I foråret 2007 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte fireårsregel. Ændringerne var en del af en større pakke, der også omfatter elementer som flere uddannelsesstillinger, færre uklassificerede stillinger og et øget fokus på karrierevejledning.
Siden aftalen er indgået, har Yngre Læger arbejdet på at sikre, at alle elementerne i aftalen bliver opfyldt, så de yngre læger, der er underlagt fireårsreglen, reelt har en chance for at overholde den nye fireårsfrist. Arbejdet består bl.a. i forskellige former for lobbyarbejde og arbejde med at sætte de forskellige problematikker, der er opstået i kølvandet på aftalen, på dagsordenen.
Du kan følge Yngre Læger på Facebook og bl.a. diskutere fireårsreglen.