søgnehelligdage udbetales 6+2=8 "små" og 2 "store" holddriftstillæg.
Opgørelse af vagtbelastning - registrering af effektivt arbejde
Hvis man ikke kan blive enige om mængden og placeringen af det effektive arbejde, kan man lave en opgørelse, hvor man registrerer alle aktiviteter. Det vil sige fysiske tilkald, telefonopkald og afledte aktiviteter.
Hvordan tæller man?
Det foregår på den måde, at man registrerer alle tilkald ved at skrive, hvornår man bliver tilkaldt. og hvornår tilkaldet er slut. Tilkald tælles pr. påbegyndt time. Et, to eller flere tilkald indenfor samme time tæller som en time, mens et tilkald, der varer fx 1½ time, tæller to timer.
Telefonopkald tæller med den tid, lægen har brugt på opkaldet og evt. afledte aktiviteter. Der er altså tale om en vurdering af opkaldets længde, tidspunktet på døgnet og det indholdsmæssige i opkaldet. Telefonopkald tæller således ikke "automatisk" minimum en time som ved fysiske tilkald, men der er på den anden side heller ikke tale op en opgørelse minut for minut svarende til opkaldets længde.
Brug skemaet "Registrering af effektivt arbejde" til at opgøre vagtbelastningen (se link nederst).
Hvornår og hvor længe tæller man?
Opgørelse af det effektive arbejde under vagten opgøres i en 3-måneders periode. Opgørelsesperioden kan være september, oktober, november eller januar, februar, marts, eller en hvilken som helst periode parterne kan blive enige om. Opgørelsesperioden kan også være kortere end tre måneder, hvis man kan opnå enighed om det. Når opgørelsen er færdig, beregnes det gennemsnitlige effektive arbejde og dets placering.
Hvis man på trods af opgørelsen fortsat ikke er enige om det gennemsnitlige effektive arbejde, foretages en løbende registrering af belastningen på samme måde som beskrevet ovenfor. Den faktiske/registrerede belastning indgår i den enkelte læges arbejdstid og danner grundlag for udbetaling af holddriftstillæg.
Indgåede lokalaftaler om det gennemsnitlige effektive arbejde kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel. Når en aftale opsiges, bør man gå igang med en ny registrering (hvis man ikke på forhånd er enige om vagtbelastningen og det effektive arbejdes placering) med henblik på at indgå en ny lokalaftale.
Brug skemaet "Registrering af effektivt arbejde" til at registrere det effektive arbejde (se link nederst).
Brug skemaet "Lokalaftale om normperiodens længde/efffektivt arbejde" til at aftale og beskrive den nye lokalaftale (se link nederst).
Nedsættelse af hviletiden
Yngre Lægerådene kan på vegne af Yngre Lægers bestyrelse indgå lokalaftaler om nedsættelse af hviletiden mellem to døgns hovedarbejder til minimum 8 timer.
Ved at indgå en sådan lokalaftale skaber man mulighed for, at en vagt kan være belastet 16 timer pr. døgn mod ellers 13 timer. Det betyder, at relativt hårdt belastede vagter (vagter med mellem 13 og 16 timers effektivt arbejde) ikke absolut skal deles.
For arbejdsgivernes vedkommende har det den fordel, at det er lettere at få arbejdstilrettelæggelsen til at gå op, og man kan evt. klare sig med færre læger i "rullet". For yngre læger betyder det hårdere vagter, og der er derfor god grund til at tænke sig godt om, inden man evt. indgår en aftale om at nedsætte hviletiden. Der er typisk også forskellige holdninger til at nedsætte hviletiden blandt de yngre læger. Yngre Læger anbefaler, at man kun indgår en aftale, hvis der er enighed om det blandt de involverede yngre læger.
Når lokalaftaler om nedsættelse af hviletiden udløber - eller hvis der ikke er indgået lokalaftaler - gælder arbejdsmiljølovens almindelige regler. I denne sammenhæng betyder det, at der skal være 11 timers hvile mellem to døgns hovedarbejder.
Læs mere om muligheden for at nedsætte hviletiden - se linket nederst om dispensation for hviletidsbestemmelserne.
