Én organisation, fire foreninger Lægeforeningen består af en hovedforening og tre forhandlingsberettigede foreninger:
- Lægeforeningen
- Yngre Læger
- Foreningen af Speciallæger
- Praktiserende Lægers Organisation
Ved medlemskab af Lægeforeningen følger automatisk medlemskab af en forhandlingsberettiget forening. Der betales kontingent begge steder.
Lægeforeningen:
Lægeforeningen
Lægeforeningen er en paraplyorganisation, der arbejder med at påvirke den sundheds- og samfundspolitiske udvikling og synliggøre lægelige problemstillinger ud fra lægeprofessionens interesser.
Lægeforeningen sørger desuden for koordination og afstemning af udmeldinger fra Lægeforeningen. Lægeforeningens øverste politiske organ er repræsentantskabet. Det sammensættes repræsentativt af de tre forhandlingsberettigede foreninger efter antal medlemmer. Repræsentantskabet fastlægger Lægeforeningens overordnede politik, fastsætter budgetter, godkender regnskaber og foretager valg til en række vigtige tillidsposter.
Bestyrelsen er Lægeforeningens daglige ledelse. Den består af formændene fra foreningerne og yderligere seks medlemmer. Repræsentantskabet vælger en fælles formand. Bestyrelsen nedsætter en række faste eller midlertidige udvalg og arbejdsgrupper til at varetage bestemte emneområder som beskrevet i de ti satsningsområder. Regionalt varetages interesserne af et koordinationsforum ledet af en lokalformand.
Lægeforeningens formål er at:
- være en forening for alle læger
- fremme kollegialitet og faglighed
- varetage lægestandens interesser i samfundet
- medvirke til fortsat dygtiggørelse af læger
- medvirke til forskning og udvikling i sundhedsvæsenet
- søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der har betydning for sygdom, sundhed samt lægens arbejde
- medvirke til koordinering og fremme af fælles interesser mellem de forhandlingsberettigede organisationer.
Yngre Læger (YL)Yngre Læger varetager yngre lægers faglige og økonomiske interesser, overenskomstmæssige forhold, videreuddannelse m.m. Yngre Læger organiserer underordnede sygehuslæger i uddannelsesstillinger og underordnede læger i andre stillinger, herunder fastansatte afdelingslæger. Yngre Læger har seks team, der beskæftiger sig med henholdsvis overenskomster og aftaler, videreuddannelse, arbejdsmiljø, TR-forhold, almen praksis samt forskning og videnskab.. Endvidere findes gruppen GYL, Gruppen af Yngste Læger, der særligt varetager de nyuddannedes interesser. Foreningens øverste myndighed er repræsentantskabet, der vælger en formand, en formand for Overenskomst- og aftaleudvalget og fem menige bestyrelsesmedlemmer. Yngre Læger har ca. 10.000 medlemmer - 43% mænd og 57% kvinder, heraf er flertallet i gang med at videreuddanne sig til speciallæger. Ca. 1/4 er færdige speciallæger.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
Praktiserende Lægers Organisation er en interesseorganisation, og kernefunktionen er at forhandle attraktive vilkår for de alment praktiserende læger i Danmark. PLO består af ca. 3.600 selvstændige erhvervsdrivende læger, der på "kontrakt med det offentlige" praktiserer under Landsoverenskomsten, som indgås med regionernes Lønnings- og Takstnævn.
PLO's øverste myndighed er repræsentantskabet. Det består af 50 medlemmer, som vælger en bestyrelse på ni medlemmer. PLO har derudover fem regionspraksisudvalg og diverse interne udvalg, der hver især fokuserer på overenskomstforhandlinger, kvalitetsudvikling, faglig udvikling, praksisdrift, kommunalt samarbejde, efteruddannelse osv. PLO har desuden sine egne fonde, som kompenserer for medlemmernes udgifter under sygdom, barsel og i forbindelse med efteruddannelse. Sekretariatet for de praktiserende læger ligger i samme hus som Lægeforeningen og de øvrige delforeninger. Her kan PLO's medlemmer få individuel rådgivning om bl.a. overenskomstmæssige, juridiske og driftsrelaterede spørgsmål. Sekretariatet sørger for, at medlemmerne holdes løbende opdateret om nye love, vejledninger, kurser etc. via egne nyhedsbreve og på Læger.dk. De praktiserende læger har desuden en arbejdsgiverforening. PLA, som p.t. har 2.800 medlemmer, hvoraf 55 er fra FAPS. PLA har eget sekretariat.
Foreningen af Speciallæger (FAS)
FAS varetager medlemmernes faglige, organisatoriske, økonomiske og kollegiale interesser og bidrager til fremme af forskning, uddannelse og efteruddannelse i samarbejde med de videnskabelige selskaber og organisationer. FAS er sammensat af 11 erhvervsforeninger, som hver har deres bestyrelse og formand. De to største erhvervsforeninger, Overlægeforeningen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger, har eget repræsentantskab. Den øverste myndighed er FAS' repræsentskab, der også vælger formanden.
