Gi' det videre - kampagnen


Er der behov for at øge fokus på arbejdsmiljøet på din afdeling?

Så kan du måske bruge Yngre Lægers arbejdsmiljøkampagne Gi' det videre. Pointen er, at den enkelte yngre læge skal tænke over, hvordan man kan give det gode arbejdsmiljø videre til kollegerne. Kampagnen blev lanceret i april 2010 og består af 6 plakater, to foldere og et oplæg.

Du kan afspille oplægget ved en morgenkonference (eller lignende) og være ordstyrer ved en drøftelse om, hvordan din afdeling kan forbedre arbejdsmiljøet.

Oplægget tager ca. 5 minutter og kan afspilles på en PC med projektor (og højtalere). Der bliver kort fortalt om Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik og om nogle af de redskaber, som I har til rådighed for at forbedre arbejdsmiljøet. Til sidst bliver der lagt op til, at I drøfter, hvordan I kan forbedre arbejdsmiljøet. Hvis du ikke kan skaffe en PC med højtalere, kan du også få tilsendt talepapirer til oplægget.

Gi' det videre er også på Facebook. Se her, hvad andre har gjort og fortæl meget gerne om dine egne ideer og tiltag - klik her.