Juridisk bistand til medlemmer i de nordiske lægeforeninger


Arbejder du i et andet nordisk land, så tilbyder de nordiske lægeforeninger hinandens medlemmer service og bistand i op til seks måneder, uden at det er nødvendigt at blive medlem af det andet lands lægeforening.


Indhold

Juridisk bistand til medlemmerne i de nordiske lægeforeninger

Kontaktadresser

Danmark
Hjælp fra Lægeforeningen
Lægefaglig bistand
Juridisk bistand
Advokatbistand
Patient- og lægeansvarsforsikring i Danmark

Finland
Bistand fra Lægeforeningens personale
Ekstern juridisk rådgivning

Island
Patient- og lægeansvarsforsikring i Island
Patientforsikring
Professionel ansvarsforsikring/Professional indemnity insurance

Norge
Retshjælpsordning
Ansvarsforsikring - patientskadeerstatning
Sekretariatet

Sverige

Oversigt over bistand

Juridisk bistand til medlemmerne i de nordiske lægeforeninger

Ifølge aftale mellem de nordiske lægeforeninger skal et lægeforeningsmedlem, som arbejder i et andet nordisk land end sit eget, kunne få service og bistand fra det andet lands lægeforening i en periode på højst 6 måneder, uden at det er nødvendigt at blive medlem af det andet lands lægeforening. Hvis man allerede fra starten ved, at man kommer til at arbejde i det andet land i mere end 6 måneder, bør man hurtigst muligt ansøge om medlemskab af det pågældende lands lægeforening.

For det nordiske lægeforeningsmedlem, som planlægger at arbejde i et nordisk naboland, kan det være hensigtsmæssigt at få en oversigt over - i første omgang - den juridiske service, som han/hun kan få af lægeforeningen i det pågældende land. Nordisk Lægeråds styrelse har derfor udarbejdet en oversigt over disse hjælpemuligheder.

Før man påbegynder arbejde i et andet nordisk land er det specielt vigtigt at undersøge reglerne for lægeansvarsforsikring samt hvordan patientforsikringssystemet fungerer. En kortfattet beskrivelse af dette er med i nedenstående oversigt.

Ved behov for mere specificeret og detajleret information bør der altid tages kontakt til lægeforeningen i det land, man planlægger at arbejde i.

Kontaktadresser (e-mail)

Lægeforeningen: dadl@dadl.dk

Finlands Läkarförbund: laakariliitto@laakariliitto.fi

Læknafélag Islands: lis@lis.is

Den norske legeforening: legeforeningen@legeforeningen.no

Sveriges Läkarförbund: info@slf.se

Danmark

Hjælp fra Lægeforeningen

Læger, der involveres i en klagesag, indberetningssag eller en straffesag i relation til lægens faglige virksomhed, kan ved henvendelse til Lægeforeningens Juridiske Sekretariat få juridisk og lægefaglig hjælp gennem foreningens Lægeansvarsudvalg. Alle sager vedrørende enkeltmedlemmer behandles med diskretion.

Normalt bliver lægen bedt om selv at udfærdige et udkast til svar til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som herefter danner grundlag for Lægeforeningens rådgivning. Aktmateriale, der indsendes til udvalget, skal være i en form, så patienterne ikke kan identificeres, fx ved overstregning af de sidste fire cifre i cpr.nr., efternavn, adresse mv.

Lægefaglig bistand

Det anbefales alle læger, der involveres i en klagesag, at henvende sig tidligt til Lægeansvarsudvalget. Lægeansvarsudvalget bistår med lægefaglig rådgivning med hensyn til:

  • Drøftelse af lægefaglige og behandlingsmæssige spørgsmål
  • Råd og støtte i den lægefaglige bedømmelse
  • Gennemgang af udkast til sagsfremstilling

Juridisk bistand

Den juridiske bistand omfatter:

  • Drøftelse af de juridiske og forvaltningsretlige spørgsmål
  • Vejledning til udformning af sagsfremstilling samt gennemgang af udkast til svar
  • Oplysning om praksis på det pågældende område

En del forespørgsler er af rent juridisk karakter, fx sager som drejer sig om tavshedspligt, erklæringsafgivelse og autorisationsfratagelse. I sådanne sager vil Lægeforeningen undertiden tilbyde at føre den nødvendige korrespondance med diverse myndigheder for det pågældende medlem.

I sager om fratagelse af lægelig autorisation ydes bistanden af vedkommende medlems delforening - dvs. Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Yngre Læger eller Praktiserende Lægers Organisation.

