Lægeforeningens kursuslokaler


Velkommen til Kursuslokalerne i Domus Medica

Centralt placeret med Østerport Station som nabo har Lægeforeningen indrettet deres lokaler i Domus Medica, på 1. sal. Se hvor vi ligger placeret.

De nyistandsatte Møde- og Selskabslokaler blev taget i brug i september 2003. Lokalerne er blevet malet, har fået nye gardiner og ikke mindst er der blevet investeret i nyt, moderne AV-udstyr til Store Sal.

Egnede undervisningsborde og stole er med til at gøre lokalet brugervenligt. Tilbagemeldingen fra undervisere og kursusledere har været meget positive.

Det Plessenske Palæ og ’Husets perle’ - Selskabslokalerne på 1.sal – med den pompøse trappe, som fører op fra hovedindgangen i Kristianiagade til Hall’en, som kaldes ’Rotunden’ – er det perfekte samlingssted for kursus- og mødedeltagere til at mødes ved en forfriskning fra buffeten inde kursusstart.


Serviceleder Sarah Kring og stedets tekniker Frank Nielsen vil under hele opholdet sørge for at alt fungerer til jeres fulde tilfredshed.

Kapacitet


Lille Sal

  • 16 personer ved bordopstilling ved sildebensopstilling
  • 15 personer ved bordopstilling i U-form
  • 25 personer ved biografopstilling

Store sal

  • 30 personer ved bordopstilling i sildebensopstilling
  • 35 personer ved bordopstilling i U-form
  • 90 personer ved biografopstilling

Der er mulighed for at benytte Blå Stue og Biblioteket som grupperum.

AV-udstyr
Begge undervisningsrum er udstyret med følgende standard av-udstyr:

  • overheadprojektor
  • flipover/ whiteboard

Store Sal er endvidere udstyret med:

  • Storskærmsprojektor til video og edb
  • Dias apparat
  • Forstærkeranlæg til mikrofoner
  • Video- og cd afspiller
  • Talerstol

Ved brug af yderligere udstyr træffes individuel aftale.

Bestilling af møde- og kursuslokaler
Henvendelse til: Susanne Søndergaard, tlf. 35 44 82 81 eller
sus@dadl.dk

Bespisning
I tilknytning til Store Sal og Lille Sal har vi mulighed for bespisning af op til 54 personer.

Parkering
Der er parkeringsmuligheder i de omkringliggende gader.
Parkeringsafgift mandag - fredag mellem kl. 08.00 og 22.00. Pris kr. 15.00 per time.
Det er ikke muligt at parkere i gården.

Trafikforhold
S-tog og regionaltog til Østerport Station.
Buslinierne 1A, 15, 29, 83N og 85N.

Hotel
Hotel Østerport samt Hotel Esplanaden er beliggende i umiddelbar nærhed og gåafstand.
Hotellerne er i kategorien ”bedre turistklasse”.