Er du medlem af et ansættelsesudvalg, så har vi samlet en række informationer her, som du kan have glæde af
Først og fremmest håber vi, at du vil bruge muligheden for at fortælle os om dine oplevelser i dit ansættelsesudvalg - gik det godt, mindre godt eller slet ikke? For at gøre det nemt og hurtigt for dig at videreformidle dine oplevelser har vi udformet afrapporteringsværktøjet som et spørgeskema, men der er også plads til, at du kan fortælle din egen historie om dine oplevelser i ansættelsesudvalget. Husk at være opmærksom på din tavshedspligt og lad derfor være med at skrive om personhenførbare data.
Du kan afrapportere her
Inspiration til arbejdet i udvalget om ansættelsessamtalen
I ansættelsesudvalgene bør det løbende diskuteres, hvordan samtalerne afvikles. På linket lederweb.dk kan du få inspiration til, hvordan arbejdet kan gribes an i udvalget, og hvordan et struktureret interview kan formuleres.
Derudover anbefaler vi, at du læser:
- Fokuspunkter - Som medlem af et ansættelsesudvalg skal du være opmærksom på en række ting både af forvaltningsmæssig, overenskomstmæssig og uddannelsesmæssig karakter. Det kan fx være spørgsmål om inhabilitet, tavshedspligt mv. - fokuspunkter.
- Procedure - Danske Regioner har lavet en beskrivelse af den nye ansættelsesprocedure. Her kan du fx læse mere om, hvilke opgaver ansættelsesudvalget har og hvordan ansættelsessamtalerne foregår - notat.
- Tips og ideer - Yngre Læger har formuleret en række tips og ideer til ansøgerne i relation til den nye ansættelsesprocedure. Du kan fx få gode ideer til at skrive din ansøgning eller finde information om karriererådgivning - tips og ideer.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information i forbindelse med din funktion som medlem af et ansættelsesudvalg, så send os en mail yl@dadl.dk