Advokatbistand

Lægeansvarsudvalget yder advokatbistand i sager, hvor det ud fra en samlet juridisk og lægefaglig vurdering findes hensigtsmæssigt. Det drejer sig om sager, der er særligt principielle, eller som sandsynligvis vil ende med, at Disciplinærnævnet vil bede anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod lægen for overtrædelse af autorisationslovens § 75. Lægeansvarsudvalget yder advokatbistand til anerkendelsessøgsmål, hvis Lægeforeningens Bestyrelse har truffet beslutning om, at sagsanlægget er rimeligt. Endelig ydes der advokatbistand i en række tilfælde, hvor læger indkaldes til politiafhøring.

I civilretlige sager, som oftest erstatningssager, henvises medlemmerne dog til at søge bistand gennem deres forsikringsselskaber, som i reglen vil stille en advokat til rådighed.

Patient- og lægeansvarsforsikring i Danmark

Siden den 1. juni 1992 har der i Danmark været en offentligt finansieret patienterstatningsordning. Ordningen dækker fysiske skader - samt fra 1. januar 2004 også psykiske følger af en skade - i forbindelse med enhver form for undersøgelse og behandling, der er foretaget i det offentlige danske sygehusvæsen . Også undladelse af iværksættelse af undersøgelse og behandling kan føre til erstatningsudbetaling.

Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholder fire erstatningskriterier, som gør det muligt for patienter at få erstatning, hvis det er overvejende sandsynligt, at de er kommet til skade gennem patientbehandlingen i sygehusvæsenet. Mulighederne for at give erstatning er større end efter sædvanlige erstatningsregler. I mange tilfælde ydes erstatning, selv om der ikke er blevet begået fejl fra lægernes side.

Der er endvidere mulighed for at opnå erstatning for fysiske skader, der er påført patienter som følge af egenskaber ved lægemidler. Lægemiddelerstatningsforsikringen dækker lægemidler ordineret både i sygehusvæsenet og i praksissektoren.

Fra 1. januar 2004 er patienterstatningsordningen blevet udvidet til også at dække skader som følge af behandling hos alment praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger. Disse lægegrupper er dog fortsat nødsaget til at tegne en selvstændig forsikring, der dækker erstatningsansvar, der ligger under patienterstatningslovens bagatelgrænse for erstatning på kr. 10.000, for skader forvoldt i fritiden samt muligheden for regreskrav i anledning af skader forvoldt ved grov uagtsomhed.

Også sygehusansatte læger anbefales at tegne en erhvervsansvarsforsikring, der dækker skader forvoldt ved bibeskæftigelse og skader forvoldt i fritiden. Denne forsikring skal endvidere dække behandlingsskader forvoldt ved grov uagtsomhed, ikke alene under bibeskæftigelsen, men også under hovedbeskæftigelsen, idet regionernes forsikringsselskaber/selvforsikrende sygehusmyndigheder fra 1. januar 2004 har fået mulighed for at gøre regres mod en skadevoldende læge, hvis denne anses for at have udvist grov uagtsomhed ved sit arbejde på sygehuset, hvilket betyder, at ansatte læger - i modsætning til tidligere - kan risikere at komme til at betale erstatning til en patient af en egen lomme.

Lægeforeningen lægger til grund, at en sag om erstatning i sundhedsvæsenet principielt er en sag mellem den skadelidte patient og Patienterstatningen, det vil sige samfundet, eller mellem patient og lægens forsikringsselskab. Lægeforeningen yder derfor ikke juridisk bistand og advokatbistand til Lægeforeningens medlemmer i forbindelse med erstatningssager.

Finland

Bistand fra Lægeforeningens personale

Finlands Läkarförbund tilbyder sagkyndig bistand i løn- og aftalespørgsmål samt juridisk rådgivning i spørgsmål vedrørende lægers arbejde. Forbundets forhandlingsafdeling har 4 heltidsansatte jurister. Rådgivning til medlemmerne er kun en del af deres arbejdsopgaver. Läkarförbundet rådgiver derimod ikke i rent virksomhedsøkonomiske spørgsmål.

Ekstern juridisk rådgivning

Finlands Läkarförbund har tegnet en patientforsikring for de medlemmer, som er selv-stændige erhvervsdrivende, samt en ansvars- og rethjælpsforsikring for samtlige medlemmer.

Den finske Patientforsikring omfatter erstatning for personskade på patienter inden for helse- og sygehusvæsenet. Erstatningsspørgsmål afgøres af Patientforsikringscentralen. Ansvarsforsikringens forsikringsområde omfatter skader på andres ejendom eller aktiver. Den forsikrede har en vis selvrisiko og forsikringsdækningen en øvre grænse. Retshjælpsforsikringen erstatter den forsikredes økonomiske tab i tvister og straffesager, som afgøres af domstolene. Den forsikrede har en vis selvrisiko og forsikringen dækker omkostninger op til en vis øvre grænse. Forsikringen dækker derimod ikke udgifter til en retssag, der er opstået, fordi den offentlige anklager har rejst tiltale mod den forsikrede for en forsætlig gerning, grov forsømmelse eller en gerning, som forsikrede har gjort sig skyldig i på grund af alkohol-, stof- eller medicinmisbrug.