Medlemmer af FAS er overlæger, ledende overlæger og andre lægelige chefer og praktiserende speciallæger, der praktiserer for Den Offentlige Sygesikring. Hertil kommer læger i en række andre stillinger: professorer og lektorer, embedslæger, kommunallæger, militærlæger, sessionslæger, læger ansat i medicinalindustrien, overlæger ved Statens Serum Institut og sygehuslæger. FAS har 8.279 medlemmer, heraf ca. 5.100 overlæger og 1.200 heltidspraktiserende speciallæger.
OBS: Pr. 1. januar 2009 blev strukturen i FAS ændret. Det betyder bl.a. nedlæggelse af FAS' repræsentantskab. Læs mere under FAS.
10 gode grunde til at være medlem
1. Medlemmernes forening
Lægeforeningen, og opbygningen omkring en bestyrelse sammensat af alle foreningerne, er en enestående demokratisk konstruktion, der giver alle de over 23.000 medlemmer mulighed for at øve direkte indflydelse på den politik, der skal føres. Det er desuden en enestående konstruktion, at alle aktive lægepolitikere samtidig arbejder fast i klinikken. Det betyder, at Lægeforeningen har sine fødder solidt plantet i hverdagen samtidig med, at de valgte har deres gang på de bonede gulve.
2. En organisation, flere foreninger
Medlemskab af Lægeforeningen hører sammen med et medlemskab af en forhandlingsberettiget organisation. Derved får medlemmerne både varetaget de standsmæssige, de forhandlingsmæssige og de sundhedspolitiske interesser. Det indebærer samtidig tætte samarbejdsrelationer til de videnskabelige selskaber.
3. Rådgivning til medlemmerne
Er en kerneydelse for Lægeforeningen. Medlemmerne kan få rådgivning, når de involveres i patientklagesager, straffesager, tilsynssager, lægeetiske spørgsmål og spørgsmål om sundhedslovgivning, attester etc. Vi hjælper også ved mødet med medierne og ved personlige eller faglige kriser. Medlemmer, der bliver stævnet i en straffesag, kan få juridisk rådgivning og evt. gratis advokat.
4. Indflydelsepå sundhedspolitikken
Lægeforeningen er høringspart, når der skal gennemføres ny lovgivning på sundhedsområdet. Men Lægeforeningen arbejder også med sine egne sundhedspolitiske initiativer, og vi sætter mange finger- og fodaftryk på sundhedspolitikken i Danmark. Det foregår ofte uden, at det er synligt for medlemmerne i form af uformelle kontakter og lobbyisme.
5. Synlighed i samfundet
Vi er næsten lige så naturlig en høringspart for medierne som for centraladministrationen, og vi bruger medier aktivt for at påvirke den politiske beslutningsproces. Gennem mediekontakt og gennem vores egne medier er vi til stede, når der er debat og kritik. Medlemmerne skal regne med, at de gennem deres forening har en stemme i samfundsdebatten.
6. Fagligt fællesskab og vidensformidling
Lægeforeningen er også en standsforening, der tilbyder fagligt fællesskab gennem arrangementer, temadage, høringer og faglige tilbud. Der er et tæt samarbejde med de faglige miljøer og vi har et Fællessekretariat, der hjælper de videnskabelige selskaber. Det er en integreret del af medlemskabet, at man modtager Ugeskrift for Læger.
7. Livslang uddannelse
Lægeforeningen har en omfattende kursusaktivitet, der i dag foregår uden sponsorstøtte. Kursusudbuddet spænder over korte etdagskurser, gå-hjem-møder, kommunikationskurser, tillidsmandskurser og længere forløb som f.eks. overlægernes ledelseskurser, OLAU. Lægeforeningen har desuden gennem UUF, Udvalget for Uddannelse og Forskning, indflydelse på lægernes udannelse og forskningspolitikken.
8. Etik og orden i egne rækker
Arbejdet med de lægeetiske spørgsmål har en høj prioritet. Lægeforeningen har aftaler med industrien om reglerne for videnskabelige forsøg og sponsorering og har sammen med industrien og apotekerne etableret et eksternt etisk nævn: Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet, NSL, til at bedømme sager. Lægeforeningens etiske udvalg er både høringspart og selvstændigt politikskabende omkring tidens etiske dilemmaer som f.eks. asylforhold og introduktion af ny teknologi. Der er stadig en grad af selvjustits gennem Lægeforeningens etiske udvalg, der bl.a. tager sig af tvister læger imellem og indbyrdes klager.
9. En stemme internationalt
Lægeforeningen arbejder internationalt med lægeetiske emner i WMA, World Medical Association, og med europæiske emner i CPME, det stående udvalg for europæiske læger. Det er bl.a. spørgsmål om grænseoverskridende behandling og kvalitetssikring og patientsikkerhed inden for EU. Spørgsmålet om de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne er taget op i WMA-sammenhæng.
10. Kontante fordele
Lægeforeningen tilbyder sine medlemmer de samme rabatter og fordele som andre faglige sammenslutninger, men også særlige fordele, der er knyttet til lægegerningen. Det gælder f.eks. fordelagtige forsikringer omkring ansvar og udstyr.
Lægeforeningen
Kristianiagade 12,
2100 København Ø
Hovednummer: 35 44 85 00
