Udvalget om regional aktivitetspulje


Da de regionale lægekredsforeninger blev lagt sammen med Lægeforeningen, etablerede Lægeforeningen en regional aktivitetspulje, der i 2009 havde ca. 12 mill. kr. Udvalget om regional aktivitetspulje er nedsat af Lægeforeningens bestyrelse for at administrere puljen. Puljen uddeles over 10 år fra 2009 med max. 1/10 om året.

Lægeforeningens regionale afdelinger søger om støtte fra aktivitetspuljen.

Kontakt til udvalget: Anette Degner Lundsteen adl@dadl.dk, telefon 35 44 82 19.

Se udvalgets kommissorium nedenfor.


Udvalget om regional aktivitetspulje

Medlem Telefon
Jette Dam-Hansen (Formand)
Alm. prakt. læge
86120877
Michael Dall (Medlem)
Kursusreservelæge, ph.d.
66113333
Nils Lauge Johannesen (Medlem)
Ledende overlæge, HD(O)
Valgt i: Region Nordjylland
99321111
Jette Eva Nielsen (Medlem)
Speciallæge, ph.d.
59186695
Ole Mortensen Risby (Medlem)
Alm. prakt. læge
Valgt i: Region Hovedstaden
49131661
Susanne Scheppan (Medlem)
Afdelingslæge
Valgt i: Region Midtjylland
78450000
Jesper Hvass Schmidt (Medlem)
Læge, ph.d.
Valgt i: Region Syddanmark
79182000
Niels Siebuhr (Medlem)
Speciallæge
55727029
Peter Konow (Sekretær)

35448218

 
Kommissorium

Baggrund
I forbindelse med Lægekredsforeningernes overgang til Lægeforeningen blev det besluttet, at nettoaktiverne på 31.12. 008, der udgør kr. 12.609.923, skulle klausuleres som en del af Lægeforeningens egenkapital og henlægges til regionale formål, fx særlige decentrale projekter til gavn for lægestanden.

Det blev endvidere besluttet, at anvendelsen skulle ske efter ansøgning til et forum bestående af bestyrelsesrepræsentanter og repræsentanter for de regionale koordinationsfora.

Nedsættelse af udvalg
Der nedsættes et udvalg bestående af formanden for hver af de fem regionale koordinationsfora samt 3 medlemmer af LFB.

Koordinationsforum kan udpege en suppleant.

Formandsposten varetages af et medlem af LFB.

Udvalget sekretariatsbetjenes af Lægeforeningens sekretariat.

Lægeforeningen varetager alle regnskabsopgaver i forbindelse med midlernes opbevaring og anvendelse.

Udvalgets opgaver
Udvalget har til opgave ud fra de fastlagte retningslinier at behandle og tage stilling til de indkomne skriftlige ansøgninger. Behandlingen sker løbende, evt. via e-mail, hvis der i udvalget er enighed herom.

Der kan ansøges om midler til decentrale formål, fx kommunikationsvirksomhed, efteruddannelse, medlemsaktiviteter, særlige decentrale aktiviteter til gavn for lægestanden eller støtte til aktiviteter i perifere områder. Midlerne skal i videst mulig udstrækning komme medlemmerne i de regionale afdelinger til gavn. Flere regionale afdelinger kan samarbejde om projekter og ansøgninger.

Udvalget fastlægger "Retningslinier for ansøgninger til midlerne". Retningslinjerne skal bl.a. indeholde punkter om formål for midlerne og retningslinjer for ansøgninger og midlernes anvendelse.

Tildeling af støtte eller afslag begrundes skriftligt.

Beslutning tilstræbes truffet i enighed, ellers med kvalificeret flertal.

Som udgangspunkt anvendes afkastet af midlerne. Herudover kan der uddeles maksimalt 1/10 af formuen, inklusiv renter pr. år. En enkelt ansøgning kan maksimalt opnå støtte på kr. 200.000, dog maksimalt kr. 300.000 ved ansøgninger om støtte til lokale lægedage. I særlige tilfælde kan et enigt udvalg anmode LFB om at overskride maksimumsgrænsen (på kr. 200.000) og bevilge et større beløb.

Udvalget aflægger i forbindelse med Lægemødet og Lægeforeningens regnskab rapport om sidste års bevilling og anvendelse af midler.