Strukturreformens ikrafttræden


Efter de nye vedtægters § 31 træder disse i kraft fra offentliggørelsen i Lægeforeningens medier, medmindre der ved selve vedtagelsen er truffet anden bestemmelse.

Repræsentantskabet besluttede, at de nye vedtægter træder i kraft på forskellige tidspunkter på følgende måde:

a. Vedtægternes bestemmelser om repræsentantskab træder i kraft fra offentliggørel-se i Lægeforeningens medier.

b. Vedtægternes bestemmelser om bestyrelse – herunder valg af bestyrelse – trådte i kraft straks med Repræsentantskabets vedtagelse. På lægemødet valgtes formand og 9 bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i vedtægternes § 16.

c. Lægekredsforeningerne ophører pr. 31. december 2008. Med virkning fra 1. januar 2009 træder reglerne om den regionale repræsentation – vedtægternes § 5 – i kraft.

d. Alle øvrige bestemmelser i vedtægterne træder i kraft ved denne offentliggørelse.