Inden for rammerne af ansvars- og retshjælpsforsikringen kan lægen få privat retshjælp.

Ifølge aftale mellem de nordiske lægeforeninger om retningslinier for faglig bistand til læger fra andre nordiske lande bistår Finlands Läkarförbund også andre nordiske lægeforeningers medlemmer, som har arbejdet i Finland under 6 måneder efter de samme regler, som gælder for forbundets egne medlemmer.

Island

Juridisk rådgivning og assistance gives i Lægeforeningens sekretariat og er en del af generalsekretærens arbejde.

De fleste læger fra de andre nordiske lande, som arbejder i Island, arbejder i det offentlige sygehusvæsen og institutioner. De skal efter loven om offentlige funktionærers lønoverenskomster fra 1986 betale kontingent til Læknafelag Islands (Den islandske lægeforening). Derfor har de - som andre læger - ret til service på Læknafelag Islands sekretariat, uanset om de formelt er medlemmer af foreningen eller ej.

Patient- og lægeansvarsforsikring i Island

Patientforsikring

En ny lovgivning om patientforsikring trådte i kraft i Island den 1. januar 2001. Loven dækker fysiske og psykiske skader i forbindelse med enhver form for undersøgelse og behandling, der er foretaget i det offentlige islandske sygehusvæsen og institutioner, ved patienttransport og hos privatpraktiserende sundhedspersonale, bl.a. privatpraktiserende speciallæger. Erstatningspligten efter loven er større end efter sædvanlige erstatningsregler, dvs. der behøves ikke være begået en culpøs handling fra en læges side. Det maksimale erstatningsbeløb efter loven er iskr. 5.000.000 i 2001, dvs. omkring dkr. 416.000.

Efter loven skal privatpraktiserende speciallæger tegne en selvstændig patientforsikring hos forsikringsselskaber, som har licens i landet.

Sager om erstatning i sygehusvæsenet er ifølge patientforsikringsloven principielt imellem den skadelidte patient og Statens folkeforsikringsanstalt, som har tilsyn med området.

I grunden kan loven sammenlignes med patientforsikringsloven i fx Danmark, for så vidt angår erstatningspligten, med ovennævnte undtagelser om privatpraktiserende speciallægers forsikringspligt hos forsikringsselskaber og om mulighed for erstatning for psykiske skader. Skader, som kan spores til et lægemiddels egenskaber, dækkes ikke af loven.

Professionel ansvarsforsikring/Professional indemnity insurance

Der er erstatningspligt efter sædvanlige erstatningsregler, når der foreligger skyld efter den såkaldte culparegel. Privatpraktiserende speciallæger er forpligtede ifølge deres kontrakter med Statens folkeforsikringsanstalt til at være professionelt ansvarsforsikrede.

Mange læger, som arbejder i det offentlige sygehusvæsen og institutioner, har en privat professionel lægeansvarsforsikring. Hvis arbejdsgiveren betaler en patient erstatning på grund af en læges fejl, kan arbejdsgiveren ifølge erstatningsloven gøre regres mod lægen, hvis det anses for rimeligt med hensyn til skyld, stilling og andre omstændigheder.

Som følge af maksimumsgrænsen for erstatning efter patientforsikringsloven er det klart, at erstatning for en skade, som erstattes efter culpareglen, kan være større end det, patientforsikringsloven dækker.

Norge

Retshjælpsordning

Sekretariatet for retshjælpsordning skal kontaktes, før ekstern advokat kontaktes/engageres, hvis økonomisk støtte skal kunne påregnes.

Juridisk bistand i erstatningssager gives kun i de tilfælde, hvor sagen ikke er omfattet af ansvarsforsikringen. Bistand i straffesager er begrænset til forhold, der relaterer sig til den lægelige virksomhed.

Bevilget støtte til rådgivning, forhandlinger og søgsmål omfatter ikke yderligere støtte ud over den konkrete bevilling. Lægen skal selv stå som klient hos den pågældende advokat.

Ansvarsforsikring - patientskadeerstatning

Alle læger, som driver privat virksomhed, skal i henhold til helsepersonellovens § 20 have en ansvarsforsikring. Den norske legeforening anbefaler, at alle læger tegner en ansvarsforsikring, idet arbejdsgiveransvaret ikke dækker krav om erstatning for tort og svie. Legeforeningen har en frivillig, kollektiv forsikringsordning, som dækker ansvar for økonomisk tab indtil 3 mio. nkr. og ansvar for tort og svie med indtil 110.000 nkr. per skadestilfælde. Forsikringsselskabet (Vital) kontaktes direkte af lægen ved erstatningskrav, og selskabet yder også den juridiske bistand, der er nødvendig.

Forsikringsselskabets ansvar for økonomisk tab ved skade vil være subsidiær i forhold til det ansvar, som Norsk patientskadeerstatning (NPE) har og vil få, når lov om patientskadeerstatning træder i kraft, formentlig 1. juli 2002. NPE dækker i dag ikke privat speciallægepraksis, men omfatter øvrig lægevirksomhed på sygehuse og i kommunalhelsetjenesten, herunder fastlægeordningen. Privat speciallægepraksis med driftsaftale vil i fremtiden også være omfattet af patientskadeerstatningsloven.

Sekretariatet

Sekretariatets juridiske bistand er begrænset til rådgivning og forhandlinger inden for den kompetence og kapacitet, sekretariatet til enhver tid har til rådighed. Dette indebærer noget begrænset bistand i rene forretningsjuridiske spørgsmål og skattespørgsmål. Eventuel bistand ved søgsmål, nævnsbehandlinger, ect. er genstand for konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Sverige

I Sverige har alle behandlere pligt til at have en patientforsikring. I tilfælde af skade, som er opstået i forbindelse med diagnostik og behandling, kan patienten henvende sig til patientforsikringen med henblik på økonomisk kompensation i stedet for at rejse erstatningssag ved domstolene. Forsikringen dækker på "no-fault"-basis. For ansatte læger eller for læger med behandlingsaftale tegner sygehusejeren patientforsikringen. Læger med helt privat lægevirksomhed må selv tegne patientforsikring.

Ansvarsforsikring er ikke så nødvendigt for den læge, som er ansat og udelukkende udøver lægevirksomhed i denne stilling, idet arbejdsgiveren primært bærer ansvaret over for tredjemand. For privatpraktiserende læger, som har egen praksis, er ansvarsforsikringen dog helt nødvendig. Den svenske ansvarsforsikring dækker mere end patientforsikringen. Fx omfatter ansvarsforsikringen - foruden forsikring for skader - også retshjælp, udgifter til advokatbistand, fx i forbindelse med autorisationsfratagelse, disciplinære spørgsmål (påtaler, advarsler) og bagtalelse i massemedierne. Sveriges Läkarförbund anbefaler alle læger, uanset om de er ansat eller ej, at tegne en sådan ansvarsforsikring. Præmierne varierer afhængig af, om lægen er ansat eller har privat praksis.


Oversigt over bistand

Bistanden gives af
Type af juridisk bistand Lægeforeningens personale Ekstern ekspertise betalt af lægeforeningen
Sager vedr. løn, aftaler, ansættelser m.m. DK, FI, IS, NO, SE IS(2)
Arbejdstvister DK, FI, IS, NO(6,8), SE IS(2), NO (5,6,8)
Ansvarssager DK, FI, IS(1), NO, SE DK(3), IS(2), NO(5)
Straffesager DK, FI, IS(1), NO DK(4), IS(2), NO(5)
Arbejsskadesager/socialforsikring DK, FI, IS(1), NO, SE IS(2), SE
Etablering af lægepraksis, rådgivning vedr. kontraktspørgsmål DK, FI, IS(1), NO, SE

IS(2)

Skattesager relateret til lægevirksomheden DK, FI, IS(1), NO, SE IS(2)
Pensioner (tvister, voldgiftssager, m.m.) DK, FI, IS(1), NO, SE IS(2)
Æreskrænkelse/bagtalelse DK, FI, IS(1), NO(7) DK(10), IS(2), NO(7), SE(9)

  1. Foreningen er kun rådgivende.

  2. Dækning af ekstern juridisk bistand kun efter beslutning af Lægeforeningens Hovedbestyrelse i hvert enkelt tilfælde.

  3. Bestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes ekstern juridisk bistand til lægen, hvis den finder, at kritik fra Patientklagenævnet skal forelægges for domstolene.

  4. Ekstern juridisk bistand ydes i straffesager, som vedrører den lægelige virksomhed. Lægeforeningen dækker omkostninger til advokatbistand, hvis de ikke dækkes af det offentlig.

  5. Ekstern juridisk bistand ydes kun efter beslutning af Rettshjelpsordningen eller af DNLFs centralstyrelse i hvert enkelt tilfælde.

  6. Gælder også tvister med ansatte i privat lægevirksomhed.

  7. Gælder både når lægens ære er krænket og når lægen selv er indklaget for æreskrænkelser.

  8. Gælder også ophør af driftsaftaler, herunder fastlægeordningen.

  9. Ekstern juridisk bistand ydes kun efter særskilt beslutning; retshjælp er indeholdt i ansvarsforsikringen.

  10. Meget sjældent og kun efter beslutning i Bestyrelsen
Se også: